25.1.1819

Sender

NN

Sender’s Location

Rom

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af regnskabet.

Abstract

Workshop accounts for the third week of January 1819.

Document

Adi 25 Genaro 1819

VergeI
MontiII
MogliaIII
 
 
 
LorenzoIV una GornataV [tegn for scudi]
una Gornata due OminiVI [tegn for scudi]
due servitori di piazzaVII [tegn for scudi]
una gornata due omini [tegn for scudi]
un omo mezza gornata [tegn for scudi]
per l[‘]aqua vitaVIII a ripaIX [tegn for scudi]
per portoX della sicheXI [tegn for scudi]
spesa di penelli e spesa di vergeXII [tegn for scudi]
ScarpelinoXIII [tegn for scudi]
FeraroXIV [tegn for scudi]
 
Rasspe 14 [xxxxx] [tegn for scudi]
2:05 torna [tegn for scudi]
2 05 torna
4 10 torna
––––
8:20
––––
1:55
  :95
1:90
 
 
 
  :60
  :35
  :20
  :35
  :20
  :06
  :06
  :07
  :60
  :40
––––
7:29

General Comment

Værkstedsregnskabet for Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1819.

Archival Reference

gmII, nr. 1,29

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

A26 Psyche, 1806, inv.nr. A26
A821 Psyche, 1806, inv.nr. A821

Commentaries

  1. Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.

  2. Dvs. Thorvaldsens assistent Claudio Monti.

  3. Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia.

  4. Det vides p.t. ikke med sikkerhed, hvem denne Lorenzo er; muligvis er der tale om billedhuggeren Lorenzo Moglia, hvilket kunne tale for, at den ovennævnte Moglia snarere var billedhuggeren Antonio Moglia.

  5. Dvs. giornata, dagsværk.

  6. Dvs. uomini. Disse og de i det nedenstående omtalte mænd var formentlig var arbejdsmænd og er p.t. ikke identificeret, ligesom det heller ikke vides, hvad deres arbejdsopgaver gik ud på.

  7. Det vides p.t. ikke, hvilken opgave disse personer har udført, men der må være tale om arbejdere tilknyttet Piazza Barberini, som Thorvaldsens værksteder var placeret op til. Se evt. referenceartiklen Værkstederne ved Piazza Barberini for mere om værkstedernes fysiske placering.

  8. Dette indkøb af brændevin skal formentlig opfattes som en udgift i forbindelse med en eller flere af de mange arbejdsmænds arbejde, jf. konteksten.

  9. Ripa Grande var Roms havn beliggende på Trastevere-siden af Tiberen. Marmor, oftest fra marmorbruddene i Carrara, ankom med båd gennem Tiberen hertil, ligesom varer og værker kunne udskibes herfra. Det vides p.t. ikke, hvad der var tale om i dette tilfælde; se dog kommentaren til siche for mere om dette.

  10. Det vides p.t. ikke med sikkerhed, hvor langt og med hvilket formål statuen af Psyche skulle flyttes. Det vides heller ikke, om der var tale om originalmodellen A26 eller marmorversionen A821. Se dog kommentaren til siche for mere om dette.

  11. Antagelig menes her psiche, jf. Thorvaldsens statue af Psyche, A26, der siden 1809 havde været så langt fremskreden i marmor, jf. A821, at den kun ventede på Thorvaldsens færdiggørelse, jf. brev af 4.2.1809 fra Thorvaldsen til Herman Schubart. Ifølge en artikel i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 28.2.1820, havde den engelske kunstsamler Henry Philip Hope senest på dette tidspunkt erhvervet en marmorversion af Psyche. Der er formentlig tale om den samme version, som museet i 1917 købte tilbage, jf. artiklen Overpræsident Jensens Formandskab. Der kunne være tale om udgifter i forbindelse med afsendelsen af denne. Der findes dog også to andre versioner af Psyche i marmor i privatsamlinger i Danmark og England, som også kunne være den her omtalte version, jf. Arkkataloget, Thorvaldsens Museum.

  12. Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.

  13. Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.

  14. Feraro er formentlig en gammel betegnelse for en smed eller jernhandler. Dette synes at være tilfældet i langt de fleste værkstedsregnskaber.

Last updated 06.01.2017