Johan Gunder Adler
København
Rødt laksegl med aftryk af det danske rigsvåben.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Mr le ChevrI A. Thorvaldsen / Sculpteur di S.M. le Roi de / Danemarck / à Rome
Poststemplet: “DANEMA[RCK] PAR HAMBOURG” endvidere er skrevet med anden hånd: “fr Ital GrenzeII”.
Dateringen fremgår af brevet.
De fleste af Thorvaldsens kunstværker er ankommet i god behold til København, dog har nogle af gipsafstøbningerne, og navnlig statuen Hebe, lidt skade. Amor med lyren vækker lykke blandt damerne. Desuden betaling af den halvårlige rente på 225 scudi af det lån på 9000 scudi, som Christian (8.) Frederik optog hos Thorvaldsen, jf. gældsbevis af 1.4.1821.
Kjøbenhavn d 24 Septb 1825
Høivelbaarne Herr EtatsraadIII
Høistærede Herr Ven!
Jeg oversender Dem herved de til 1st Octb. d.A. forfaldne Renter af Hans HøihedsIV ObligationV i en Anviisning paa 225 Scudi paa DHerr Torlonia CoVI. Jeg beder med sædvanligt Pedanterie at De vil notereVII Betalingen af denne Rente paa selve Obligationen.
Vi have i den senere Tid været beskjæftigede med at udpakke de med Briggen Ste Croix hjemkomne SagerVIII og først i Dag ere vi blevne færdige dermed. Alt er fortræffeligt conserveret, naar undtages Gibsafstøbningerne til AcademietIX, hvoraf nogle, især HebeX, have lidt meget, men hvorom jeg vil overlade Vedkommende at aflægge Rapport. Jeg har faaet Tilladelse at aabne Grev Rantzau’sXI CasserXII, saavelsom den til nu afdøde GunnerusXIII bestemte Carità;XIV deres Indhold er ligesaa velbeholdent som skjønt; især gjør AmorinenXV furore; jeg har min Ulykke med at holde DamerneXVI fra at klappe og caressereXVII ham.
Kjøbenhavn er nu saa lykkelig at eie en skjøn Samling af Deres Arbeider, deels i MarmorXVIII, deels i GibsXIX. De vække nyt LivXX hos Kunstnerne og ville i mange Retninger vække Sands for Kunsten.
FickXXI og ThieleXXII ere hjemkomneXXIII. Den første har bragt mig sin Hilsen fra Dem, som jeg er Dem meget taknemmelig for. Hvad han har sagt mig om Deres Ønske, at lade de til det Udvendige af Frue KirkeXXIV bestemte ArbeiderXXV støbe i BronzeXXVI, har jeg meddeelt KnudsenXXVII. Hans HøihedXXVIII hilser Dem og jeg forbliver med Venskab og Hengivenhed Deres ærbødige
Adler
Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.
Se i øvrigt referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.
![]() |
Hebe, 1816, inv.nr. A39 |
![]() |
Caritas, 1810, inv.nr. A598 |
![]() |
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
![]() |
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
![]() |
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
![]() |
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
![]() |
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
![]() |
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
![]() |
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
![]() |
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
![]() |
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
![]() |
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
![]() |
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
![]() |
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
![]() |
Amor med lyren, 1818, inv.nr. A786 |
Sidst opdateret 16.09.2015
Dvs. chevalier. Thorvaldsen blev udnævnt til ridder af Dannebrog 28.1.1810. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Henover teksten “Grenze” er skrevet “fra 12”. Antagelig en angivelse af portobetalinger idet “fra” kunne være en forkortelse for det italienske “francobollo”, dvs. frimærke.
Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.
Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821.
Bankierfirmaet Torlonia, som varetog mange af Thorvaldsens pengesager.
Thorvaldsen skulle selv notere rigtigheden af den udbetalte halvårlige rente på gældsbeviset, jf. også brev fra Johan Gunder Adler af 8.9.1821.
Jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Kunstakademiet.
Jf. Hebe, A39.
Den danske greve, overskænk og gehejmestatsminister Conrad Rantzau.
Kasserne nr. 47 og 48 indeholdende portrætbusten Conrad Rantzau, marmorversion, antagelig Schloss Breitenburg, Holstein, jf. A211, og Amor med lyren, marmorversion, antagelig Mezotnes Pils, Bauska, Letland, jf. A786, jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Den norske toldkasserer Hans Henrik Gunnerus. Thorvaldsen donererede i brev af 24.5.1822 relieffet Caritas, jf. A598, til Gunnerus. For mere om Thorvaldsens donation, se referenceartiklen.
Relieffet Caritas, marmorversion, fattigblokken, Vor Frue Kirke, København, jf. A598.
Amor med lyren, marmorversion, antagelig Mezotnes Pils, Bauska, Letland, jf. A786.
Sandsynligvis den danske prinsesse Caroline Amalie, der siden fik den lille Amor med lyren, jf. A786, “i pleje”, jf. Conrad Rantzau, 22.3.1827, samt hendes hofdamer.
Dvs. karessere i betydningen kærtegne, kysse, klappe og kæle for, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til den danske kongefamilie, samt Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, 1826, kat.nr. 144-183, i referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Kunstakademiet, samt Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, 1826, kat.nr. 144-183, i referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.
Mødet med Thorvaldsens kunstværker vakte ikke nyt liv, men afmagt i kunstnergenerationen efter Thorvaldsen, jf. Ernst Jonas Bencard: ‘Generationen uden egenskaber’ in: Afmagt, Dansk billedhuggerkunst 1850-1900, København 2002, p. 9-35.
Den danske overkrigskommissionær og auktionsdirektør Johan Christian Fick.
Den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. fra Rom. Begge var afsted i perioden 1824-1825.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Thorvaldsen, Johannes Døberens prædiken, bronze, over hovedindgangen, Vor Frue Kirke, København, jf. A59 til A70.
Først i 1928 blev hele gruppen støbt i bronze, efter at det danske klima havde nedbrudt først en version i brændt ler, dernæst en i marmor, jf. Vor Frue Kirkes hjemmeside.
Muligvis kancellideputeret Christian Knudsen (1752-1813), der var medlem af Slotsbygningskommissionen.
Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.