The Thorvaldsens Museum Archives

Back to O

Frederik Obelitz

Obelitz var en dansk jurist, som mødte Thorvaldsen 1800, da han og rejsekammeraten Jens Schumacher rejste gennem Rom. Thorvaldsens kendte muligvis Obelitz tidligere fra København, da han var medlem af den litterære klub Norske Selskab, hvor mange andre af Thorvaldsens venner også kom, se Bliksrud, op. cit.

Kort før sin afrejse til Firenze skrev Obelitz 29.1.1800 en hilsen i Thorvaldsens stambog, N213.
Dagen før havde Thorvaldsen tegnet Chiron og Achilleus i Obelitz’ stambog. Tegningen, der måler 10×15 cm, viser en springende skægget kentaur med flagrende kappe, som støtter en ung mand, der løber ved hans side med et hævet spyd i højre hånd, er f.n.t.v. betegnet “Rom d. 28. Janu 1800” og f.n.t.h. “B. Thorvaldsen”.
Thorvaldsen genanvendte motivet flere gange bl.a. i to relieffer, A488 og A798.
I Obelitz’ stambog skrev Thorvaldsens mentor og ven Georg Zöega samme dag en hilsen på latin.

Stambogen ejes i dag af Obelitz’ efterkommere.

References

  • Liv Bliksrud: Den smilende makten. Norske Selskab i København og Johan Herman Wessel, Oslo 1999, p. 289.
  • Louis Bobé (red.): Rom og Danmark gennem tiderne, København 1937, bd. II, p. 188.
  • V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, Bd. II, p. 831.

Last updated 07.05.2015

Frederik Obelitz

Frederik von Obelitz 1774-1839 Danish Lawyer, archivist
To Thorvaldsen1 Doc.

To and from others1 Doc.
Mentioned in4 Doc.