20.11.1816

Sender

Jørgen Knudtzon

Sender’s Location

Trondhjem

Information on sender

Rødt laksegl med aftryk af et hoved i profil som motiv.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: Al Signor / Signore Albertus Thorwaldsen / Scultore Danese / p[er] mezzo del Banco via Filice No 46I / JK / TorloniaII / Roma

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Knudtzon writes that he has returned to Norway. He looks forward to seeing Thorvaldsen in Copenhagen the following year and hopes that the sculptor has sent the works which he has commissioned from him (Alexander Baillie, cf. A262, Jørgen Knudtzon, cf. A230, Hector with Paris and Helen, cf. A499, Cupid and Bacchus, cf. A408, and Venus, Mars and Cupid in the Smithy of Vulcan, cf. A419). He hopes that he has been able to secure an English commission for Alexander the Great’s Entry into Babylon, cf. A503, and that many of his English friends who visit Rome will come to Thorvaldsen’s studio.

Document

Endelig er min BroderIII og ieg komne tilbage til vort Fødeland men desværre det seer mere mørkt og mere sørgmodigt ud hos os nu end nogensinde tilforne. Mindet om Italien, Rom, Dem og mange andre Ting som vi have nydt paa vore Reiser blive os en kiær Erindring og formindsker Antallet paa de ubehagelige Øieblikke som ellers Tanken om Norges nærværende SkiæbneIV ville foraarsage os. Endnu have vi ikke modtaget de TingV vi sændte fra Rom, og ret meget længes ieg efter de ArbeiderVI de har været saa god at love mig og som ieg haaber naar De modtager disse Linier vil allerede være sændte til Herr UllrickVII og af ham betalt. Min Ven BaillieVIII tog Afsked med os i England; men denne for os begge saa tunge Skilsmisse haaber ieg ikke vil vare længere end til Sommeren og til den Tiid haaber ieg ogsaa at see Dem i Kiøbenha[vn]IX hvor ieg har bestemt mig at gaae naar ieg hører de er der – Endnu har ieg ei faaet Kobberne paa Deres ArbeiderX fra Frankfort som giør mig meget ondt – Det var Herr WyattXI meget om at giøre at faae Deres Bas reliefXII for Hertugen af Wellingtons PalaisXIII og ieg smig[r]er mig med det vil skee, han vil formodentlig skrive Dem til og i saa fald haaber ieg de svarer ham, eller faaer nogen at svare for Dem; ieg anmoder herom da ieg kiender Deres Modbydelighed til at skriveXIV. Fra London mel[d]te ieg Dem at ieg ikke havde truffen Herr BekerXV for at tale om Herr LundsXVI MalerierXVII – De har formodentlig nu mange Engelske BesøgXVIII ieg kiender endeel af Dem som er i Italien og meget skulle det glæde mig kunde ieg bringe Dem til Dem.XIX

Giver Gud mig HilsenXX besøger ieg Italien endnu engang og meget glæder det mig at tænke herpaa saa velsom at see Dem igien. Min Broder HansXXI er temelig vel og vil skrive DemXXII til Lev vel det er formeget at forlangeXXIII at De skulle skrive mig til; om Dem vil ieg alle tider kunde faae høre Derimod skal ieg uleilige Dem imellem med nogle Linier for ei at blive forglemt af en Mand ieg agter saa høit og hvis Venskab vil stedse være mig smigrende.

 
Trondhiem 20de Novb 1816
vi have nu 11 Graders Kulde fryser De ikke at tænke derpaa.
Deres Dem
hengivne
Jørgen Knudtzon

Archival Reference

m4 1816, nr. 44

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele II, p. 297-298.

Other references

Subjects

Persons

Works

A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503
E33_1 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812-1829, inv.nr. E33,1
E33_2 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812-1829, inv.nr. E33,2
E33_3 Alexander den Store på triumfvognen, 1812-1829, inv.nr. E33,3
E33_4 Alexander den Stores våbendragere efterfulgt af Bucephalus, 1812-1829, inv.nr. E33,4
E33_5 Hefastion og hærførerne Parmenio og Amyntas, 1812-1829, inv.nr. E33,5
E33_6 Kriger som følger Alexander den Stores hærførere, 1812-1829, inv.nr. E33,6
E33_7 Rytteriet, 1812-1829, inv.nr. E33,7
E33_8 Rytteriet efterfulgt af fodfolket, 1812-1829, inv.nr. E33,8
E33_9 Ung græsk kriger viser Thorvaldsen elefanten som passererer med persiske våben og det kosteligste skrin, 1812-1829, inv.nr. E33,9
E33_10 Fredens gudinde fulgt af Satrappen Mazæus ledsaget af sine fem sønner og to våbendragere, 1812-1829, inv.nr. E33,10
E33_11 Bagophanes og hans alter. Dansende persiske kvinder , 1812-1829, inv.nr. E33,11
E33_12 Tre heste fra Persien. Musikanterne , 1812-1829, inv.nr. E33,12
E33_13 Tre kaldæiske astrologer, perser med en løve og dreng med en tiger, 1812-1829, inv.nr. E33,13
E33_14 Vogtende krigere og en hyrdefamilie ved byporten, 1812-1829, inv.nr. E33,14
E33_15 Hyrdedrengen med sin fåreflok, 1812-1829, inv.nr. E33,15
E33_16 Tigris, 1812-1829, inv.nr. E33,16
E33_17 Den persiske købmands flugt, 1812-1829, inv.nr. E33,17
E33_18 Hunden. Fiskeren, 1812-1829, inv.nr. E33,18
E33_19 Dagen. Natten, 1815-1829, inv.nr. E33,19
E33_20 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1812-1829, inv.nr. E33,20
E33_21 Den døendes broder bringer den østrigske kejsers belønning for ædel dåd, 1814-1829, inv.nr. E33,21
E33_22 Johann Bethmann-Hollwegs sørgende moder og søstre. Nemesis og flodguden Arno, 1814-1829, inv.nr. E33,22
E33_23 Gravmæle over Jacqueline Schubart, 1814-1829, inv.nr. E33,23
E33_24 A genio lumen (Kunsten og lysets genius), 1808-1829, inv.nr. E33,24
A408 Amor og Bacchus, ca 1810, inv.nr. A408
A419 Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, ca 1810, inv.nr. A419
A499 Hektor hos Paris og Helena, 1809, inv.nr. A499
A230 Jørgen Knudtzon, 1816, inv.nr. A230
A262 Alexander Baillie, 1816, inv.nr. A262

Commentaries

  1. Dvs. Thorvaldsens hjemmeadresse i Rom, dengang hyppigere kaldet Via Sistina.
    Se Thorvaldsens bopæle.

  2. Dvs. den romerske bank ejet af Giovanni Raimondo Torlonia.

  3. Knudtzons yngste bror Hans Carl Knudtzon med hvem Knudtzon havde rejst med, se hertil Hans Carl Knudtzon brev af 20.11.1816.

  4. Formentlig en reference til drømmen om norsk selvstændighed. Norge blev løsrevet fra Danmark med Eidsvoll-forfatningen, der blev vedtaget 17.5.1814. Herefter kom landet under svensk overherredømme, dog med selvstyre. Landet opnåede først fuld selvstændighed i 1905. Se evt. hertil sangen Norges skål eller For Norge, kæmpers fødeland, skrevet af Johan Nordahl Brun 1771-72. Sangen findes i afskrift blandt Thorvaldsens efterladte papirer, og er angiveligt afsunget i Rom i marts 1816, hvilket stemmer overens med nordmændene Jørgen og Hans Carl Knudtzons ophold i byen. De rejste fra Rom 19.3.1816.

  5. Det vides p.t. ikke, hvilke sager, der her var tale om.

  6. Hermed menes sandsynligvis dels to marmorbuster af Alexander Baillie, jf. A262, og af Jørgen Knudtzon, jf. A230, og dels marmorversioner af reliefferne Hector hos Paris og Helena, jf. A499, Amor og Bacchus, jf. A408, og Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, samt muligvis også de antikke sager, Thorvaldsen var blevet bedt om at skaffe Baillie, jf. Knudtzons brev af 19.3.1816, samt Thorvaldsens svarudkast fra maj 1817.

  7. Den dansk-tyske konsul J.C. Ulrich. Ulrich fungerede som kommissionær for betaling og afsendelse af de værker Knudtzon og hans engelske kontakter bestilte hos Thorvaldsen.

  8. Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie, der var Knudtzons livsledsager.

  9. Thorvaldsen kom først til København 3.10.1819, og mødte ved den lejlighed ikke Knudtzon, jf. Knudtzons brev af 19.7.1822.

  10. Det drejer sig om en serie kobberstik med gengivelser af Thorvaldsens relieffer udgivet 1815-1829 af den tyske forlægger og trykker Johann Friedrich Wenner bosiddende i Frankfurt am Main: Basreliefs des Bildhauers Albert Thorwaldsen 1st bis 3te Lieferung Alexanders des Grossen Einzug in Babylon. Allegorische Darstellilngen und Grabmäler, jf. inv.nr. E33,1 til E33,24. Knudtzon havde på tilbagerejsen fra Rom besøgt Wenner for at tale med ham om kobberstikkene, jf. Knudtzons breve af 20.6.1816 og 3.4.1816.

  11. Den engelske arkitekt Benjamin Dean Wyatt. I 1818-1819 stod Wyatt for renovering og udbygning af Apsley House i London ejet af Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington.

  12. Knudtzon arbejdede for at finde en engelsk bestiller til Thorvaldens relieffrise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503. Den engelske arkitekt Benjamin Dean Wyatt stod for renovering og udbygning af Aspley House i London ejet af Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington og viste i den forbindelse interesse for at integrere frisen.
    Wyatt rejste 1818 til Rom med en introduktionsskrivelse til Thorvaldsen. Bestillingen blev dog aldrig realiseret. For mere herom, se Wyatts biografi.

  13. Den britiske feltmarskal, politiker og hertug Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington 1814. Wellesley købte Aspley House af sin bror Richard Wellesley (1760–1842), i 1817.

  14. Se hertil referenceartiklerne omhandlende Thorvaldsens brevskrivningsproces og hans ringe skrivelyst i artiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  15. Der lader til at være forvirring omkring navnet. I brevet fra London, som Knudtzon her refererer til, benævnes vedkommende Hr. Termor i Baker Street. Hverken en Termor eller en Beker er dog p.t. identificerede.

  16. Den danske maler J.L. Lund.

  17. Det vides p.t. ikke, hvilke malerier, der her er tale om, eller hvad anledningen til den ønskede samtale var.

    Det er dog en mulighed, at Termor vidste noget om Lunds maleri Andromache i afmagt, som befandt sig ombord på det skib, der 1807 blev beslaglagt af englænderne på dets vej fra Livorno til København.
    Maleriet blev siden solgt i Plymouth.

    J.L. Lund, Andromache i afmagt, Statens Museum for Kunst
    J.L. Lund, Andromache i afmagt, 1803-07
    Statens Museum for Kunst

  18. Knudtzon havde varskoet Thorvaldsen om, at vinteren 1816/1817 ville bringe mange englændere til Rom, jf. brev af 20.6.1816. At Knudtzon fik ret i sin formodning, fremgår af Thorvaldsens svarudkast af maj 1817.

  19. Knudtzon havde allerede i sit brev af 20.6.1816 anbefalet den engelske politiker Thomas Dyke Acland (1787–1871), men flere anbefalinger fulgte med årene, jf. Knudtzons anbefalingsskrivelser af 12.10.1818, antagelig 1823, 22.11.1823, 28.3.1824, 5.10.1826, 22.1.1838 og 19.3.1838.

  20. Her menes helsen, dvs. sundhed / et godt helbred, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  21. Den føromtalte bror Hans Carl Knudtzon.

  22. Se hertil Hans Carl Knudtzons brev af 20.11.1816.

  23. Endnu en reference til Thorvaldsens ringe skrivelyst, jf. kommentaren Deres Modbydelighed til at skrive ovenfor.

Last updated 14.02.2019