8.7.1828

Afsender

Kirkebygningskommissionen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Tilskrift: Til Hr: Etatsraad^I Thorvaldsen Ridder af Dannebrog^II.
Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Takker for modtagelsen af Kristus, jf. A82, og de tolv apostle til Vor Frue Kirke. Man har konstateret, at størrelsen af de tolv apostle langt overskrider det mål, der i sin tid var blevet givet, og at de derfor ikke kan være i de dertil huggede nicher. Man har overvejet den mulighed at gøre nicherne større og dybere, men har i stedet – med kongens tilladelse – valgt at mure dem til og placere apostlene på sokler.

Dokument

Commissionen har havt den Glæde med Etatsraad Hvidts^III fra Livorno hiemkomne Skib, Therese^IV, at modtage de af Hr Etatsraaden^V for Frue Kirke^VI udførte Figurer i Gibs af Christus^VII og de 12 Apostler^VIII. Idet vi herved bevidne Hr: Etatsraaden vor oprigtige Tak for disse i saa høi Grad udmærkede Kunstværker, er det os særdeles behageligt at kunne tilføie, at de alle ved Udpakningen befandtes ubeskadigede paa enkelte Ubetydeligheder nær, hvad dog let vil kunne afhjelpes.
Det viste sig imidlertid, at Størrelsen af de 12 Apostlers Figurer betydelig overskrider det i sin Tid meddeelte Maal^IX, og at de for dem bestemte Nicher, der i Overeensstemmelse med en af Hans Majestæt Kongen^X approberet Tegning^XI vare bleven indrettede for Figurer af naturlig Størrelse, nu hverken med Hensyn til Høide eller Dybde eller Bredde afgive tilstrækkelig Plads. Skjøndt Commissionen, efter at have paa Stedet selv taget det Fornødne i Overveielse, fandt det ikke umueligt, ved Udhugning at give Nicherne passende Størrelse, tog Man dog, med særdeles Hensyn til den Omhyggelighed, hvormed Figurerne overalt ere udarbeidede, i Betænkning at vælge denne Udvei, da dog altid en Deel af dem derved vilde blive skjult. Man foretrak derfor at indgaae med allerunderdanigst Forestilling til Hans Majestæt om Tilladelse til, at de for de 12 Apostlers Figurer efter approberet Tegning indrettede Nicher maatte tilmures, samt at Figurerne derimod maatte anbringes paa Sandsteens Piedestaler i Kirkens Gange tæt udenfor de Piller, i hvis Nicher de skulde have været opstillede, og det har derpaa behaget Hans Majestæt ved allerhøieste Resolution af 3 f:M.^XII allernaadigst at give sit Samtykke hertil.
Ved at meddele Hr: Etatsraaden Underretning om den saaledes skete Forandring, kan Commissionen, hvor høit den end skatter den derved opnaaede Fordeel, at de fra Deres Mesterhaand modtagne Kunstværker blive mere beskuelige, dog ikke tilbageholde den Frygt, at de som fritstaaende ville være mere udsatte for Beskadigelse, end hvis de vare blevne anbragte i Nicher, ligesom Man ogsaa maa bemærke, at Kirkens Hovedgang, som en Følge af bemeldte Forandring, mueligen ikke vil kunne erholde den til Kirkens Størrelse i det Hele aldeles svarende Bredde; dog vil Man bestræbe sig for saa meget som mueligt at raade Bod paa disse Uleiligheder.
Hvad som nu mangler os, for at see Kirken i sit Indvortes prydet med Kunstarbeider ene og alene fra Hr: Etatsraadens Kunstnerhaand, er, foruden de tvende Candelabrer^XIII til at staae foran Alteret, Døbefundten^XIV, hvilken Man tillige inderligen ønsker at erholde fra Dem. Ogsaa med Hensyn hertil har Man, efterat de Geistlige havde ønsket og bedet om, at faae Prædikestolen anbragt ved den ene Side af Kirken, og Man havde givet efter for denne deres Begjæring, taget den Beslutning at sætte Døbefundten midt i Altergulvet, og derved foranledige, at Daabsacten foregaaer for Alteret, hvorved baade denne Act kan blive desto høitideligere, og Døbefundten som Kunstværk blive desto mere beskuelig. Man har nogen Underretning om, at Hr. Etatsraaden skal have indrettet en Døbefundt saaledes, at en knælende Engel^XV, mesterligen udarbeidet, bærer Døbefadet. Denne vilde paa dette Sted tage sig fortræffeligt ud.
Hvad angaaer Hr Etatsraadens Arbeider for den udvendige Portals Frontespice^XVI, da udbeder Commissionen sig underrettet, om De har faaet nærmere Kundskab^XVII om Mueligheden af at kunne faae disse Arbeider støbte i Paris, og om hvad det vilde koste. Vor Glæde vilde være fuldkommen, naar saadant kunne skee til en taalelig Priis. Vor Frue Kirke blev da et Musæum^XVIII for Thorvaldsens Kunstværker og for dem alene, og denne Commission vilde agte sig lykkelig ved at have havt Bestyrelsen af et saadant herligt Musæum i Norden, som sikkert vilde drage Fremmede til Kjøbenhavn, for at beskue en saadan Sjeldenhed.
Af reisende Landsmænd har Man erfaret, at Christus Figuren i Marmor^XIX ved Hr: Etatsraadens virksomme Bestræbelser er begyndt og allerede kommen vidt. Det vilde nu være os vigtigt at underrettes om, naar det skulde være Tid til at foranstalte det Fornødne til Afhentelsen^XX saavel af samme som af de øvrige tilbageværende Kunstværker for Frue Kirke.
Det er os behageligt at benytte ogsaa denne Leilighed, for at bevidne Hr: Etatsraaden vor personlige Høiagtelse og Hengivenhed.
Commissionen for Frue Kirkes Gjenopbyggelse den 8 Juli 1828.

Malling^XXI

CF Hansen^XXII

Lassen^XXIII

Horneman.^XXIV

Generel kommentar

Læs mere om sagen og de øvrige kunstværker i referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

Arkivplacering

m13 1828, nr. 68

Thiele

Gengivet og omtalt hos Thiele III, p. 345-348, 356.

Emneord

Bestillingen til Vor Frue Kirke
Bestillinger, ikke antagne og urealiserede
Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828
Statuer, kristen mytologi
Thorvaldsens værker, fragt af

Personer

Frederik 6.
C.F. Hansen
Christian Horneman
L.N. Hvidt
Caspar Friderich Lassen
Ove Malling

Værker

	Kristus, Antagelig november 1821 - Senest januar 1822, inv.nr. A82
	Peter, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A86
	Matthæus, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A87
	Johannes, Primo 1824 - Senest 1827, inv.nr. A89
	Jakob den Yngre, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A91
	Philip, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A93
	Thomas, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A96
	Jakob den Ældre, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A98
	Bartholomæus, 2. august 1823 - 21. december 1823, inv.nr. A99
	Simon Zelotes, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A101
	Paulus, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A103
	Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105
	Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108
	Dåbens engel knælende, Antagelig 1829, inv.nr. A112
	En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67
	Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59
	En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60
	En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61
	En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62
	En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63
	En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64
	En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65
	En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66
	To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68
	En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69
	En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70

Kommentarer

Thorvaldsen var 12.11.1819 udnævnt til virkelig etatsråd. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen blev 28.1.1810 udnævnt til ridder af Dannebrog. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Den danske handelsmand, skibsreder og politiker L.N. Hvidt.
Handelsskibet Therese, jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.
Thorvaldsen var 12.11.1819 udnævnt til virkelig etatsråd. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Kristus, gipsafstøbning, jf. A82.
De tolv apostle i gips, jf. Peter, A86, Matthæus, A87, Johannes, A89, Jakob den Yngre, A91, Philip, A93, Thomas, A96, Jakob den Ældre, A98, Bartholomæus, A99, Simon Zelotes, A101, Paulus, A103, Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Den danske kong Frederik 6.
Denne – af Frederik 6. godkendte – tegning over nichestørrelserne i Vor Frue Kirke er endnu uidentificeret. Muligvis C727v.
Denne resolution af 3.6.1828 fra Frederik 6. til Kirkebygningskommissionen er endnu uidentificeret.
Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. Hetsch, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Se også referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Dvs. Dåbens engel knælende, jf. A112.
Dvs. Dåbens engel knælende, jf. A112.
Dvs. Johannes Døberens prædiken til Vor Frue Kirkes trekantgavl, jf. En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70. Se også referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Thorvaldsen var blevet bedt om at undersøge, hvad det ville koste at få figurgruppen støbt i bronze i Paris, jf. brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen, samt Thorvaldsens svar af 5.2.1829 til Kirkebygningskommissionen.
Kirkebygningskommissionen omtalte ofte Vor Frue Kirke som et “Thorvaldsens Museum”, se artiklerne Bestillingen til Vor Frue Kirke og Thorvaldsens fire før-museer i København.
Kristus, jf. A82, var ved at blive hugget i marmor i Carrara, Italien.
Kristus i marmor blev først opstillet i Vor Frue Kirke foråret 1839.
Den danske historiker og geheimestatsminister Ove Malling.
Den danske arkitekt C.F. Hansen.
Den danske jurist og højesteretsassessor Caspar Friderich Lassen.
Den danske maler Christian Horneman.

Sidst opdateret 09.09.2015