25.3.1838

Afsender

Frederik 6.

Afsendersted

København

Modtager

Christian 8.

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Deres Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik til Danmark

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Afskrivt

Paa en allerunderdanigst Forestilling fra Vort Admiralitets og Commissariats Collegium have Vi allernaadigst resolveret, at Fregatten Rota paa 46 Kanoner skal være færdig til Afseiling fra Kjøbenhavns Rhed i de første Dage af Mai Maaned d.A., for derefter at afgaae til Middelhavet, og om mueligt indtræffe i Havnen ved Livorno i Slutningen af Juni Maaned.
Som Følge heraf; vilde Deres Kongelige Høihed behage, herom at underrette Etatsraad Thorvaldsen for at han derefter kan rette sig, og have alle Konstsager saa betids indpakkede, at de, uden at Fregatten skal behøve at opholde sig længere ved Livorno end til Øiemedet er nødvendigt, uopholdeligen kunne indskibes i samme. –
Vi have derhos befalet, at Etatsraaden selv med hans Domestiquer samt enkelte Personer som han maatte ønske at medtage, tilligemed hans og deres Bagage, skulle modtages i Fregatten og overføres hertil; ligesom Fregatchefen, hvis Etatsraad Thorvaldsen skulde ønske, ikke at gaae lige til Danmark, men at landsættes i en eller anden Havn, som forbiseiles, er beordret at sørge for, at saadant skeer. –
Hvilket Vi saaledes naadigst give Deres Kongelige Høihed tilkjende. –

Kjøbenhavn, d. 25de Marts 1838. –
/. undertegnet /.
Frederik R.

/ in fidem
Adler

Generel kommentar

Denne afskrift af Frederiks 6.s brev fulgte med prins Christian (8.) Frederiks brev af 31.3.1838 til Thorvaldsen.
Originalen findes i Kongehusarkivet, Rigsarkivet.

Arkivplacering

m22 1838, nr. 20

Emneord

Personer

Sidst opdateret 07.01.2013