Ill. 1. Tværsnit af farveprøve fra bemalet kit i vindue i kanalfacaden. Ældste bemalingsperiode er en mørk brun oliemaling. Optagelse i krydsede polarisationsfiltre og UV-fluorescens. (Foto: BK ApS)
Dette er en genudgivelse af artiklen: Eltang og Kierkegaard: “Porte og vinduer”, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2011, p. 56-62.
Den trykte artikel kan ses her.
Inden restaureringen af porte og vinduer blev påbegyndt, blev der gennemført en farvearkæologisk undersøgelse, der skulle afdække portenes og vinduernes bemalingshistorie til brug for nyfarvesætning. På vinduerne blev der indsamlet en række farveprøver fra den bemalede vindueskit i vinduesrammen. Vinduerne er ikke udført som traditionelle vinduesrammer, men består af T-profiler i smedejern, hvis ender er indmuret i vindueslysningen. Der er således ingen rammeprofil langs vinduesåbningen. Falsen for anlæg af vinduesglas ved lysningen er udført i puds, og kitningen af glasset her er udført direkte på lysningens grønne cementpuds. Udover indsamling af farveprøver fra vindueskit blev der også indsamlet prøver fra nord- og sydfacadens kældervinduers rammer og jerngitrene foran vinduerne.
Forhallens porte fremstod inden restaureringen grønmalede. Det grønne farvelag blev påvist indeholdende akryl som bindemiddel. Overfladen var meget porøs og med et ‘kridtet’ udtryk forårsaget af sollysets nedbrydning af farvelaget. Det kunne konstateres, at portene var blevet afrenset for ældre malingslag. Bemalingshistorien kunne derfor alene påvises i profilernes konkaviteter, hvor afrensning ikke havde kunnet gennemføres. Fra disse områder blev indsamlet farveprøver for påvisning af bemalingshistorien.
De indsamlede farveprøver fra vindueskit i vinduesrammerne afslørede, at vinduerne oprindeligt have stået malede i en meget mørk brunlig oliemaling (ill. 1). På nord- og sydfacadens kældervinduersrammer og gitre blev der identificeret op til seks bemalingsperioder (ill. 2). Den første og ældste periode var et mørkt brunt farvelag over et orange farvelag. Det orange farvelag, der er lokaliseret direkte på vinduets jernramme består af blymønje, der udgør en rustbeskyttelse af jernrammen. Det overliggende brune farvelag udgør den ældste fundne bemalingsperiode. Farvelaget modsvarer i kulør ældste påviste bemalingsperiode på vinduernes pudskitning. Kuløren er endvidere meget lig den ældste bemalingsperiode fundet på vestfacadens porte, og det anses for sandsynligt, at dette lag er det primære i vinduets oprindelige bemaling ved bygningens opførelse.
Ill. 1. Tværsnit af farveprøve fra bemalet kit i vindue i kanalfacaden. Ældste bemalingsperiode er en mørk brun oliemaling. Optagelse i krydsede polarisationsfiltre og UV-fluorescens. (Foto: BK ApS)
Ill. 2. Tværsnit af farveprøve fra udvendigt jerngitter i kældervindue med den eksisterende bemalingshistorie. Nederste bemalingsperiode (1) er en mørk brun oliemaling. De orange farvelag er blymønje, der indgår som grundering i flere al bemalingsperioderne. Optagelse i krydsede polarisationsfiltre og UV-fluorescens. (Foto: BK ApS)
Som forventeligt viste mange af de udtagne farveprøver på forhallens porte alene at indeholde de yngste bemalingsperioder. Enkelte prøver indeholdt dog hele den eksisterende bemalingsperiode. I alt seks bemalingsperioder blev påvist fordelt på to hovedperioder, hvoraf den ældste over fire perioder har fremstået mørk brun og den yngste over to perioder har fremstået med en grøn kulør. Ældste bemalingsperiode blev på digital optagelse af snit målt til kuløren S 8505-Y 80R i NCS systemet.
På Constantin Hansens lille maleri af Thorvaldsens Museum fra 1858 fremstår porten også brunmalet. På et farvelagt lithografisk tryk af Heinrich Hansen, der dateres til perioden 1850-60, ses tillige de brunmalede porte (ill. 3 & 4).
Ill. 3. Constantin Hansen: Thorvaldsens Museum set fra Nybrogade, 1858. (Foto: BK ApS)
Ill. 4. Lithografisk tryk af Heinrich Hansen. (Københavns Museum)
På dette grundlag blev det besluttet at rekonstruere den oprindelige brune maling på portene. Som restaureringsmaling blev anvendt en oliemaling sammensat af linolie og pigmentet brændt umbra. Det har givetvis været samme oliemaling, der oprindeligt har været anvendt og igen ved istandsættelsen i 1950’erne. De grønne perioder antages først etableret fra 1970’erne.
Ill. 5. Tværsnit af farveprøve fra vestfacadens porte med den eksisterende bemalingshistorie. Ældste periode (1.) er her en brun oliemaling der anses for portenes oprindelige. Optagelse ikrydsede polarisationsfiltre. (Foto: BK ApS)
Uddrag af den grafiske dokumentation af behandling på facaden mod Christiansborg Slot. Kompletterede stilladshuller og retouchering mm. kan ses på side 58-62 i originalscannet.
Sidst opdateret 11.05.2017