The Thorvaldsens Museum Archives

Back to A

Lars Ammitzbøll

Ammitzbøll kendes i Arkivet udelukkende fra brevet af 31.1.1825 adresseret til Thorvaldsen, men skrevet til Ammitzbøll. Dermed har afsenderen Enrico Mocenni været sikker på, at Ammitzbøll og Thorvaldsen ville se hinanden i Rom. Thorvaldsen og Ammitzbøll har således antagelig kendt hinanden allerede inden 31.1.1825.

Brevet fra Mocenni til Ammitzbøll er formentlig sendt til Ammitzbøll umiddelbart efter et besøg hos Mocenni, da brevet primært omhandler en hat, som Ammitzbøl har glemt hos Mocenni. Det fremgår af Enrico Mocennis dagbogsfortegnelser over de danskere, der besøgte ham i hans hjem i Siena, at Lars Ammitzbøll, der var legationssekretær i Tunis, var på besøg i januar 1825.

Thorvaldsen må desuden have kendt familien Ammitzbøll inden sin afrejse til Italien 30.8.1796. Han udførte før afrejsen, antagelig 1795-1796, et portræt (blyant og akvarel på papir) af Lars Ammitzbølls farbroder Hans Marcussen Ammitzbøll (1761-1831).

Lars Ammitzbøll selv blev cand.jur. i 1818 og var i perioden 1822-1826 konsulatsekretær i Tunis. Fra 1833 var han redaktør af avisen Hamborgposten.

References

  • THM jour.nr. 5-3/1993 (om portrættet af Hans Marcussen Ammitzbøll).
  • Lars Ammitzbøll: ‘Breve fra urolige tider i forrige århundrede’, Østjydsk Hjemstavn 1961, p. 88-94.
  • Else Kornerup: Enrico Mocenni, København 1963, p. 183-184.

Last updated 14.01.2013

Lars Ammitzbøll

1792-1842 Danish Legationssekretær
To and from others1 Doc.