The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 3876 of 10186
Sender Date Recipient
NN [+]

Sender’s Location

Rom

28.1.1826 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af digtet.

Omnes
Abstract

The commentary for this poem is not available at the moment.

See Original

Den 28de Januar 1826.

Mel: Hvi rose I saa vore Fædre?

Med Vinen, som lifligen kvæger,
Og skjænker den Glade Behag,
Vi fylde det blinkende Bæger
Paa denne saa festlige Dag.
Til Dydens og Skjønhedens Ære
Vi tømme den fulde Pokal;
Tre Skaaler vi nu vil frembære
Med Jubel i glædesrig Hal!

Den første vor Fredrik vi bringe
Den Konge med faderlig Aand,
Som ene maa Hjerterne tvinge
Ved Kjærligheds tryllende Baand.
Held Drotten paa Skjoldungers Throne,
Der værner om Folket i Fred!
Held Kongen med uplettet Krone,
Hvis Laurbær af Taarer ej veed!
(Kongens Skaal)

Naar Sorger mon Drotten nedtrykke,
Og Kummer forjager hver Lyst,
Da bliver selv Modgang en Lykke,
Naar Kjærlighed yder sin Trøst.
Ømt deler Maria hans Glæde,
Naar Konningen frydefuld er,
Men Taarer i Øjet fremtræde,
Naar Kummeren kommer ham nær.

Er Sværdet med Roser omvundet,
Faaer Æren sin ypperste Krands,
Er Kraften til Kjærlighed bundet,
Faaer Thronen sin rigeste Glands.
Gud signe den hulde Fyrstinde,
Der pryder vort ældgamle Nord!
Hun lever i evige Minde,
Saalænge er Danske paa Jord. (Dronningens Skaal)

Tilsidst vil vi mindes saa gjerne
Med Længsels vemodige Lyst
Hiint nordiske Land i det Fjerne
Ved Øresunds skovrige Kyst.
Omgivet af Baltiske Vande,
Med smilende græsgrønne Strand,
Os evig for Sjelen skal stande
Vort elskede Fædreneland! (Danmarks Skaal)

General Comment

Denne sang blev sandsynligvis sunget ved fejringen af Frederik 6.s fødselsdag 28.1.1826 i Thorvaldsens lejlighed i Rom.

Archival Reference
m32, nr. 114
Subjects
Social Life in Italy
Persons
Frederik 6. · Marie Sophie Frederikke
Last updated 30.01.2016 Print