The Thorvaldsens Museum Archives

Back to H

J.P.E. Hartmann

Denne biografi er under udarbejdelse.

Hartmann satte musik til flere væsentlige begivenheder i forbindelse med Thorvaldsens død 24.3.1844.
Til bisættelsen i Vor Frue Kirke 30.3.1844 komponerede han en pompøs sørgemarch til billedhuggeren. Marchen har en så storslået karakter, at den blev genbrugt til kong Frederik 9.s begravelse i Roskilde Domkirke 24.1.1972. Den kan høres her.
Ved samme lejlighed havde Hartmann også sat melodi til H.C. Andersens mindedigt om Thorvaldsen.

Thorvaldsen døde på Det kongelige Teater, og 9.4.1844 afholdt teatret en sørgefest for billedhuggeren. Til denne lejlighed blev Hartmanns ouverture Hakon Jarl, op. 40, uropført. Komponisten havde lige færdigskrevet den til Adam Oehlenschlägers tragedie Hakon Jarl hin Rige, som også blev opført ved sørgefesten.

Studenterforeningen i København arrangerede en mindefest for Thorvaldsen 24.5.1844. Her blev en kantate opført med tekst af Henrik Hertz og musik af Hartmann.

Portrættet til højre er et udsnit af et xylografi udført af J.F. Rosenstand & H.C. Henneberg efter forlæg af Henrik Olrik. Det findes i Den kongelige Kobberstiksamling.

Last updated 12.04.2015

Rosenstand & Henneberg efter forlæg af Henrik Olrik: J.P.E. Hartmann

J.P.E. Hartmann

Johan Peter Emilius Hartmann 1805-1900 Danish Composer
To and from others3 Doc.
Mentioned in19 Doc.