The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 1415 of 10178
Sender Date Recipient
C.W. Eckersberg [+]

Sender’s Location

Rom

6.5.1815 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af udkastet.

J.F. Clemens
Christian David Gebauer
J.P. Møller [+]

Recipient’s Location

København

Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

afsendt d 6 May 1815
Jeg har været saa hældig at imodtage i det sædvanlige Tidsrum Deres sidste mig saa kjærkomne Brev af 11 Aprill s.l. tillige med Vexelen paa dette Aars første Quartal, som har glædet mig meeget, med fornøyelse seer jeg der af at De med Deres Familie, som ogsaa alle andre Venner befinder Dem vel, og at Tingene endnu gaaer ved det gamle.

Det fornøyer mig at De gode Hr. Clemens saa jevnligen er beskæftiget, at De nu arbejder paa det store Lod, og har Haab om at faae god Afsætning, jeg havde nok ønsket at jeg selv i Forvejen kunde have forbedret enhver al disse Tegninger, vel ikke Kompositionen, men i Tegningen, Holdningen, Perspectiv, og slige Ting, som jeg dengang maaske i den første Iver oversaae, fordi jeg synes at disse Blades Indhold i sin Art ikke er uinteressant, og tillige maaskee noget af det, der af alt hvad jeg har giordt er lykkedes mig bedst, hvorfor da ogsaa Talloteriets Dämon har hævnet sig paa mig. Det fornøyer mig at alle vore Kunstnere ere flittige derhieme, og at de mig saa kjære og Elskede Venner Møller og Gebauer ere optagne som Medlemmer af Konstakademiet, den Ædle Gebauer fortjente vidst meere Opmuntring, han forrekomer mig lidt nedslaaet. Der hvor duelige Konstnere kappes med hinanden, maae vidst Smagen for de skjøne Konstner vækkes hos Publikum, og deri staaer vi danske vidst ikke tilbage for andre Nationer men Tidens Genius Jeg beeder Dem meeget at hilse den ædle Hr. G. R. Bulow, nogle Exemplarer af Thorwaldsens Værker i Kobber skal jeg søge at sende ved første Gunstige Lejlighed, det giør mig meeget ondt at jeg ikke vidste det, da Hr. Malling nyeligen, med Gibsafstøbningerne ogsaa sendte endeel Bøger og Hæfter, til Søes, til Kjøbenhavn, hvormed disse saa vel kunde have fulgt. Den antike Buste angaaende, vil det nok blive meest vanskeligt at overkome en saadan, som var værdt at eye, og vilde nok koste meere end et par skjøne Basreliefer, eller Statuer af vores berømte Hr. Thorwaldsen, denne Guldmine fortjente at benyttes saalænge den endnu givet rigt Udbyte, og den har aldrig endnu skræket nogen ved store Bekostninger. For Antike Medaillier og Mündt skal jeg giøre mig al Umage for, men jeg maae bekjende min Svaghed at jeg ikke er Connesseur af slige Ting. Aftryk vil nok være mindst vanskeligt at overkome, Penger til Indkjøb behøves ikke endnu, da jeg frygter at det let kunde gaae mig som stakkels Lund.

Jeg takker Dem meeget gode Hr. Clemens at De har havt Omsorg for at afbetale til Hr. Baron Schubart, (hvilken jeg beeder meeget at hilse) min Gjæld til ham paa 100 Scudi, det er mig kjært at have den Steen fra Halsen. Ogsaa er det mig meeget kjært at den ædle Hr. Consul Clasen, hvilken De ogsaa vilde formælde min bedste hilsen, vil tage Arbeider af mig istædet for Penger.

Jeg haaber dog nu at Hr. Thorwaldsens Portrait vil være Ankomet inden De imodtager dette Brev, jeg længes ret efter at høre hvorledes man finder det, da det maaskee ikke er i den sædvanlige Portraitmager Stiil, men i det mindste tør jeg forsikre at det liigner. Altertavlen vil nok kome senere, jeg har havt Efterretning fra Livorno at mit Malerie med halvdelen af Kasserne med Gibssagerne til Akademiet var taget ombord paa Hr. Capt. Hansens fregatskib Vesta kaldet fra Flensborg, afreist 20 Martii og at han laae Seilfærdig, Maleriet var taget i god Forvaring i Kahyten, den anden halvdel af Kasserne hermed tillige et hærligt værk af Døbestenen til Trolleborg toges paa samme tid ombord paa et andet Galease Skib fra Kjøbenhavn, som gaaer directe did, Capt. Hansen loser sine Ting i Helsingøer, da han er bestemt til Østersøen, jeg længes især efter, at høre Deres Dom gode Hr. Clemens over dette stykke da man i Rom kan forbedre sit Talent, men og som utrolig synes: forslette det jeg ønsker med Grund at dette maatte naae lykkelig sin Bestemelse, og finde en Liebhaver, at jeg kunde regne paa disse Penger, ellers vilde jeg sidde en kjøn jeg bruger her meeget meere som min Pension, fordi jeg arbeider meeget og ey meere gider giordt noget halvt, saa er jeg ogsaa, som værre er, komet saa vidt at jeg ikke kan giøre en eneste Streg meere udenad, derhos er jeg saa hældig for Øyebliket at den saa høytagtværdige Hr. Thorwaldsen, villigen forestrækker mig med Penger saa mange jeg behøver. Den korte Politiske Vindstille, under aaben Himel, havde lokket endeel fremede, især Englændere hertil forige Vinter, ihvorved vores Thorwaldsen har faaet fleere betydelige Bestillinger, og havde havt sikkert Haab om flere, naar ikke Fanden var sluppet løs igien, som gjorde at alle fremede paa eengang forsvandt igien. Lykkelig er den Konstner der kan have tilstrækkelige Bestillinger her i Rom uden at falde sit eget Land til Byrde, men dertil hører meeget. Vores Tidsalders Aand seer i een og anden Henseende meere paa det Solide, de formuende fremede der komer til Rom, og seer, som een af Roms første Mærkværdigheder Vatikanet, finder naturligt at den Mængde af antike Marmorstatuer, staaer efter Aartusinde ligesaa skjøne, og ligesaa fuldkomne, som det Øjeblik de forlode Mesterens Haand, og at derimod Raphaels og Michelangelos Malede Mesterværker efter faae Aarhundrede, ere saa beskadigede, at man ofte har Møye ved at see hvad det skal være. Malerie, eller den Maade vi hidtil kun kjender, det være sig oliefarver, eller fresco paa lærred eller Kalk, kan ved al Omhu neppe holde sin første friskhed i 150 Aar, men Steen varer evigt, derfor har de fleeste Dueligste Billedhugere her faaet Bestillinger, men Malerne ingen, Hr. Letiers er den eneste jeg ved der har solgt sit Malerie Homer, jeg sidst talte om til Møller. Hrr. Thorwaldsen beeder mig at hilse Dem paa det forbindtligste, han er ideligen beskjæftiget, har nyeligen endt en nydelig lille Portrait Statye, af en Engelsk Hertug af Bethforts Datter en liden Pige paa 5 Aar, og Arbeider nærværende paa et herligt Basrelief forestillende Priamus der beeder Achilles om Hectors Liig, og skal tjene til et Sidestykke til hans Berømte Brisais, og begge bestilt af samme Duc de Bethfort.

Det forekomer mig at Hr. Thorwaldsen ved ethvert Product endnu leverer noget fuldkomnere, han har ogsaa en Bestilling af en Portrait Statue af en Rusisk Prinsese,202 hvortil han har giorten liden Esquise. Hr. Malling bad mig meeget at hilse Dem, han reiste for en 3 Uger siden til Neapel med Hr. Hetsch, naar de komer tilbage vil de strax tiltræde Reisen til Dannemark, deres Reise til Napel er ikke just i den gunstigste Tidspunkt –

Nu beeder jeg Dem meeget at hilse den ædle Hr. E.R. Berner, hvilken jeg skylder saa meegen Forbindelse, Hr. G.C. Clasen, G.R. Bülow, Hr. Pløtz, Hr. Nathanson og kort alle gode Venner og Bekjendere. Deres Familie vilde De hilse meeget, som ogsaa min Ven Bagge og min lille Søn. Jeg beeder Dem ogsaa at skrive mig igien saasnart Portraitet er ankomet, og at lade Møller og Bagge ogsaa indlæge noget. Jeg kan umueligen kome ud med de 225 Mk. Banco indtil første August da jeg nu for at terminerer mit store Malerie behøver meeget til Modeller, o.s.v. men jeg maa haabe at det andet snart lykkeligen vil ankome – nu et par Ord indlagt til Møller og Gebauer, og saa ønsker jeg Dem min bedste Ven og Velgiører Himlens bedste Velsignelse.

Deres Taknemelige Eckersberg.


Du hast recht guter Freund dass das Schreiben eine herlige Sache ist, dass man weit entfernt von einander, sich doch unterhalten und mitheilen kan, das Postwesen ist eine fortreffliche Einrichtung, und es lebe die Befördrer. Du hast mich wieder sehr durch Dein Briefchen erfreut und mit der innigsten Theilnahme freue ich mich über Dein Häusliches Glük, und Deine brave Frau Die ich bestens zu grüssen bitte, mit meinen besten Wünschen fur den komen den Kleinen, auch Dich wünsche ich Glük als Mitglied der Akademie, auch so hat mich auch gefreut das man unser Edlen Freund Gebauer eine verdiente Auszeichnung zugetheilt hat, gedankt für die Nachricht von der Ausstellung die doch diesmahl nicht so klein gewesen sein mag, hatte aber den der Hr. Höyer und der Hr. Capt. Seidwitz nichts? an dieser lezte habe ich von 1 ½ Monathe durch den Hr. Capt. v. Huth eine Probe von Ultramarin abgeschicht mit der bitte es auch Dir zu zeigen, die Unze zu 20 Scudi oder 120 Fr. hast Du ihn gesprochen, und ist er noch in Kopenhagen? Weisst Du nicht wo der Hr. Leut. Munk stekt? Ja, Freund! Die Weltsachen haben sich einmahl Plözlich verändert! Dat syt maal bunt ut! wir haten hier schon die Nachricht von seiner Abfahrt d. 3 Mærz, das viel Shrekken eregte, eine grosse menge Fremde von allen Gegenden besonders Engländer hatten sich vorigen Winter nach Rom gezogen, die kurz nach diese Nachricht Reisaus nahmen, selbst der hier Pensionirte vorige König von Spanien folgte mit der ganzen Zipschaft d. 17 Mærz, und am grünen Donerstag d. 22 verlies selbst der heilige Vater seine Residenzstadt Rom, da napolitanische Truppen sich näherten die sich aber wieder zurük zogen, hier herscht noch imer die groste Ruhe, man ist hier wie überall äusserst gespant.

Ich habe forige Mærz in gescellshaft mit vielen Deuschen 27 an der Zahl eine aüserst angenehme Tour nach Ostia eine uralte 5 Meilen von hier an der Mundung der Tieber am Mehre liegende Stadt gemacht, die eigenlich jezt an sich höcht unbedeutend ist, aber dass antike Ostia etwas davon nach dem Meere hin sehr interessant, es muss eine bedeutend grosse Stadt gewesen sein, von eine grosse mänge Häusser und Tempel, besonders ein grosser den Jupiter geheilicht stehen noch die hohen von Baksteinen gebaute Mauren da und viele Trumer von Marmorsaulen und Verzierungen ligen hin und her zerstreut, man hat hier ehemahls viele fortrefliche Kunstsachen gefunden die jezt das Museum Pio Clementinum smüken, am einigen Orten findet man noch die Füssböden von Mosaik und verloschene Freskogemählden, sie ist seit anderthalb Jahrtausend schon unbewohnt, dass jezige Ostia ein viertelstunde davon gelegen, hat nichts merkwürdiges wie eine Alte Festung aus dem Mittelalter die ausserordentlich malerisch schön ist. Von da gingen wir nach Fiumincino, es liegt ein Stunde davon dicht ans Meer, am westlichen Arm das Tiebers und begrüssten da dass Majestätische Meer, mit seinen schönen Wogen, alle Schiffe die nach Rom gehen laufen da die Tieber hinein, im Fiumincino ist ebenfals eine schöne alte Feuertürm, sonst nur einige Pakhauser, Ach! wie freudte mich der Anblik des Meers und die frische Seeluft, der Tag war überaus schön, auf den Rukweg besahen wir den Antiken Halen das Hadrianus, die Mauer rings herum war mehren stellen noch ganz gut erhalten und es schien dass das frische Wasser, dieselbe höhe hatte wie von anfang an, von die ehemalige grosse Stadt waren nur wenige Spuren mehr da. Die verzügliche hiezigen Baumaterialen, und besonders wohl dass heitere Klima und den festen Grund, geben wie es scheint die Gebäuden einen evigen Dauer, und die Antiken Gebaude in Rom scheinen allein durch Erdbeben zerfalen zu sein, welches hier nicht selten sein soll, wenn man das Wort nent krempigen sich die Römer.

Ein Genuss habe ich vorige Osterwoche gehabt der zu den einzigsten in meinen Leben gehört und noch vollstændiger wird es gewesen sein, wenn ich ihn mit Dir hätte theilen können, da Du auch ein inniger Freund und Liebhaber der Musik bist, es war dass berümte Miserere dass seit vielen Jahren diesjahr wieder in der Sixtischen Kapelle gegeben wurde, es ist fünfstimig und allein für Singstimen gesetzt, die Musik ist schon sehr alt, aber soll sehr vortreflich sein sagen Kenner, aber dies konte man auch Kirchen Musik nennen, die Diskant wurde von Kastraten ausgeführt, die dass leisten was gewiss nie eine Weibliche Stimme fähig sein würde, ein jeder von dieser Sänger der Papstlichen Kapelle ist ein seltner Wirtuos. Die Lokal, die Sixtinische Kapelle ist ganz fur die Musik gebaut mit glatten Vänden und Gewölbe, und ganz über und über in Fresco gemahlt die Dekke und die eine Wand hat Michelangelo mit seinen wilden fantastischen gigantischen Figuren ganz ausgefüllt, dass wenig Plazt leer ist, doch sieht man nicht, oder wenigstens sehr gleichgültig auf diesen Sachen, wenn die Musik anfängt Die Ceremonie ist simpel aber schön, ein grosser Armleuchter mit 13 Lichtern brent an den Linken Seite von Altar, dann fangen die Priester ihr Gesang und ihr Lamento an, das etwas lang Dauert und während dem wird ein Licht nach dem andern ausgelöscht das 13 allein bleibt, es wird Dämerig und ganz still auf einmahl fängt den dieses himlische Chohr an, aber und wie? es ist unbeschreiblich welche reinheit welche Harmonie! welche fülle und umfang! und welcher ausdruk! dieses würde sich nie durch Instrumente ausdrüken lassen, es übertrift die Harmonie und Töne der Harmonika, so hat mich noch kein Musik eindruk gemacht. Die Art und der Vortrag soll unter den Virtuosen Tradition sein, den man soll in Wien, und andern Orten oft Versucht gemacht haben, dieselbe Musik auf dieselbe Art auszufüren aber es soll nicht gelungen sein. Mein bester Freund sei zufrieden für diesmahl, ein andermahl mehr, meine dringendste Bitte ist an euch alle, mir je bald wieder zu schreiben, den bis zum künftigen ersten August zu warten, würde mir gar zu lange sein, aber wenn jezt die Comunication abgeschnitten würde, dann sässe ich schon da ohne Geld, und ohne das geringste, es ist doch langweilig wenn man jeden dreiling den man braucht erst von Hause erwarten muss – Schreibe mir ja Deine Meinung über mein Portrait von Thorwaldsen, den ich hochschätze Meinen besten Gruss an alle Freunde, Deine gute Frau, und der kleine Ankömling, auch mein Sohn und Bagge nicht zu vergessen.

General Comment

Dette er udkast til to afsendte breve skrevet på samme ark. Udkastene er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Archival Reference
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-49)
Other references

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 79-87.

Subjects
Commission for the Academy of Fine Arts, Copenhagen
Persons
O.O. Bagge · Johan Bülow · G.F. Hetsch · Peder Malling · Georgiana Elizabeth Russell · John Russell · Herman Schubart · Bertel Thorvaldsen
Works
Last updated 25.04.2016 Print