Kirkebygningskommissionen
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Tilskrift: Til / Hr EtatsraadI Thorvaldsen / Ridder af DannebrogII pp.III
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Afbestilling af to marmor-kandelabre, som Thorvaldsen skulle udføre til alteret i Vor Frue Kirke, København.
Under 8de Julii d.A.IV gav Commissionen sig den Frihed at udbede sig af Hr: EtatsraadenV underrettet om de 2de. CandelabrerVI i Marmor til Frue KirkesVII Alter, som De har givet Løfte om at foranstalte udarbeidede efter den Dem i sin Tid meddeelte TegningVIII, samt om DøbefundtenIX til Kirken, hvilken Man ligeledes ønskede fra Deres Haand. Da saadan Underretning imidlertid ikke senere er indløben, og Bygningsarbeidet nu er saa vidt fremmet, at Man haaber, at Kirken til næstkommende PintseX vil kunne indviesXI, har Commissionen, i den Forudsætning at andre vigtige Foretagender har hindret Hr: Etatsraaden fra at lade ovennævnte 2de Candelabrer sætte i Arbeide, besluttet at lade dem her paa Stedet forfærdige i Bronce af en udmærket duelig Arbeider ved Navn DalhoffXII. Til at fatte denne Beslutning er Commissionen ogsaa bleven foranlediget derved, at Man, efterat saavel Christus-FigurenXIII som de 12 Apostel-FigurerXIV nu ere opstilledeXV, har fundet det nødvendigt ved Alteret at anbringe 4 istedetfor 2 Candelabrer, hvilke alle bør være af lige Beskaffenhed. De 2 Candelabrer i Marmor ville saaledes ikke nu behøves, og det vil derfor ikke være nødvendigt, at Hr: Etatsraaden i Henseende til dem foranstalter noget videre.
Hvad derimod Døbefundten angaaer, maa Commissionen gjentage, at det vilde være den særdeles kjært, om den fra Hr: Etatsraadens Mesterhaand kunde haves her og da, om mueligt, til den TidXVI naar Kirken skal indvies, og Man anmoder derfor Hr. Etatsraaden om behageligen at tilkjendegive, hvorvidt Commissionen kan haabe at see dette Ønske opfyldt. I andet Fald nødes Man til at anbringe en Interims-DøbefundtXVII indtil den bedre kunde erholdes.
Sluttelig tilføier Commissionen, at Den vilde være Hr: Etatsraaden end mere forbunden, hvis De ved samme Leilighed kunde underrette os, om De har faaet nærmere Kundskab om Mueligheden af at faae Deres for Frontespidsen paa Kirkens udvendige Portal bestemte ArbeideXVIII støbt i Paris, samt om hvad Støbningen vilde kosteXIX.
Commissionen for Frue Kirkes Gjenopbyggelse den 30 Decbr. 1828.
MallingXX | CF HansenXXI | LassenXXII | Horneman.XXIII |
Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor, der skulle flankere Kristus-figuren ved alteret i Vor Frue Kirke, København. I brevet her afbestiller man ordren hos Thorvaldsen til fordel for den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, der i samarbejde med den dansk-tyske arkitekt G.F. Hetsch, i 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828.
Se også referenceartiklerne Bestillingen til Vor Frue Kirke.
![]() |
Dåbens engel knælende, Antagelig 1829, inv.nr. A112 |
![]() |
Kristus, Antagelig november 1821 - Senest januar 1822, inv.nr. A82 |
![]() |
Peter, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A86 |
![]() |
Matthæus, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A87 |
![]() |
Johannes, Primo 1824 - Senest 1827, inv.nr. A89 |
![]() |
Jakob den Yngre, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A91 |
![]() |
Philip, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A93 |
![]() |
Thomas, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A96 |
![]() |
Jakob den Ældre, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A98 |
![]() |
Bartholomæus, 2. august 1823 - 21. december 1823, inv.nr. A99 |
![]() |
Simon Zelotes, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A101 |
![]() |
Paulus, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A103 |
![]() |
Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105 |
![]() |
Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108 |
![]() |
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
![]() |
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
![]() |
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
![]() |
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
![]() |
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
![]() |
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
![]() |
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
![]() |
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
![]() |
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
![]() |
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
![]() |
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
![]() |
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
Sidst opdateret 20.05.2016
Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen blev 28.1.1810 udnævnt til ridder af Dannebrog. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
p.p. er en forkortelse for det latinske præter plura, foruden andet, med mere, dvs. med flere titler. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Jf. brev af 8.7.1928 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.
Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Som det fremgår af dette brev blev det dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. Hetsch, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Se også referenceartiklerne Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Dvs. Vor Frue Kirke, København.
Sandsynligvis:
C.F. Hansen med påtegning af Bertel Thorvaldsen, Kristus i alteret i Vor Frue Kirke, samt to kandelabre, ca. 1821, C230.
Dvs. Dåbens engel knælende, jf. A112.
Dvs. pinse.
Vor Frue Kirke blev indviet første gang pinsedag 7.6.1829 og anden gang palmesøndag 24.3.1839, da med den fuldendte udsmykning.
Den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff.
Kristus, jf. A82.
De tolv apostle i gips, jf. Peter, A86, Matthæus, A87, Johannes, A89, Jakob den Yngre, A91, Philip, A93, Thomas, A96, Jakob den Ældre, A98, Bartholomæus, A99, Simon Zelotes, A101, Paulus, A103, Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108.
Se kronologien tidligst april 1828 – senest december 1828.
Thorvaldsen sendte gipsafstøbninger af både Dåbens engel knælende, jf. A112 og Døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til København i god tid inden indvielsen, jf. kronologien senest 5.2.1829.
Dvs. en midlertidig døbefont.
Johannes Døberens prædiken, jf. A64, A63, A62, A61, A60, A59, A65, A66, A67, A68, A69, A70.
Thorvaldsen var blevet bedt om at undersøge, hvad det ville koste at få figurgruppen støbt i bronze i Paris, jf. brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen, samt Thorvaldsens svar af 5.2.1829 til Kirkebygningskommissionen.
Den danske historiker og geheimestatsminister Ove Malling.
Den danske arkitekt C.F. Hansen.
Den danske jurist og højesteretsassessor Caspar Friderich Lassen.
Den danske maler Christian Horneman.