The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 9703 of 10233
Sender Date Recipient
Just Mathias Thiele [+]

Sender’s Location

København

15.6.1844 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Jonas Collin [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

No 92

Extract af et Brev af 15 Juni 1844 fra Thiele til Collin.

Fra Fru P: Side ere ingen Hindringer at befrygte siden hun er kommen til Kundskab om Testamentets Indhold. [stort mellemrum] Gr. Lutzau antager at Sagen ikke vil møde Hindring fra Regieringens Side, man maatte kun ikke forudsætte, at der kunde møde Vanskeligheder. Gr. L. roste Bravos Færd, og yttrede at Tingene vare i gode Hænder, og at man kunde giøre Regning paa hans Assistance naar det behøvedes. I Thorvaldsens Bolig og i det store Atelier fandt jeg alle Gienstande nummereret, og man sagde at Fortegnelsen var sendt til Kbh. Jeg drev derfor paa Indpakningen, og den er allerede for nogle Dage siden paabegyndt. Malerierne indtage 3 Kister. Af Papirerne har Thiele adskilt Breve fra Regninger; de første ere indpakket og sendes hertil i en særskilt Kasse [stort mellemrum] Der spørges bestandigt, om ogsaa de mange Doubletter af Gibsafstøbninger skulle fremsendes? Thiele svarer ”af Forsigtighed, ja, men tilføier at de kunne indpakkes sidst. Der er 2 à 3 Afstøbninger i Gips af flere Ting – f.eks. af Apostlene, Johannes d. Døbers Gruppe – Om de gamle tildeels usle Meubler, Redskaber skulle sendes hiem, derom har Th. ikke villet yttre sig, da han ej veed sine Collegers Mening. Han og Bravo mene, at de i Rom lettere ville finde Kiøbere, men Ordre derom maatte ikke udeblive længe. [stort mellemrum] Grev Lützau har yttret: ”at naar alt var i Orden vilde Danmark vist ikke glemme paa en el. anden Maade at vise sig erkiendtlig mod Rom, som dog har været saa meget for Thorvaldsen”. [stort mellemrum] Bravo udlægger disse Yttringer saaledes, at Akademiet St Lucca passende vilde kunne modtage en saadan Erindring i nogle Afstøbninger, som ere her in duplo. Men der skulde maaskee mange Doubletter til for at kunne tilfredsstille alle disse Ønsker og Fordringer. I den Henseende har Thiele, hvad Kong [sic] af Wurtemberg angaaer, yttret for Kolb: at det var udenfor nogen som helst Magt at bortgive noget af Museets Eiendom, uden gyldig Adkomst, at executorer stode Staden Kiøbenhavn til Regnskab derfor, og at en Disposition selv af mindre betydelige Gienstande kun kan skee i Kiøbenhavn; at man ved at lade noget afgaae directe fra Rom, aldeles vilde udsætte sig for den Mening, at noget kunde være fravendt Museet, som ikke burde savnes der, at man imidlertid vist i Mindelighed kunne klare dette Mellemværende, ved, naar alt først er i Kjøbenhavn, at afgive Doubletter af Gipssager til Stuttgart, for igjen derfra at modtage Afstøbninger af Schillers Monument og mere, hvilket ikke findes i Studierne, og dette syntes han særdeles villig til at gaae ind paa, og ei maatte vel ogsaa ønske det, da vi ellers skulde savne det skjønne Monument. Han fremstillede imidlertid Sagen som en Æressag for Thorwaldsen, der truede med at compromittere hans Navn i Stuttgart; derpaa kunde jeg ikke synderligt yttre mig, da jeg tiltroer Thorvaldsen at kunne have givet mange artige Ord og lethenkastede Løfter, som man i Stuttgart har holdt fastere ved end han selv. Men i et andet Lys viste Sagen sig for mig et Par Dage senere, da der iblandt Thorvaldsens Papirer tilfældigviis fandtes et Brev fra v: Kolb, uden Datum, hvori han paa sin Regjerings Vegne takker for Modtagelsen af flere Sager, end Thorv: endog havde lovet i Stuttgart, men tilføier, at man jo gjerne vil modtage saameget som muligt. Jeg har sagt Bravo, at dette Brev maa bevares som en Helligdom, og jeg skal ikke tabe det af Sigte, skjøndt jeg haaber, at vi ikke skulle behøve det, thi blev Sagerne nu, som det staaer for Tiden, forstyrrede, saa kunde et blive meget ubehageligt. Atter et Par Dage senere fik jeg et Brev fra v: Kolb, hvori han beder mig om en skriftlig Meddelelse af hvad jeg mundtlig havde yttret, da han troede ved Hjælp deraf at kunne berolige Gemytterne i Stuttgart. Jeg var lidt i Uvished, hvorvidt jeg skulde give mine private mundtlige Yttringer end større Vægt ved en saadan Meddelelse, da jeg desuden ikke har nogen Myndighed hertil, men jeg frygtede for at Krigen skulde udbryde, hvis jeg vægrede mig, og De veed, at jeg helst vandrer ad Fredens Vei. Imidlertid har jeg indrettet mit Svar saaledes, at selv hvis Dhrr Executores misbilliger det, er der dog derved ikke andet skeet, end at v: Kolb maaskee tillader os at pakke ind i Fred. Jeg vedlægger Gjenpart af Kolbs Skrivelse og mit Svar. Igaar blev det mig sagt, at Kongen af Bayern havde modtaget en Skrivelse fra vor Konge og at deri var anført, at jeg vilde indfinde mig, og at Professor Wagner havde modtaget dette Brev af sin Konge for at conferere med mig derom. Jeg traf Wagner meget fornøiet ved at see mig igjen efter 20 Aars Forløb og læste vor Konges Brev, hvis Hovedindhold var, at Allerhøistsamme ikke kunde gjøre noget i denne Sag, da den ganske ligger i Executorernes Hænder og at Haandbibliothekaren, Prof: Thiele, var en af disse. Jeg begyndte med det Spørgsmaal, hvad det da var, som Thorv: skulde have lovet K: af Bayern. Svaret var ”at han især havde nævnet Original Afstøbningen af Alexander-Toget, Afstøbningen af Frontonen til Frue Kirke (som staaer her i det store Studio) og nogle andre mindre Sager. Efterat have forvisset mig om, at man derfor ikke havde noget skriftligt, spurgte jeg Wagner, om han ikke ansaae Original Frisen for at være noget af de præsiøseste i hele Thorv: Museum, og om han kunde billige, at et saadant Stykke adskiltes derfra. Han gav mig ret, især da jeg sagde ham, at dersom Spørgsmaalet var om at erholde en Calque (en Afstøbning i en let Form) deraf, saa vilde dette snarere kunne skee, og dermed var han tilfreds, især da jeg tilføiede, at naar først alle Sagerne vare i Kjøbenhavn, vilde man let kunne arrangere sig med Bayern, som jo har meget at kunne give i Bytte for hvad der kunde ønskes i Afstøbninger fra Danmark. Han lovede, at underrette sin Konge herom, og at lade mig underrette, hvis Hs Maj: befalede at tale med mig. Endvidere ønskede Wagner, ifølge Ordre fra Kronprindsen af Bayern, at erfare, hvorledes det har sig med Statuen Conradin i videre Udførelse. Den staaer i det store Studio, men kun bozzeret, man veed Bestemmelsen, men selv Kronprindsen veed ikke, om der er noget udbetalt paa dette Arbeide eller ikke. Jeg svarede at i ethvert Tilfælde vilde denne Statue blive at udføre i Marmor, at Bissen var den, som havde overtaget det, og at han maaskee endnu i næste Vinter vilde opholde sig her og kunde jo da gjøre den færdig. Dette lovede Wagner at melde Prindsen.
Bravo har idag gjentaget, at der dog endelig maa tænkes paa en Present af Afstøbninger til Akademiet St Luca, da dette vil være en behagelig Røjelse, som maaskee kunde fordrive alle slemme Dunster. Han har talt med Cardnal [sic] Tosti som lover sin Protection og Bravo mener, at det endog kunde være muligt at man kunde blive fritagen for alle Udgifter, der ellers, ifølge Riccis Beregning, let kunde stige til 1000 Scudi. Det kunde maaskee derfor være til en reen Profit, naar der anvendtes et Par 100 Scudi paa at lade tage Afstøbninger af de herværende Forme, for at tilveiebringe en passende Gave. Men Bravo maatte da snart have en Ordre.
Endelig har jeg kun at bemærke, at efter endeel forefundne Papirer har Thorv: solgt til v: Kolb et meget stort Antal af de stukne Kobberplader, hvorpaa jeg speculerede til Fortsættelsen af Værket. Dersom disse mangle i det Antal af Kobberplader, som ere komne til Kjøbenhavn, vilde det dog være Skade, men muligviis er det Gjentagelser. Kolb skal have yttret sig villig til at sælge mig dem til mit Værk.

[På den anden led i venstre margen på første side:]
Fremlagt i Cftr Thorvaldsens Bo d 13de Juli 1844

GustBrock

General Comment

Dette ekstrakt er skrevet i Collins egen hånd.

Archival Reference
Landsarkivet for Sjælland, Landsover-, samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission, Eksekutorboer. 1790-1979, pk. 444, nr. 92a
Last updated 24.08.2011 Print