NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
Om det for Frue Kirke bestemte Christusbillede.
I Skilderiet No. 7I har nyelig en Stemme hævet sig om det forventede Christus-Billede, bestemt til at opstilles over Alteret i vor Frue Kirke ‒ for at misbillige denne plastiske Fremstilling af Christus, som den kalder “isoleret, en Misbrug af Konsten, forargelig for den sande Christen, og uværdig for den protestantiske Kirke.”
Uden dertil at have videre Kald end indre Fortrydelse over ublid Berøring af en af sine høieste og kjæreste Forventninger, hæver her en modsat Stemme sig, for at svare hiin første saaledes:
Fornævnte Stykke i Skilderiet tør udentvivl forudsætte et velmeent Sindelag, men mon dog ikke Tendensen og Udtrykket deraf skulde være endeel forfeilet? I det mindste synes der at være noget modsigende i hiin Stemme, der først kalder Billedstormeriet eller Forstyrrelsen af Konstens skjønneste Værker i Wittenberger Kirken skjendigt, og ovenpaa finder Christus-Billedet til vor Frue Kirke forargeligt ‒ for ikke at sige reent afgudisk. Dernæst ligger der aabenbare noget skiævt og utidigt i at dadle eller misbillige Værker, man ikke endnu her kjender tilfulde, og som derimod der, hvor de kjendes og kan bedømmes, lovprises som noget af det ypperste, Konsten har frembragt.
Da disse Værker alt ere paa Veien hertil, og vi altsaa kan haabe, snart at glædes ved Beskuelsen deraf; saa burde vi vel dog idetmindste saalænge bie med at fælde nogen Dom over dem, og imidlertid torde vi vel lade os nøie med den Beskrivelse, som et Øievidne nyelig har givet os, og som om Frelserens Billede lyder saaledes:
“Fortjenesten hos Thorvaldsens Christus bestaaer i Indsigten og den fulde Opnaaelse af det Øiemed, for hvilket Konsten er til; Frelseren af Thorvaldsen er ingen materiel vanskelig Opgave, der er bleven løst paa en beundringsværdig Maade; men et stort moralsk Phænomen, gjengivet af et physisk Symbol, hvis Skjønhed, saa fuldkommen denne ogsaa er, dog ikke lader os forglemme Hensigten over Middelet: Aasynet gjenstraaler af Evangeliets milde Philososi og ophøiede Moral; Magten har deri synlig tilsløret sig med en Godhed, som mildner den guddommelige Glands, og underkaster Menneskens Søn Svaghederne af den Natur, det har behaget ham at paatage sig. Det er en Fader, der bøier sig ned til sine lidende Børn, for destolettere at hæve disse op i sine Arme. Men føie vi til Christi guddommelige Charakteer Virkningen af den collossale Storhed; ‒ tænke vi os Stedet og Mængden, som Religionen vil forsamle om ham; betragte vi Christi ei længer isolerede, men i de tusinde Omgivendes Øie og Hjerte sig gjenspeilende Skjønhed under disses Opløftelse ved Bøn og Musik under offentlige Høitideligheder og privat Andagt, hvilket man i sin Tid vil gjøre, uden at fjerne Billedet fra sine Accessorier, da kan man visselig neppe tænke sig nogen skjønnere Triumf for Konsten og for Mennesket, eller en ædlere Tilkendegivelse af den guddommelige Natur, men enhver Beskuer maa ved første Øiekast udraabe: mit Ideal er virkeliggjort, Menneskens Søn er den sande Gud.”
Efter et saadant Vidnesbyrd af et skjønsomt Øievidne tør man trøste sig ved at haabe, ’’at det Menneske-Billede ikke skal bryde Staven over vore Følelser”, men at hver god Christen snart skal kunne glæde sig ved med sand og reen aandelig Opbyggelse at knæle for Herrens Alter i vor Frue Kirke, og næst at prise Algodheds Giver, taknemmelig erkjende den høie Stræben, der forherligede vort Bedehuus med saadanne Prydelser, som intet andet christeligt Tempel i Verden vel nogensinde har kunnet fremvise mage til.
C.S.M.
Denne anmeldelse udkom i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn d. 12.2.1828, 25. årgang, no. 13.
|
|
Kristus, Antagelig november 1821 - Senest januar 1822, inv.nr. A82 |
Last updated 15.08.2014
Se dette dokument.