N.C.L. Abrahams
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Song in five stanzas, in which Thorvaldsen is addressed, characterized, and honoured as a childlike soul. No matter how old he may grow, he will always be a child, and if anyone should find that improper in a grown man, all those present agree that it makes him greater. After having visited Italy, they have never forgotten the child with the blue eyes, and he has not changed since his return.
Barnets Skaal.
En ganske ny, lystig og derhos sandfærdig Vise.
Synges til sin egen velklingende MelodieI.
–––––––––
Trykt i dette AarII.
Hvi rose I saa vore Fædre,
Og vil, vi skal være som de?
Man Børnene ogsaa maa hædre,
I strax et Exempel skal see.
Hvis Navn kan berømtere være
Fra Syden til fjerneste Nord?
Hvem synger man heller til Ære,
End BarnetIII ved dette vor Bord?
Vel er det en skjønne Tid siden
For første Gang Lyset han saae;
Men hvad bryder han sig om Tiden?
Den aldrig vil Bugt med ham faae.
At skjønne, at tænke og mene
Begyndte han tidligen paa,
Og siden den Tid, han gik eneIV,
Har Ingen jo kunnet ham naae.
I vore polerede Dage
Troer Somme, at ei det gaaer an,
At Manden sig sætter tilbage
I Barndommens yndige Land.
Men vi her om dette Bord Alle,
Vi kjende hans barnlige Aand,
Og dog maatte Usselhed falde
For Barnets den mægtige Haand.
Saa glade vi alle jo droge
Til Egnen, hvor Druerne groeV ;
Erindringer derfra vi toge
Tilbage til hjemlige Bo;
Men naar vi nu siden herhjemme
Med Længsel mod Sydlandet saae,
Da kunde vi aldrig forglemme
Det Barn med de Øine saa blaae.
Og da han nu endelig vendte
Til Fædrenelandet sin VeiVI,
Da glade vi Alle erkjendte,
At Barnet forandred’ sig ei.
Da saae vi ham venligt at drage
Til vores, den lystige Flok;
Han leve til sildigste Dage,
Det Barn med den sneehvide Lok!
Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fest for De danske Romere på hans fødselsdag 19.11.1838 i København.
Sangen er trykt i et hæfte.
Last updated 20.03.2020
Den pågældende “velklingende melodi”, der tilsyneladende blev skrevet specielt til sangen, er p.t. ikke identificeret nærmere.
Dvs. 1838.
Thorvaldsen benævnes gennem hele sangen ikke med sit navn, men blot som “barnet”.
Med denne “enegang” menes formentlig Thorvaldsens bosættelse i Rom, der begyndte med hans afrejse fra Danmark med fregatten Thetis 29.8.1797.
Dvs. Italien.
Der refereres til Thorvaldsens – på sangskrivningstidspunktet ganske nylige – hjemkomst til København med fregatten Rota 17.9.1838.