1836

Sender

Andreas Munch

Sender’s Location

Oslo

Recipient

Omnes

Dating based on

Digtet blev udgivet i Munchs debut-digtsamling Ephemerer, der udkom 1836.

Abstract

The commentary to this poem is not available at the moment.

Document

Moder og Datter.

(Et BasreliefI af Thorvaldsen.)

“Mit Barn, o! fly min Aandes Pest,
Lad gamle Moder døe:
For hende passer Graven bedst,
Men du er Livets Møe.

Vaag ei for mig, vaag ei for mig
Den lange Nat saa tro!
Kys ei min Haand, den smitter dig –
Gaa hen og sov i Ro!”

Men Pigen svarer ei dertil,
Hun knæler sagte ned –
Og nærer med sin Ungdoms Ild
Den syge Moders Fred.

Hun pleier hende Nat og Dag
Med aldrig trættet Mod –
Og hvert det gamle Hjertes Slag
Hun kjøber med sit Blod,

Og som den Gamle langsomt steg,
Den Unge segned mat:
Kold blev den unge Kind og bleg,
Slukt Øiets blanke Nat.

Hun tænkte paa sin Barndoms Sang.
Saae Moder frisk igjen,
Tog hendes Haand endnu engang –
Og slumred’ roligt hen.

Den høie Kunstner stod og saae
Paa Baaren veemodsfuld,
En Taare i hans Øie laae –
Den Taare blev til Guld.

Den glindser endnu tung og hed
Paa Marmorstenen, hvor
Han hugged ud, at Kjærlighed
Endnu i Verden boer.

General Comment

Dette er et trykt digt, der her er skrevet af efter Munchs Digte og fortællinger: ældre og nyere, Christiania (Oslo) 1855, p. 61-62.
Digtet blev publiceret første gang 1836 under samlebetegnelsen Reiseskizzer i Munchs debut-digtsamlingen Ephemerer, hvor også et andet af hans digte om et Thorvaldsen-værk optræder.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

A701 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1814, inv.nr. A701

Commentaries

  1. Digtet handler højst sandsynligt om det midterste relief i Gravmæle over Auguste Böhmer, A701, der flankeres af to andre relieffer, A700 og A702.
    Som det fremgår af digtet, havde Böhmer plejet sin syge mor, Caroline Schelling. Moderen blev kureret, men Böhmer blev smittet af hende og døde selv af sygdommen.

Last updated 25.11.2013