The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 10109 of 10186
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Berlingske Tidende
Bing & Ferslew
Just Mathias Thiele
5.11.1849 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af den avis, hvor de forskellige indlæg blev trykt.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Til de ærede Subskribenter paa “Thorvaldsen” og hans Værker, af J. M. Thiele.

En Anmeldelse i Berlingske Tidende Nr. 260 af et udkommende Værk over Thorvaldsens Arbeider fra dHrr. Bing & Ferslevs lithogr. Etab[l]issement foranlediger efterstaaende Meddelelse til de ærede Subskribenter paa ovennævnte, af mig udgivne Værk.

Jeg har for nogle Maaneder siden underrettet om Grunden til den Standsning, som traadte Udgivelsen af dette Værks sidste Deel iveien, og man vil, som jeg haaber, have fundet det undskyldeligt, at Kobberstikningen af henved 100 Plader, under saa ugunstige Forhold som de sidste Aars, har kunnet møde Hindringer. Men, da nu den ovennævnte Anmeldelse af det Bingske Værk om Thorvaldsen yttrer:

“at medens man tidligere, saavel her, som i Udlandet, ofte har havt den priselige Idee at ville popularisere Thorvaldsens Værker ved at udgive dem i Tegninger, er dette Foretagende dog bestandig strandet paa uforudseete Vanskeligheder, og det uagtet Thorvaldsen i levende Live betragtede saadan en Udgave som et af sine kæreste Ønsker etc.” saa vilde min Taushed nu i denne Henseende med god Grund kunne antages for en Bekræftelse paa, at mine velvillige Subskribenter ville komme til at sidde inde med kostbare Fragmenter af et ufuldført Værk.

Jeg skylder derfor dem, der i Erkjendelse af mit Forehavendes Grund, have viist mig Tillid og Understøttelse ved Subskription, den Erklæring, at det er saa langt fra, at mit Værk om Thorvaldsen “er strandet”, at Texten til 4de og sidste Deel, omtrent 20 Ark, allerede længe har vaeret i Bogtrykkeriet, og at der af denne Deels 94 Plader (som stadigt aftrykkes i dHrr. Bing og Ferslevs Etablissement) kun mangle henved 15 Stkr., der fortiden ere under tre herværende Kobberstikkeres Hænder.

Fordelingen vilde saaledes allerede længe, paa sædvanlig Maade, kunne være begyndt, men Omstændighederne have medført, at et Par af de Plader, som høre til de første Hefter, netop ere mellem dem, der endnu skulle stikkes, saa at jeg, for god Ordens Skyld har foretrukket, endnu i kort Tid at udsætte Distributionen.

Jeg anmelder derfor herved, at Udgivelsen af mit Værks 4de og sidste Deel vil begynde med Januar 1850, fra hvilken Tid af maanedlig vil udleveres eet Hefte med 6 Plader og eet eller to Ark Text a 1 Rbd. pr. Hefte, og tilbyder jeg dem af mine ærede Subskribenter, som maatte ønske, istedet for maanedlige Leveringer, at komme tidligere i Besiddelse af det Hele, efter nærmere Meddelelse, at komme dette Ønske imøde.
Charlottenborg, den 3die Novbr. 1849.

J. M. Thiele.

Hr. Justitsraad Thiele har i en Meddelelse til sine Subskribenter paa “Thorvaldsen og hans Værker” i dette Blads Nr. 262, in parenthesi yttret, “at Pladerne til dette Værk stadigt aftrykkes i dHrr. Bing & Ferslevs Etablissement”. Skjøndt nu Sagen, i og for sig selv, er Publicum aldeles ligegyldig, saa ere vi dog ved den Forbindelse, hvorved denne Paastand er fremkommet, nødt til offentligen, saavel at benegte denne som enhver anden Deelagtighed i Udgivelsen af det omtalte Værk, og er det os virkelig ubegribeligt, hvorledes Justitsraad Thiele, der dog burde kjende til Forskjel imellem Steentrykkeri og Kobbertrykkeri, har kunnet forvexle Hr. Wm. Ferslews Kobbertrykkeri med Bing og Ferslews lithographiske Etablissement, hvilket Sidste desuden blev grundet flere Aar senere, end Hr. Thiele har benyttet det Første ved Udgivelsen af sit Værk.
Kjøbenhavn den 6te November 1849.
Bing L Ferslews lithog. Etablissement.

Til ovenstaaende Erklæring maae vi endnu for vort Vedkommende tilføie Følgende:
Af vor Anmeldelse af det af Bing & Ferslev’s Etablissement udkommende Værk “Thorvaldsens Museum” har Justitsraad Thiele fundet Anledning til en Meddelelse til sine Subskribenter af “Thorvaldsen og hans Værker”, hvilken vi ikke vilde nægte Optagelse i vort Blad, men som dog afnøder os en Forklaring forsaavidt Justitsraad Thiele af en Yttring i denne vor Anmeldelse har villet udlede, at det af ham udgivne Værk skulde være blandt de, som vi antoge, strandede paa uforudseete Vanskeligheder, og hvilket saaledes, uimodsagt fra hans Side, kunde give Subskribenterne paa dette Værk Anledning til Frygt for, at komme til at sidde inde med kostbare Fragmenter af et ufuldført Værk.

Vi have i vor Anmeldelse kun talt om populaire Værker af denne Art, og et kostbart Værk, som det af Justitsraad Thiele, med hvis Udgivelse, imedens det endnu er ufuldendt, et medgaaet mange Aar, og hvoraf den Deel, der endnu staaer tilbage at fuldføre, for Subskribenterne vil medføre en Bekostning af næsten det dobbelte Beløb som det af os anbefalede Værk, kan, dets øvrige Fortjenester uberørte, ei kaldes populairt. Vi vare derimod fuldkommen berettigede at benævne det fra Bing & Ferslev’s Etablissement udkommende Værk saaledes, idet dets Priisbillighed gjør det tilgjængeligt for et stort Publikum og vistnok et langt større end Justitsraad Thiele ved Udgivelsen af sit Værk har havt for Øie, og som det paa Grund af dets Kostbarhed fornuftigen kan gjøre Regning paa.

General Comment

Dette er en trykt tekst, omhandlende subskriptionen på Thieles biografi om Thorvaldsen.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1849, Berlingske Tidende 5.11.
Subjects
J.M. Thiele's Biographies of Thorvaldsen
Persons
Just Mathias Thiele · Bertel Thorvaldsen
Last updated 16.01.2018 Print