Dette er en genudgivelse af artiklen:
Aksel Hansen, L. Brandstrup og A. Røder: ‘Oversigt over Kunstværkernes Udførelse i Marmor’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1914, p. 17-24.
Se den oprindelige artikel i denne scanning.
1837, da Bindesbøll i Rom hen paa Efteraaret viser Thorvaldsen Skitserne til Museet, mener Thorvaldsen, at han ikke har Kunstværker nok til at fylde Huset. Alle hans store Værker er ude i Verden i Marmor og Bronze; til disse Værker fandtes nu magasineret i hans Værksteder kun Gibsmodellerne i mere eller mindre læderet Tilstand.
Enhver Gibsmodel, hvorefter der bliver hugget i Marmor, tager Skade paa sin Overflade, idet Marmorskrotterne stadig springe hen og beskadige den porøse Gibs, det er et Forhold, der ikke kan være anderledes, idet Gibsmodellen under Hugningen maa staa umiddelbart op af Marmorblokken. Herpaa vil man den Dag i Dag se tydelige Beviser overalt i Museet. Endvidere fandtes i Thorvaldsens Værksteder i Rom cirka 81I hovedsagelig mindre Marmorværker, disse bleve fuldførte, og han bestemte dem som Grundlag for Museet i Kjøbenhavn, men det er jo ganske klart, at han ikke kunde blive staaende ved det, hans Tanke var naturligvis igen at faa sine store Arbejder udførte i Marmor, hvad han ogsaa ganske tydeligt lægger for Dagen i de følgende Aar til sin Død. Thorvaldsens Mening om Billedhuggerkunst var jo den, at Kunstværket fødtes i Leret, at det døde i Gibsen, som han kun betragtede som et Mellemled, og at det igen opstod til Livet i Marmoret.
Thorvaldsen sendte aldrig Kunstværker i Gibs ud i Verden, og det er mere end tvivlsomt, om disse Gibsmodeller var kommet til Kjøbenhavn, hvis Meningen ikke havde været, at de skulde gengives i Marmor.
I Thorvaldsens Testamente staar:
»I § 1 litra d. er bestemt, at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død maa findes ufuldendte, skulde paa mit Stervboes Bekostning fuldføres af (siden afdøde) Professor Freund og Pietro GalliII. Dette forandres derhen, at denne Fuldførelse af mine ufuldendte Værker skal, mod Godtgjørelse af Museumsfonden, anbetroes Professor Bissen, som jeg herved udnævner til Med-Executor af mit Testamente, og som jeg haaber vil i Særdeleshed paatage sig det specielle Tilsyn med Museet i det Hele.«
I en Skrivelse af 4de Octbr. 1852 fra Konferentsraad Collin til Medbestyrerne af Thorvaldsens Museum staar:
»Man har altid antaget, at det var Bestyrelsens Pligt, overensstemmende med Stifterens Villie at sørge for saa snart som muligt at faa hans Kunstværker fuldfærdige overførte fra det skrøbelige Materiale, Gibs, til det varigere, smukkere og Kunstneren værdigere Marmor,
og
At forøvrigt Thorvaldsens egen Portrætstatue er det allerførste Arbejde, der bør udføres i Marmor, sætter jeg udenfor al Tvivl.« –
Efter Thorvaldsens Ønske og Bestemmelse er altsaa Marmorhugningen etableret. Thorvaldsen havde hertil tidligere skænket 30,000 Rdlr. — 1842 d. 26de Octbr. skænker han yderligere til disse Marmorarbejder 27,000 Rdlr., — saa man kan se, at det var alvorlig ment.
Paa Thorvaldsens Værksteder i Rom virkede en Mængde Billedhuggere som Modelerere og Marmorhuggere, blandt dem Tenerani, Bienaimé, Giuseppe Lazzerini, Pietro Galli og de to udmærkede danske Billedhuggere Freund og Bissen, der var hans Hovedstøtter. Da Thorvaldsen rejste til Kjøbenhavn fulgte ham af Italienere, Billedhuggerne Scholl, Ronzi og Alexander og Gibseren Antonetti.
Efter Freunds Død 1840 tager Bissen straks energisk fat, saaledes at flere Arbeider allerede stod færdige inden Thorvaldsens Død d. 24de Marts 1844. Skønt Thorvaldsen de sidste Aar af sit Liv var stærkt optaget af at skabe nye Værker og af en Rejse til Rom, kan man dog være sikker paa, at han har interesseret sig for sin kære Marmorhugning.
Den 6te Sept. 1848 blev Thorvaldsens Kiste ført til Graven i Museet, og samtidigt blev dette aabnet for Publikum. Det viste sig, at Bissen havde faaet 21 af de største Marmorværker færdige forinden. Museet ejede nu ialt 102 Marmorværker.
Efter Museets Aabning fortsatte Bissen Marmorhugningen efter Thorvaldsens Bestemmelse og i Thorvaldsens Aand til sin Død, der indtraf 1868, der blev i disse 20 Aar udført 5 Marmorværker, saaledes at der nu under Bissens øvede Øje og Haand var udført ialt 26 Arbejder i Marmor og heriblandt de største og mest omfattende i Museet.
For den dygtige Udførelse maa Museet og Landet sige Bissen Tak.
FORTEGNELSE OVER MARMORUDFØRELSERNE
FRA 1840 TIL DATO
|
Grupper og Statuer Amor og Psyche Venus med Æblet Mars og Amor Haabet Vulkan Merkur Grevinde Ostermann Fyrstinde BariatinskiIII Gruppe Gratierne og Amor Den triumferende Amor Den lyrespillende AmorIV Amor med Buen Psyche med Krukken Jason Thorvaldsen støttet til Haabet Georgina Russel Buster Baron SchubartV Baronesse SchubartVI Napoléon Marchesa Firenzi Relieffer Apollo, Muserne og Gratierne Briseis og Achilles Amor og HymenVII Parcerne spinde Livets Traad Alexander forledes af Thais til at antænde Paladset i Persepolis Hector hos Paris og Helena |
Katl. Nr. A27 A11VIII A6 A46 A8 A4IX A166 A171 A31 A23 A33 A35X A25XI A51XII 162 AXIII 173 AXIV A219 A220 252 AXV 278 AXVI A340 A489 A451 A365 A514 499 AXVII |
Værelse II IV VII VIII IX X XI XI XVIII XXIV XXVII XXIX XXXI V XX XXV Forsalen Forsalen Corridor Corridor III V XI XIII XV VII |
Ialt 26 Arbejder fra 1840—1868.
CARL PETERS
| Relief En Jæger tilhest —— En Jægerinde tilhest —— Priamus bønfalder Achilles —— Hectors Afsked med Andromache |
646 AXVIII 647 AXIX 492 AXX 501 AXXI |
XVII XVII V VII |
TH. STEIN
| Relief Amor hos Bachus —— Merkur bringer den lille Bachus til Ino —— Centauren Chiron og Achilles —— Kunsten og den lysbringende Genius Døbefont Statue En Danserinde —— Den triumferende Amor |
409 AXXII 447 AXXIII 448 AXXIV 518 AXXV 555 AXXVI 178 AXXVII 22 AXXVIII |
IV XIV XVII XX XXVIII XXIII XVI |
VILH. BISSEN
| Statue Potocki | 155 AXXIX | XV |
A. W. SAABYE
| Statue Adonis | 53 AXXX | XVII |
MARMORARBEJDER
| H. W. Bissen Th. Stein Carl Peters Vilh. Bissen A. W. Saabye |
23 7 4 1 1 ialt 39 |
Efter Bissens Død blev Udførelsen i Marmor fortsat af hans Elever Professorerne Peters, Vilh. Bissen, Stein og Saabye, de havde dels faaet deres Udvikling i Marmorhugning hos den ældre Bissen, dels i Rom, deres Virksomhed var en Fortsættelse i den Skole, Thorvaldsen havde skabt i Marmorteknik.
Om Marmorudførelsen af de 39 Arbejder, der er udførte efter 1840, maa siges, at den er gennemgaaende fortræffelig og i fuld Forstaaelse med Thorvaldsens Aand, kun kan der maaske være Anledning til nogen Kritik overfor et Par af de senest udførte, der navnlig i Amor Triumphans faar sit Udslag i en moderne Udførelse af Vingerne og Blomsterkransen paa Haaret, en Udførelse, der maaske kunde passe i et moderne Glyptotek, men som her harmonerer mindre godt med Thorvaldsens Aand; Marmoret er i dette Arbejde noget kedeligt og farveløst. Den nævnte Statue hører iøvrigt ikke til det bedste, Thorvaldsen har skabt, hvorfor dens Udførelse i Marmor ogsaa var udskudt til en senere Tid.
Marmorarbejderne af Vilh. Bissen, Peters og Saabye er ved deres dygtige og omsorgsfulde Udførelse hævet over al Kritik. Betragter man Marmorhugningen her i Museet i sin Helhed, og drager man Sammenligning mellem hvad, der er udført i Rom, er der ingen Grund til at være misfornøjet med, hvad der er foretaget her, kan der end overfor enkelte Arbejder være Anledning til nogen Kritik, gælder akkurat det samme med god Grund overfor de i Rom udførte Marmorværker.
OM PLACERINGEN I MUSEET
Da Bindesbøll forhandlede i Rom med Thorvaldsen om Planen til Museet, havde han foretaget en nøjagtig Optegnelse af samtlige Arbejder, og han havde sammen med Thorvaldsen taget Bestemmelse om Placeringen, det er jo rimeligt, at en saa dygtig Architekt som Bindesbøll satte sig nøje ind i, hvad han skulde bygge Hus til. Efter disse Forhandlinger og efter Thorvaldsens Bestemmelse er Anbringelsen foretaget, efterhaanden som Statuerne blev overført i Marmor, er de anbragt paa de respektive Gibsmodellers Plads, alt i Thorvaldsens Aand, — Gibsmodellerne er flyttet ud i Gallerierne, hvor der er ganske fortræffeligt Lys, og hvor man maaske har det Fortrin, at der er bedre Sideafstand til Beskuelsen af Værkerne. At indføre Flyttedag i Museet, vilde sikkert i de kommende Tider kun bringe Konfusion og ikke være i Overensstemmelse med dets grundlæggende Ide.
Da Thorvaldsen kort før sin Død aflagde et Besøg i Museet og saa det Rum, der var bestemt til hans Grav, sagde han, mit højeste Ønske her paa Jorden er, at dette Rum maa blive mit sidste Hvilested, og saa kunde jeg, tilføjede han smilende, passe paa, om de freder godt om mine Arbejder.
Meddelelser til Folketingsudvalget i Thorvaldsens Museum d. 20de April 1914.
AKSEL HANSEN
BILLEDHUGGER.
ERKLÆRINGER OM ORIGINALMODELLERNE
Ved et Gennemsyn, jeg efter Opfordring har foretaget i Thorvaldsens Museum, har jeg erfaret, at der fra Museets Aabning d. 6te Septbr. 1848 og til Dato intet Arbejde er fjernet fra Museet.
Numrene 203—4—5—6 Kataloget 1848:
»Hertug Christian af Augustenborg og Prins Friedrich af Augustenborg og de dertil hørende
Gibsmodeller«, er 1864 flyttet fra deres Plads, de opbevares paa andet Sted i Museet.
Den 20. April 1914.
(sign.) AKSEL HANSEN.
Efter Opfordring har jeg i Lighed med Billedhugger Aksel Hansen gennemgaaet Thorvaldsens Musæum efter Hovedkataloget fra 1848, og kan derefter bevidne, at samtlige Musæets originale Gibsmodeller ere tilstede, og efter min Erfaring skønnes de at være bevarede paa bedste Maade.
Kjøbenhavn, den 21. April 1914.
(sign.) LUDVIG BRANDSTRUP
BILLEDHUGGER.
TIL BESTYRELSEN FOR THORVALDSENS MUSÆUM
Naar der i Borgerrepræsentationens »Udvalgsbetænkning angaaende Bestyrelsesforholdene ved Thorvaldsens Musæum« S. 3, andet Stykke, blandt »adskillige Mangler« ogsaa anføres, at »Thorvaldsens Haandtegninger ikke er tilstrækkelig kartonerede«, skal jeg paa given Foranledning meddele, at nævnte Bemærkning om Kartoneringen gaar tilbage til en Udtalelse af mig, men samtidig gøre opmærksom paa, at den i Udvalgsbetænkningen er refereret løsreven fra sin Sammenhæng, idet Motiveringen for denne Udtalelse ganske simpelt er udeladt.
Jeg har overfor Thorvaldsens Musæums Bestyrelse gjort følgende gældende: Saafremt Thorvaldsens Tegninger — som Bestyrelsen ønskede det — for Fremtiden skulde være almindelig tilgængelige for de Besøgende, var den nuværende Kartonering ikke tilstrækkelig, men alle Tegningerne burde opsættes paa Dobbeltkartoner, for at Tegningerne (der for en væsentlig Del er tegnede paa løst og daarligt Papir med blødt Blyant eller Kridt) ikke skulde lide ved den stadige Skuren af Kartonerne hen over Tegningen.
Ved den nuværende — meget sjældne — Benyttelse af Tegningerne maa den af J. M. Thiele udførte Kartonering anses for fuldtud tilfredsstillende, hvad der vil forstaas, naar det anføres, at denne Kartonering er ganske den samme, som er anvendt i den kgl. Kobberstiksamling. I denne Samling, hvor enkelte Kunstneres Tegninger (f. Eks. Lundbyes og Marstrands) er ganske anderledes udsat for Slid end Thorvaldsens Haandtegninger, er man først indenfor de to sidste Aar begyndt at forberede Indførelsen af Dobbeltkartoner til de mest benyttede og derved mest udsatte Blade.
Charlottenborg, den 28. April 1914.
(sign.) A. RØDER.
Kjøbenhavn, den 20. April 1914.
HR. JUSTITSMINISTER ZAHLE.
Undertegnede Billedhuggere have erfaret, at der gennem Aviserne og paa anden Maade er foretaget Angreb paa Thorvaldsens Musæums indre Ordning og derigennem paa Musæets Bestyrelse; vi finder disse Angreb ganske uberettigede og skal kun udtale vor ærbødige Tak til de Bestyrelser, der siden Thorvaldsens Død 1844 har varetaget Musæets Interesser. Thorvaldsens Musæums indre Ordning er, som den nu staar, skabt af Thorvaldsen og Bindesbøll, efter deres Bestemmelse er Kunstværkerne placeret, og i Henhold til Thorvaldsens Testamente og hovedsagelig for Midler skænket af ham er en Del af Kunstværkerne udførte i Marmor i hans sidste Leveaar og efter hans Død. Efter hans Bestemmelse er Marmorværkerne sat i Stedet for de for en stor Del læderede Gibsmodeller. Paa et Par enkelte Undtagelser nær erkender vi med Respekt Marmorværkernes fortræffelige Udførelse.
Vi henvender os til Dem, Hr. Justitsminister, med den ærbødigste Anmodning om, at De vil holde Deres Haand over Musæets indre Ordning, saaledes at det bliver bevaret for nye Bevægelser uforandret i sin oprindelige Skikkelse som et historisk Monument for de to store Kunstnere Thorvaldsen og Bindesbøll.
Den korte Frist hindrer os i nu at samle flere Underskrifter, men vi er overbeviste om, at Størsteparten af danske Billedhuggere vil give deres Tilslutning.
Den 20. April blev denne Adresse indsendt til Justitsministeren med følgende Underskrifter:
|
Ludv. Brandstrup Lauritz Jensen Edv. Eriksen |
Aksel Hansen Carl Martin Hansen Niels Nielsen |
Gunnar Jensen Carl Bonnesen Ingeborg Plockross Irminger. |
Carl Mortensen Rasmus Andersen |
Er senere tiltraadt af:
A. W. Saabye, A. Paulsen, Utzon Franck, Agnes Lunn
Axel Locher, Carla M. Christiansen, Gyde Petersen, A. E. Mørch, R. Harboe.
A. Finne, Thomas Hansen, Ch. Lindstrøm, Helen Dolilmann
J. P. Dahl-Jensen, H. Chr. Petersen, Johannes Mølgaard, Ellen Locher Thalbitzer
Niels Hansen, N. G. Henriksen, S. Lindahl, J. Nielsen Sondrup, Erhardt Pedersen,
Marius E. Jørgensen, F. Kastor Hansen, Svend Rathsack, Adda Bonfils,
Thorald Mogensen, Martha Ebstrup, Hans N. Jørgensen, H. Lamberg Petersen
William P. Larsen, Chresten Skikkild, Sophus J. Nervil, Povl B. Olrik, August Hassel
Holger Wederkinch, Betty Gravesen, Herman Andersen, Knud Max Møller
Anna Witter, Pedersen Dan, Andreas F. V. Hansen, Carl Nielsen, Harald Quistgaard
Georg Jensen, Vilhelm Waldorff, Rikard Magnussen, Ch. Svejstrup Madsen.
Last updated 11.05.2017
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] Heriblandt 5 Statuer: Ganymedes – Ganymedes med kanden – Ganymedes med Jupiters Ørn – Hebe og Hyrdedrengen – og den mindre Alexanderfrise.
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] Professor Freund dør i 1840, og Eleven Pietro Galli gaar ud af Sagaen for Kjøbenhavns Vedkommende.
Inv. no. A171 regnes i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af Bissen efter 1840, men derimod for et af Thorvaldsen hugget eksemplar, udført i Rom ca. 1819-25.
Inv. no. A33 regnes i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af Bissen efter 1840, men derimod for et af Johan Scholl hugget eksemplar, udført i Rom efter 1836, og før han kom til København i 1840.
Inv. no. A219 regnes i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af Bissen efter 1840, men derimod for et af Thorvaldsen hugget eksemplar, udført i Rom sommer 1805 – sommer 1806.
Inv. no. A220 regnes i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af Bissen efter 1840, men derimod for et af Thorvaldsen hugget eksemplar, udført i Rom august 1805 – august 1806.
Inv. no. A451 regnes i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af Bissen efter 1840. Værket blev derimod hugget i Thorvaldsens værksted i Rom 1842-44 af andre af hans elever.
Inv.no. A11 var hugget af Johann Scholl under H.W. Bissens opsyn. Denne marmorversion af Venus blev solgt fra Thorvaldsens Museum i 1929 pga. af købet af A853, som er et af Thorvaldsen hugget eksemplar, erhvervet til museet i 1920.
Inv.no. A4 var hugget af C.C. Olsen under H.W. Bissens opsyn. Denne marmorversion af Merkur blev solgt fra Thorvaldsens Museum i 1944 pga. af købet af A873, som er et af Thorvaldsen hugget eksemplar, erhvervet til museet i 1938.
Inv.no. A35 blev solgt fra Thorvaldsens Museum i 1922 pga. af købet af A819, som er et af Thorvaldsen hugget eksemplar af Amor med buen, erhvervet til museet i 1914.
Inv.no. A25 blev solgt fra Thorvaldsens Museum i 1922 pga. af købet af A821, som er et af Thorvaldsen hugget eksemplar af Psyche, erhvervet til museet i 1917.
Inv.no. A51 er i dag anbragt på Københavns Rådhus, fordi Thorvaldsens Museum i 1917 købte A822, som er Thorvaldsens eget huggede eksemplar af Jason.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A771.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A773.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A732.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A727.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A774.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A792.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A793.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A775.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A776.
Dette værk regnes imidlertid i dag ikke for et marmoreksemplar hugget af C.C. Peters. Værket blev derimod hugget 1867-70 af H.W. Bissen og Vilhelm Bissen.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A797.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A796.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A798.
Denne marmorversion af A genio lumen (Kunsten og lysets genius) blev solgt fra Thorvaldsens Museum 1922 pga. af købet i 1917 af A828, som Thorvaldsens selv huggede i Rom 1828.
Denne marmorversion af Døbefont blev solgt fra Thorvaldsens Museum 1941 til Vonsild kirke ved Kolding.
Denne marmorversion af Danserinde blev solgt fra Thorvaldsens Museum 1926 til Christiansborg Slot.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A804.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A794.
Dette nummer er ikke længere et katalog- eller inventarnummer på Thorvaldsens Museum. Værket har siden tidspunktet for denne artikels fremstilling fået inventarnummeret A790.