6.3.1804

Sender

Fonden ad usus publicos

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.
Tilskrift: Til / Hr. Thorwaldsen / Billedhugger. Rom.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The foundation ad usus publicos grants Thorvaldsen 300 Danish rix-dollars due to his progress in art. Both the King and the Government support the decision and hope some time to see Thorvaldsen back in Denmark. The amount can be withdrawn through an account in Altona.

Document

PromemoriaI.

De mange PrøverII, Hr. Thorwaldsen har givet paa Deres Talenter, og den Iver, hvormed De stadigen vedbliver at tildrage Dem Konstneres og Konst Elskeres Bifald og Agtelse, har ikke kunnet undgaae DirectionensIII Opmærksomhed. Da Hans Kongelige Højhed KronprindsenIV ligeledes har glædet sig ved, at see en dansk Mand i de dannende Konsters Hjem, RomV, at vinde Kjenderes Beundring, har han anseet sig beføjet til i den Anledning at gjøre Hans Majestæt KongenVI ForestillingVII, og det har allernaadigst behaget Allerhøjstsamme, at tilstaae Dem en GratificationVIII af 300r D Cour.IX, som et Kjendetegn paa, hvor kjert det er Regjeringen, at see Dem fremvandre med Hæder paa en Bane, hvorpaa De saa vel havde begyndt førend De rejste fra Fædrenelandet, inden [for] hvis Grænser De, som man haaber, engangX vil udbrede og befæste sand Smag i et Konstfag, De med saa megen Held har dyrket.

For at erholde bemeldte Summe vilde De udstæde en a vista Vexel, stor 240r Hamburger BancoXI, paa det Kongelige Bankcomptoir i Altona, hvor en saadan Credit er Dem aabnet.

Directionen for Fonden ad usus publicos, d. 6 Mart. 1804.

E[rnst] G[raf] SchimmelmannXII C D ReventlowXIII


J: CollinXIV.

General Comment

Dette brev er, foruden Hopes bestilling af Jason, A822, centralt i forhold til Thorvaldsens forbliven i Rom. Den tildelte gratifikation skal ses som en accept fra den danske konges og regerings side af, at Thorvaldsen kunne udskyde den obligate hjemrejse til Danmark på foreløbig ubestemt tid. I brevet omtales det faktum, at Thorvaldsen trods sit udløbne stipendium, stadig opholdt sig i Rom, positivt, eftersom Rom var det ideelle sted at være for både kunstnere og kunstkendere. Se referenceartikel om Thorvaldsens forbliven i Rom 1803-04 for mere herom.

Thorvaldsen kan trods brevets tidlige datering, først have modtaget brevet hen mod midten af april, da det af Ernst Schimmelmanns indstilling til kong Christian 7. fremgår, at indstillingen først blev endelig approberet den 14.3.1804, jf. Rigsarkivet (ed.), op. cit.

Thorvaldsen skrev et takkebrev til fonden 24.4.1804.

Beløbet kom dog først Thorvaldsen i hænde i begyndelsen af 1807, da pengene blev overført til Italien via den danske diplomat Herman Schubart, som først – vistnok pga. sine egne økonomiske problemer – fik sendt pengene videre til Thorvaldsen med sit brev af 9.1.1807.

Archival Reference

m1 1804, nr. 6

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 218.

Other references

Subjects

Persons

Works

A1 Bacchus og Ariadne, 1798, inv.nr. A1
A208 A.P. Bernstorff, 1797, inv.nr. A208
A225 Tyge Rothe, 1797, inv.nr. A225
A751 Homer, 1799, inv.nr. A751
A752 Rafael, 1800, inv.nr. A752
A759 Agrippa, 1799-1800, inv.nr. A759
A760 Cicero, 1799-1800, inv.nr. A760
A761 Cicero, 1799-1800, inv.nr. A761

Commentaries

  1. Latin for “in remembrance”, used to recall oneself to somebody. The expression was originally a polite introduction in letters to persons of a higher rank, often civil servants. Gradually it was also used more generally in letters to or from officials, often written in one word. The expression appears frequently in the more formal letters in the Archive.

  2. Fonden refererer antagelig til de værker, som Thorvaldsen i 1798 og i 1802 havde sendt hjem til Kunstakademiet i København som bevis på sine fremskridt, heriblandt Bacchus og Ariadne, A1, der som det eneste værk blev fremvist i Akademiet, se evt. referenceartiklen om hjemsendelsen af kasser for mere herom.
    De buster, som Nicolai Abildgaard netop med stor forsinkelse havde modtaget, og som han omtalte i sit brev til Thorvaldsen af 17.1.1804, har sandsynligvis yderligere fremmet Thorvaldsens sag. Charlotte Schimmelmann omtalte også busterne (jf. Herman Schubarts brev af 21.1.1804), og hendes mand, Ernst Schimmelmann, var netop meddirektør i Fonden ad usus publicos, og havde lovet sin hustru at fremme Thorvaldsens sag. Fondens anden direktør, og Thorvaldsens mæcen i kunstnerens unge år, Christian Ditlev Reventlow, ville Charlotte Schimmelmann, if. Schubarts ovennævnte brev, også søge at motivere til yderligere interesse for Thorvaldsen. Det virker derfor sandsynligt, at busternes ankomst har været udslagsgivende for fondens indstilling til kongen, samt antagelig direktionens ønske om at lade Thorvaldsen blive endnu en tid i Rom trods det udløbne stipendium fra Akademiet. Se referenceartikel om Thorvaldsens forbliven i Rom 1803-04 for mere herom.

  3. Direktionen udgjordes af de to direktører Christian Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann, mens Jonas Collin var fondens sekretær.

  4. Dvs. kronprins Frederik (6.).

  5. Med denne sætten lighedstegn mellem Rom og hjemstedet for høj kunst hentydede fonden formodentlig indirekte til, at de havde indset, at Thorvaldsen bedst kunne producere fremragende kunst i Rom. Dermed antydede de, at de ville afvige fra Kunstakademiets fundatser, der ellers foreskrev, at stipendiaterne skulle vende hjem for at tjene konge og fædreland efter endt studietid i udlandet. At fonden her synes at lade Thorvaldsen forstå, at det endnu en tid er i Rom, at han som lovende kunstner hører hjemme, må have lettet Thorvaldsen betydeligt. Det er tydeligt, også i Thorvaldsens svarkoncepter af medio april 1804 og af senest 24.4.1804, at han ønskede at udskyde hjemrejsen længst muligt. Se referenceartiklen Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-04 for mere herom.

  6. Dvs. Christian 7.

  7. Dvs. indstilling, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 5.3.

  8. Dvs. en gave, belønning eller en særlig gunst, se
    Ordbog over det danske Sprog.

  9. Dvs. 300 rigsdaler dansk courant, se evt. referenceartiklen om Møntenheder.
    For mere uddybende information om Thorvaldsens ansøgning og omstændighederne omkring hans forbliven i Rom omkring 1803-04, se referenceartiklen om dette emne.

  10. Se kommentaren tilknyttet “dannede Konsters hjem, Rom”, da der antagelig på dette sted hentydes til samme fundatser fra Kunstakademiet i København.

  11. Beløbet blev overført via en vekseltransaktion, se mere om veksler i Møntenheder.
    For at undgå kurstab blev de 300 rigsdaler indbetalt i Altona og omregnet til valutaen Hamburger Banco, som skulle sikre Thorvaldsen mod kurstab, jf. Ernst Schimmelmanns indstilling til kongen, gengivet i Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens virksomhed, 2. bind, 1801-26, København 1902, p. 75: “[...] Directionen udbeder sig tilladelse til: at anvise ham denne Sum paa Bankcomptoiret i Altona i Hamburger Banco for at skaane ham for Tab ved Coursen.” Anmodningen blev approberet den 14.3.1804, ibid.
    Thorvaldsen hævede ikke pengene via en veksel til fordel for handelshuset Cutler & Heigelin i Napoli, som han ellers skrev, at han ville i brev til fonden af 24.4.1804. Han må i stedet have aftalt med Herman Schubart at udstede en veksel i hans favør, se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.

  12. Den danske greve Ernst Schimmelmann.

  13. Den danske greve Christian Ditlev Reventlow.

  14. Den danske embedsmand Jonas Collin.

Last updated 06.05.2015