NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regningen.
Workshop accounts for the second week of April 1817.
A di 12 Aprile 1817
| MontiI av[u]to 3 torna [tegn for scudi] VergèII av[u]to 1 [tegn for scudi] MogliaIII av[u]to 4 torna [tegn for scudi] ScarpelinoIV 1 g[i]ornata [tegn for scudi] Feraro bittaV [tegn for scudi] per metere il sassoVI di vergè sulbagoloVII e 2 Viaggi del fachinoVIII a sua casa per li bastiIX [tegn for scudi] gesso e spille [tegn for scudi] Resto della RimetiluraX del sasso [tegn for scudi] per metere il sasso grande al muro [tegn for scudi] [tegn for scudi] CarboneXI [Herfra tilføjet med blyant af Thorvaldsen] |
1 1 :60 :50 :30 :25 :10 2: –––– 4:65 20 –––– 4:85 |
Værkstedsregnskabet for Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1817.
Last updated 06.01.2017
Dvs. Thorvaldsens assistent Claudio Monti.
Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergé, muligvis identisk med Lorenzo Vergé.
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Denne Feraro, der muligvis er et efternavn, jf. ? Feraro, muligvis blot en gammel betegnelse for en smed eller en jernhandler, er ikke identificeret p.t. Bitta betyder egentlig en pullert, hvilket ikke giver megen mening her. Bitta er derfor muligvis et navn eller navnet på et bestemt redskab.
Ved sasso menes formentlig marmorblok i dette og de følgende tilfælde. Det vides ikke p.t., hvilke værker blokkene skulle bruges til. Se evt. hertil den generelle kommentar.
Formentlig er der tale om to ord sul bagolo. Betydningen af substantivet bagolo kendes dog desværre ikke p.t. Det bruges flere gange i Thorvaldsens værkstedsregnskaber, se flere eksempler her.
Denne drager/arbejdsmand er p.t. ikke identificeret.
Dvs. formentlig en slags hjælpeværktøj for datidens dragere; et stykke stof, der vikles rundt i en cirkel og anbringes på hovedet for at beskytte mod vægten af tunge genstande, jf. Basta in: Giuseppe Boerio: Dizionario del dialetto veneziano, Venedig 1829, p. 42.
Formentlig menes her Rimettitura, altså at sætte noget på plads.
Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, edit.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.