The Thorvaldsens Museum Archives

Back to H

Philipp Friedrich von Hetsch

Denne biografi er under udarbejdelse.

Hetsch opholdt sig i Rom 1785-87, 1795-96 og fra juni 1802 til maj 1803. Under det sidste ophold lærte han Thorvaldsen at kende.

Han fejrede jul 24.12.1802 sammen med Thorvaldsen og andre i den tysk-nordiske kreds i Rom hos Caroline og Wilhelm von Humboldt i Villa Malta.

Han blev uddannet i Stuttgart og var nær bekendt med billedhuggeren Johann Heinrich von Dannecker og dramatikeren og filosoffen Friedrich Schiller.

Han var far til den tysk-danske arkitekt G.F. Hetsch.

Blandt Hetsch’ værker findes et særegent portræt af Thorvaldsens bekendte Ida og Friederike Brun udført 1803, sandsynligvis under deres fælles ophold i Rom. Ida Brun gengives “levende” i færd med at laurbærkranse en portrætbuste af sin mor.

P.F. Hetsch: Ida Brun ved sin mors buste, 1803
P.F. von Hetsch: Ida Brun ved sin mors buste, 1803

Den afbildede hermebuste af Friederike Brun er en variant/version af den tyske billedhugger, Johann Jürgen Busch’ portræt, hvoraf en gipsafstøbning findes på Thorvaldsens Museum, G247.

Selvportrættet af Hetsch, som ses til højre, er malet ca. 1787-1790. Det befinder sig på Staatsgalerie Stuttgart.

Last updated 13.12.2018

Philipp Friedrich von Hetsch: Selvportræt

Philipp Friedrich von Hetsch

1758-1838 German Painter