The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 6502 of 10185
Sender Date Recipient
NN [+]

Sender’s Location

København

28.9.1834 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

NN [+]

Recipient’s Location

?

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Copie af Forklaringen over Originaltegningerne
Kunstens Værker ere Fædrelandets Hæder

Forfatteren af det under ovenstaaende Motto indsendte Project har troet, at Ruinerne af den ufuldendte Frederiks Kirke ikke kunde anvendes paa en mere passende Maade, end ved at benytte dem til Opførelsen af et Museum for Billedhugger Arbeider.

Hovedanlægget og Construction af disse Ruiner, som frembyder Leilighed til deraf at danne en Bygning, i hvilken Kunstskatte paa en værdig Maade kunde nydes og tillige vilde være sikkrede for at Ildsfare, – Savnet af et Locale, hvori Thorwaldsens Værker kunde opstilles og erholde en fordeelagtig Belysning, – Bygningens Beliggenhed i den skjønneste Deel af Byen, i hvilken kunde fremstaae ikke alene et Kunstens Tempel, der tillige med sine Omgivelser vilde blive een af vor Hovedstads fornemste Prydelser, men tillige et Ærestempel for Fædrelandets fortjente Mænd, hvem Nationen vilde hædre med en Byste eller Statue, – Disse Grunde synes at være mere end tilstrækkelige for at vælge hin Bestemmelse til Ruinernes Anvendelse.

I det Forfatteren i sit Project har stræbt at udvikle denne Idee, har han søgt at opnaae Øiemedet med de simpleste Midler og derfor foretaget alle de Indskrænkninger i Bygningens Hovedmasser og anvendt al den Oeconomie i deres Construction som kunde forenes med Bygningens Bestemmelse. Til Projectets fuldstændige Forstaaelse har han udarbeidet 8 Tegninger, hvortil Maalestokken er doppelt saa stor som i Jardins Værk.
NB De med denne Copie følgende Skizzer ere tegnede efter samme Maalestok som i Jardins Værk.

Tab. I.
Grundtegning af Kjelderen under Bygningen.

Til disse Kieldere kommer man udenfra igiennem tvende Nedgange paa Bygningens venstre og høire Side, samt formedelst en Trappe i Bygningens Indre. I 4 af de herværende Rum ere anbragte Ovne A, hvorfra den opvarmede Luft fordeler sig i den hele Bygning igiennem Rørene B. Den kolde Luft strømmer til Ovnene igiennem Canalerne C. Røgen opstiger igjennem Skorstenen D i hvis Nærhed de fra Taget nedløbende Vandrender E ere anbragte, saaledes, at disse formedelst Røgcanalernes Varme aldrig kunne tilfryse. Den overflødige Varme ledes fra Ovnen til Hullerne F, som ere anbragte i Hvælvingen over Gangen. Disse Huller ere bedækkede med tyndtstøbte Metalplader, saaledes at Gulvet, i hvilket disse Plader er indsadte, derved erholder en passende Temperatur. Resten af Kielderetagen er anvendt til Gange, Magaziner til Brændsel og Opholdssteder for Fyrbødere o:s:v: I dens Middelpunkt findes et Rør G, som tjener til at aflede saa vel Fugtigheden fra Kielderen, som den Dug, der muligen kunde neddryppe fra Kuppelens Vindue.

Tab II. fremstiller

Hovedplanen af Bygningen, hvormed af Jardins Plan, kun Arcaderne med deres Piller, Ydermuren med dens Vindue Inddeling og begge fremspringende Partier ved Hoved Indgangen ere bibeholdte.
Paa den Side, som vender imod Amalienborg fører en Trappe af Portalets fulde Brede til en Porticus af 6 joniske Søiler, hvorfra man igiennem Hoveddøren kommer til en Forplads, ved hvis venstre og høire Sider findes Cabinetter for Opsynsmænd. Fra denne Forplads træder man ind i en rund Kuppelsal eller Rotunde, der i sine Forhold nærmer sig Pantheon i Rom. Denne Rotunde er omgivet af 12 Arcader, med ligesaamange Piller, bag hvilke een, nogle Trin høiere liggende Omgang, paa begge Sider fører til den modsatte Indgang, som vender ud imod store Kongensgade. Ved denne Indgang, foran hvilken er en Porticus af 4 joniske Søiler, findes ligeledes en Forplads, ved hvis ene Side er et Cabinet for Directeuren, og paa den anden Side den ovenomtalte Trappe, der fører til Kielderen, saavelsom til Bygningens øverste Dele og til Kuppelen. Med Undtagelse af de tvende Indgange, er i alle Arcader og foran alle Piller opstillet større og mindre Grupper og Statuer, hvis Piedestaler maatte indrettes saaledes at Figurene med Lethed kunde dreies, og saaledes kunde erholde Belysningen fra Hovedvinduet i Kuppelen under alle mulige Stillinger. I den bagved Arcaderne omløbende Gang ere anbragte mindre plastiske Arbeider, saasom Buster og Basrelieffer, som kunde erholde Lys deels fra Hovedvinduet, deels fra Ydermurens Vinduer. Disse sidste kunde imidlertid, saasnart Virkningen af Hovedlyset ønskes uforstyrret, aldeles tillukkes med Gardiner af en carmoisinrød Farve, hvorved der vilde fremkomme rødlige Reflexer, og selve Hovedvinduet kunde gives et rødligt Skjær, hvorved Lyset i hele Bygningen vilde modtage en varm Tone, der fordeelagtig virker paa de koldere Marmorfarver. Gulvet, saavel under Portaerne, som i det Indre af Rotunden og Omgangen, er belagt med Marmorfliser af forskellige Farver, hvorved maae bemærkes at de grønlige Flader i den noget dybere liggende Middelpartie antyde de ovennævnte Metalplader, ved hvilke Gulvet opvarmes. Cabinetterne, som ligeledes opvarmes, ere antagne at erholde Trægulve, og Marmorvæggene i samme maatte i en passende Høide beklædes med Paneel.

Tab III.

viser Gjennemsnittet af Bygningen efter dens Brede, hvorved sees, at Ydermuren behøver ikke at opføres høiere end det er nødvendigt for at erholde en bedækket Passage over den bag Pillerne værende Omgang. Constructionen af Arcaderne, hvoraf allerede 6 ere fuldførte, vilde ligesom en stor Deel af det øvrige ved Bygningens Udførelse blive den samme, som Harsdorff har angivet i sit Brev til Finanzcollegiet af 21 Marts 1797. Kuppelen, som deels ved den fra Ydermuren til Kuppelmuren spændte Hvælving, deels med dens lodret forhøiede Muur over Pillerne, vilde erholde en tilstrækkelig Modstand, kunde udføres i en saa betydelig Styrke, at ingen Giennemtrængen af Fugtighed er mulig. Den vilde blive muret og pudset med Cement, den lodrette Deel af Ydermuren derimod vilde beklædes med Marmor, af hvilket Material ogsaa Gesimserne antages at blive construerede, hvorved det næppe behøver at bemærkes, at saavel dertil, som til Søilerne og alle ydre Dele af Bygningen maatte vælges blot den Slags Marmor, som Tiden har viist at kunne modstaae Luftens og Veirligets Indvirkning. Kuppelens og de lavere Tages øverste Deel erholder først et Lag af Cement og derpaa gives disse saavelsom alle Ydergesimser en stærk Kobberbedækning. I det Indre af Rotunden vil over Statuerne findes Plads paa Pillerne til at anbringe Basrelieffer af forskiellig Form, og over Arcaderne vilde i et rundtløbende Friis kunne fremstilles et eller andet hertil passende Æmne af Thorwaldsens Composition. Dette plastiske Værk, som vilde erholde den fordeelagtigste Belysning vilde blive kronet af et riztorneret Hovedgesims, som skiller Marmorvæggene fra den med Kassetter, samt Malerie og Forgyldning forzirede Kuppel, i hvis Toppunkt befinder sig det ovennævnte Vindue af 20 Fods Diameter. Over Hovedgesimset er anbragt Lufthuller, som nedenfra ikke kan sees, og som have deres Udstrømning i Passagen over Omgangen. I den nederste Deel af dette Gjennemsnit sees paa venstre og høire Side Nedgangen til Kielderetagen.

Tab. IV. viser

Giennemsnittet efter Bygningens Længde, hvorved sees Anordningen af Portalerne og deres Frontispicier, samt Forpladsene tilligemed Dørene, som føre til de ovenomtalte Cabinetter og Omgange.

Tab V.
Museets Opstalt imod Amalienborg.

Under Portalet, i hvis Midte findes Hoved Indgangen med Bronzedøren, kunde til begge Sider af samme opstilles Statuer af de Konge som meest have virket for Kunstens Fremme i Fædrelandet. I Frontispicien over Portalet kunde en Composition af fritstaaende Figurer fremstille den plastiske Kunst i Forening med sine Søsterkunster, indgribende i alle de Kunst og Industrigrene, hvorved Form og Smag anvendes. Bygningens ydre runde Omgivningsmuur er deels af den ved Tab III nævnte Grund deels for saameget mere at lade dominere Hovedportalet, kun opført til Høiden af Portalets Architrav, med hvilken dens Gesims er sat i Forbindelse. Paa en lignende Maade er Kuppelmurens Underdeel sat i Forbindelse med Portalets Frontongesims, saaledes at saavel her, som ved Gurt- og Brystningsgesimserne, alle horizontale Linier danne et uafbrudt Heelt – For at give alle Sider af Bygningen en forøget Interesse, har Forfatteren tænkt sig et, rundt om hele Bygningen løbende Basrelief, hvori Culturens og Kunstens Skiæbne og Fremskriden fra Verdens Skabelse indtil vore Tider kunde fremstilles. Paa Hovedportalets høire Sidemuur vilde Compositionen saaledes begynde med de mythiske Traditioner og ved Midten af Bygningens høire Side-Facade kunde den have naaet Egypternes Periode. Paa det modsatte Portal vilde Kunstens Culminationspunkt hos Grækerne blive fremstillet. Middelalderens Kunst vilde indtage Hovedpartiet paa Bygningens venstre Side, og derfra skee Overgangen til den nyere Tid. Endelig kunde et Samvirken af alle dannende Kunster i Forening til at frembringe et Heelt fremstilles i Basrelieffet bagved de 6 Søiler af Hovedindgangen.

Tab VI.

viser Side-Facaden med det omtalte Basrelief, og giør tillige tydelig hvorledes Gesimserne og Tagfladerne staae i Forbindelse med hinanden, tillige sees i den nederste Deel Indgangen til Kielderen og Kieldervinduerne, hvilke sidste imidlertid, ligesom en stor Deel af Sokkelen vilde blive skiulte af det lave Buskværk, hvoraf den hele Bygning tænkes omgivet.

Tab VII.

viser Indgangen fra Store Kongensgade. Uagtet den er af mindre Betydenhed end Hovedindgangen, har Forfatteren dog søgt at give den et Præg af den Tid, som ved dens Billedværker skulde fremstilles, og som er antydet ved Statuer af de første plastiske Kunstnere af den pericleiske Epoche, samt ved en allegorisk Composition af fritstaaende Figurer, som findes i Frontispicier over Portalet. Et Par Bronze Candelabre, som gruppere sig sammen med Portalet vilde være anvendelige ved Høitideligheder. – Alle Figurer, Basrelieffer og Forziringer, som ikke kunne ventes at blive udførte i Marmor, kunde giøres af brændt Leer, og vilde ved deres eiendommelige Farve, saavelsom ved Malning bidrage til at oplive Bygningen. Ornamenterne over Gesimserne vilde ved Hjelp af en Metalglasur bringes til at giøre samme Virkning, som Bronze.

Tab VIII.

fremstiller i Grundtegningen den Maade, hvorpaa Pladsen omkring Bygningen kunde benyttes og giver tillige i en perspectivisk Skizze et Billede af dens hele Anordning. Ligefor Middelpartierne af Prinds Ferdinands og det tilsvarende Palais ere anlagte to Gader, som forene Bredgaden med store Kongensgade. Disse Gader indeslutte Museet, og tillade desforuden at omgive det med en grøn Plads, paa hvilken der kunde plantes lavt Buskværk med Vei for Fodgiængere. Foran Bygningen, saavel imod Bredgaden, som mod store Kongensgade vilde være Plads til fiirkantede Blomsterpartier, i hvis Midte kunde være Springvande. Denne hele Omgivning af Bygningen kunde indhegnes med Steenpiller, paa hvilke Lygtepæle af støbt Jern i Form af Candelabre kunne anbringes, og disse Steenpiller kunne sættes i Forbindelse med Stænger, baarne af letforzirede Støtter, alt af støbt Jern. Grundene til venstre og høire af Museet, kunde bortsælges til Privatfolk, med den Betingelse, at de maatte opføre Bygningerne efter en foreskreven Yderform og derved kunde erholdes Arcade-Gange, som ikke alene i daarligt Veir vilde blive meget beqvemme for Byens Beboere, men tillige kunne frembyde et nyt Fællede for Kunsten, idet disse Arcader kunne blive forskiønnede med Freskomalerier, forestillende fædrelandske Æmner, saaledes, som det er Tilfældet ved Arcadegangen i Hofgarten i München.

Idet Forfatteren saaledes vover at fremlægge sit Arbeide til Commitéens skaansomme Bedømmelse, slutter han med det Ønske at dette Project, selv om det ikke fortiener Prisen, idet mindste maatte bidrage til at bringe een for vor Hovedstads Forskiønnelse saa høistvigtig Gienstand under nærmere Overveielse, og, uagtet han fuldkommen vel indseer den høie Grad af Usandsynlighed, at Bygningen, enten efter dette, eller at et andet bedre Project vil blive fuldført, saa kan han dog dog ikke nægte sig den Glæde at tænke sig blot Muligheden deraf. Denne Tanke maae saameget mere blive levende hos ham og hos enhver sand Kunstner, naar man overveier, hvormeget Regieringen, ved i 5-6 Aar at anvende til denne Bygning en Sum af omtrent 50,000 Rbd. aarlig, vilde bidrage til at give mangfoldige Kunstnere, Fabrikantere og Haandværkere een i denne arbeidsløse Tid høistgavnlig Beskiæftigelse, og derved vilde foranledige, at der fremstod et varigt og Nationen værdigt Minde om Kunstens og Kulturens nuværende Tilstand i Fædrelandet.

Kiøbenhavn d: 28te September 1834

Archival Reference
gmIX, nr. 4
Last updated 10.05.2011 Print