Dette er en genudgivelse af artiklen:
Stig Miss: ‘Thorvaldsens Museum i farezonen – endnu en gang’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1994, p. 210-211.
Se den oprindelige artikel i denne scanning.
Under denne overskrift, men uden tilføjelsen, skrev kontorchef Axel Ravn i Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1962 om, hvorledes Thorvaldsens Museum var i fare for at nedbrænde natten mellem den 3. og den 4. oktober 1884, da Christiansborg Slot brændte. Slukningen af branden på selve slottet blev opgivet af brandvæsenet, men faren for museet bestod i, at ilden bredte sig til Slotskirken og derfra til museet kun adskilt herfra af en smal smøge. Det blev forhindret ved at sprænge forbindelsesgangen mellem kirke og slot i luften, og museet blev søgt beskyttet mod gnister og hede fra slotsbranden ved hjælp af våde tæpper, der blev lagt over museets tag. Det lykkedes at bevare kirke og museum, og det gav anledning til etablering af brandsikringsforanstaltninger på museet takket være især F. Meldahls initiativ. Han sad i museets bestyrelse på daværende tidspunkt.
En af foranstaltningerne, jernskodder der kunne lukkes for museets vinduer i stueetagen, fik vi brug for natten mellem den 6. og 7. juni 1992. Denne nat udbrændte Slotskirken, og museet var i sagens natur i endnu større fare end i 1884. Til gengæld var brandslukningsmulighederne bedre i 1992 end dengang, selvom de kunne synes utilstrækkelige for de mange tilskuere, der så kirken brænde. Brandårsagen var formodentlig nødraketter affyret i kådhed i forbindelse med pinse-karnevallet på Slotsholmen og tilstødende gader. Kirken var under reparation, og på et tidspunkt var der endog ild i stilladset ved kirken ganske få meter fra museets tagkonstruktion. Museet slap heldigvis uskadt, og ligesom i 1884 har det givet anledning til yderligere bestræbelser på brandsikring af museet, omend økonomien ikke tillader det i det omfang og i det tempo, vi kunne ønske det.
Sidst opdateret 11.05.2017