The Thorvaldsens Museum Archives

I den Overbeviisning, at Deres Høivelbaarenhed ganske deler den Følelse af Kjærlighed til Fædrelandet som har tilskyndet en Deel danske Mænd til at danne en Forening til Statsgjældens Afbetaling ved Hjælp af frivillige Bidrag hvilken Forening vi for Tiden have den Ære at repræsentere for Hovedstaden, give vi os den Frihed, at indbyde Dem til at understøtte vore Bestræbelser. Vi haabe at Deres Høivelbaarenhed fuldkommen vil være enig med os i, at den Offentlighed og Orden, som i Kong Christian d: 8^tendes Regjering er indført i Forvaltningen af Statens Indtægter og Udgivter, ingenlunde giver Anledning til at nære nogen Frygt, at Staten ikke for Tiden skulde kunne opfylde des paatagne Forpligtelser ved Hjælp af dens almindelige Skatte=Indtægter og at det derfor vilde være uforsvarligt, at opfordre Medborgere til at paatage sig en Byrde, der maatte være trykkende for den Enkelte, fordi en saadan Opfordring kun vilde være retfærdiggjort, naar der var en øieblikkelig Nød eller overhængende Fare for Haanden, men vi ere paa den anden Side overbevist om, og haabe ogsaa heri at finde Deres Høivelbaarenheds enig med os, at den danske Statsgjeld er en virkelig Byrde for Fædrelandet, da dens Forrentning medtager henved en tredie Deel af alle Stats=Indtægter, og at det vilde være Daarskab at mene, det var umuligt, at den dunkle Fremtid kunde paaføre Fædrelandet Ulykke, der kunde gjøre Stiftelsen af en ny Statsgjæld uundgaaelig, hvilken, dersom den skulde lægges til en saa stor Statsgjæld som den nu bestaaende, kunde føre en Ulykke over Fædrelandet, om ikke af samme Beskaffenhed, saa dog meget muligt endog af mere trykkende Art end den, som i sidste syvaarige Krig fremkaldte den store Omveltning i Landets Pengeforhold 1813.
En Bestræbelse for at understøtte Regjeringens Omsorg for, i de nuværende Fredens heldige Aar, at formindske den danske Statsgjæld, maatte derfor, efter vor Overbeviisning, paa eengang afgive det skjønneste Vidnesbyrd om, at den opvaagnende Folkeaand vil skabe en elskelig Samvirken mellem Kongen og Folket for at udslette Sporene af forrige Ulykkes Aar i Landet, og forberede vore Børn saa heldig en Fremtid, som det staaer i den nærværende Slægts Magt, og i sig selv indeholde den stærkeste Borgen for, at Landets Finansvæsen stedse vil blive forvaltet med den fornuftige Sparsomhed, som et frivilligt Offer af Folket til Statsgjældens Afbetaling vilde paalægge Regjeringen en hjertelig Opfordring til at iagttage.
Det er vistnok en Selvfølge, at dersom den danske Statsgjæld i nogen betydelig Grad skal kunne formindskes ved Hjælp af frivillige Bidrag, uden at den Enkelte skulde paatage sig en trykkende Byrde, da kræver den en almindelig Deeltagelse i Folket, men vi mene ogsaa, at vi have al Grund til at gjøre Regning paa, at den virkelig vil finde denne, hvad enten vi see hen til Sagens egen Godhed, eller til det danske Folks Kjærlighed til Konge og Fædreland, eller til de Tilsagn om Understøttelse, der ligge for os fra mangfoldige hæderlige og indflydelsesrige Mænd fra alle Landets Provindser, og naar vi maae beklage, at nogle Unævnte blandt vore Landsmænd have været ubesindige nok, til at bestræbe sig for i offentlige Blade deels at gjøre dette Foretagende latterligt, deels at fremstille Maalet for vore Bestræbelser som uopnaaeligt, have de vel derved for en kort Tid kunnet forsinke denne Sags Fremme men umuligt kunnet undertrykke den Kjærlighed til Konge og Fædreland, hvori Foretagendet har sin Rod, og hvorfra den maa hente sin Næring, og kun bevirket, at Sagen langsommere, men, vi haabe desto sikkrere udvikler sig og vinder en anderledes Fasthed i Folkets Bevidsthed, end den uden saadan Modstand skulde have naaet.
Vi stole paa at Danmark endnu ikke savner Mænd, hvis Mening og Handlemaade ikke bestemmes af enkelte Døgnblades Gunst eller Ugunst, og vi skulde ikke have henvendt os til Deres Høivelbaarenhed med denne vor ærbødigste Indbydelse til at understøtte vore fædrelandskjærlige Bestræbelser, dersom vi ikke troede os berettigede til at holde Dem for en Mand, hos hvem ægte Kjærlighed til Konge og Fædreland er venlig forenet med mandig Selvstændighed.

Kjøbenhavn i Bestyrelsen af Foreningen af
11 Juli 1842 til Statsgjældens Afbetaling
den 12 Novmbr. 1842.

Jac. Chr. Lindberg