The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 10104 of 10178
Sender Date Recipient
Bing & Ferslew
H.W. Bissen
C.W. Eckersberg
J.L. Lund [+]

Sender’s Location

København

29.11.1849 [+]

Dating based on

Dateringen af hver af de enkelte indlæg i teksten fremgår separat, men hele teksten blev først trykt i Berlingske Tidende 29.11.1849.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Om Den paabegyndte Udgave af Thorvaldsens Museum:

I “Fædrelandets” Nr. 262 og “Flyvepostens” Nr. 264, findes samtidig, tvende Artikler, der overbyde hinanden i at kaste en Banstraale med ovennævnte af os paabegyndte Værk, og ere saa enige i den udtalte Dadel, der ikke levner dette Foretagende den allerringeste Fortjeneste at Man skulde fristes til at troe, at begge ere flydte af samme Pen.
Imod anonyme Artikler af denne Natur, som dertil ere affattede i en Tone, der tilstrækkeligen godtgjør, at de, langt fra at indeholde overbevisende Momenter, kun ere Udtryk af en plat Lyst til at nedsætte og skade, imod Artikler der, istedetfor at føre Beviis for de Paastande, som man har tilladt sig at fremkomme med, indskrænke sig til fornærmende Insinuationer med Hensyn til vor Virksomhed, til Meddelelse af usandfærdige Rygter og til Afbenyttelse af uanstændige Talemaader, som vise at deres Forfatter hverken har Kald eller Ret til i Kunstanliggender at føre det afgjørende Ord, imod saadanne Artikler er der fra Forlæggerens Side ikke stort at foretage, og en foragtende Taushed er det bedste Svar de fortjene.
Men paa Grund af den Tillid og Opmuntring man paa den anden Side har skjænket vort Foretagende, forekom det os, at vi ogsaa skylde vore Subskribenter at forskaffe den paalidelige Vidnesbyrd om Værkets Værd, ligesom, vi selv, som læg Folk i Kunsten, naturligviis ikke have paabegyndt et saa omfattende Foretagende, uden at have havt kunstforstandige Mænds Garantie for, at Foretagendet fortjente at fremmes. Forpligtelsen mod vore Subskribenter troede vi ikke bedre at kunne udfylde, end ved at sende de alt færdige fire første Hefter til Bedømmelse af Kunstnere, som Publikum vil sætte større Liid til end til anonyme Artikler, hvis Indhold og Form vi have tilladt os at betegne. De Svar vi i denne Anledning have faaet, tillade vi os Herved at offentligjøre; vi haabe at vore Subskribenter ved disse ville finde sig tilfredsstillede, og ville kun med Hensyn til Udførelsen af Alexandertoget tillade os at bemærke, at vi ved paa samme Blad at optage alle Tilsætninger som Kunstneren, Tid efter anden paa Grund af tilfældige Omstændigheder har maattet udføre, have tilsidesat den Fordeel som en lille Omarbeidelse af det første Blad til Udgivelsen af 6 blade vilde have forskaffet os, og netop, derved truffet en Foranstaltning der, hvad man end fra et strengt etisk Standpunct kunde anføre derimod, dog i al Fald, efter vor Overbeviisning, er skeet ikke i vor, men i vore Subscribenters Interesse.
Vi gjentage, det er ikke for at gjendrive vore anonyme skrivere at vi have ulejliget dHrr. Kunstnere med en Bedømmelse af Udførelsen af vore Foretagende, men den vil i alt Fald kunne tjene, til at give Publicum et fornyet Beviis for, den tillid man kan sætte i slige Anmeldelser.
Kjøbenhavn den 27de Novbr. 1849.

Bing & Ferslew.

Efter at have gjennemseet de hermed tilbagefølgende Blade og overveiet Sagen, finder jeg ikke videre Anledning til som Kunstner at yttre mig om dem. Den Nytte, som dette Foretagende vil gjøre, selv med dets Mangler, er jeg iøvrigt langt fra at ville bestride; skulde en utidig Roes og en fuldt saa utidig Dadel ogsaa for Øieblikket have bidraget til at vække en mindre gunstig Stemning for det, saa vil det naar det Hele bliver behandlet med den Omhu, der er kjendelig ved flere af Basreliefferne nok vide at forskaffe sig den fortjente Anerkjendelse.
Den 15de November 1849.

Deres ærbødige
Bissen.

De Herrer Bing og Ferslev have begyndt paa Udgivelsen i Conturer af alle af Thorvaldsen i hans Museum opstillede Arbeider. En Deel af disse Conturer ere alt færdige; ere disse vel ikke alle lige heldige, saa ere de dog meget godt skikkede til at give den som besøger Museet Veiledning, og den som har seet Museet en meget god Erindring om hvad det indeholder af Thorvaldsens Værker. Det er desuden anbefaleligt formedelst dets Priisbillighed.
Den 20de November 1849.

C. W. Eckersberg.

Efterat have gjennemseet de mig tilstillede 4 første Hefter af den paabegyndte Udgave af Thorvaldsen’s Museum, undlader jeg ikke herved at yttre den af mig forlangte Mening derom.
Denne Udgave af Thorvaldsens Værker vil efter min Overbeviisning væsentligen kunne bidrage til at gjenkalde og fastholde Erindringen om de Kunstskatte Museet indeslutter. Fra dette Standpunct betragtet, fyldestgjør den alle billige Fordringer, og kan, om endog ikke alle Fremstillinger ere lige vel lykkede, dog staae ved Siden af andre lignende Værker i Udlandet; den taaler til Exempel gjerne en Sammenligning med Landons Conturer efter Raphaels Værker.
Af et Værk som er beregnet for et større Publikum, og kan faaes for en saa moderat Betaling, vil Ingen med Billighed kunne forlange mere.
Idet jeg her har tilkendegivet min Mening om dette Værk, ønsker jeg, at en rigelig Afsætning maatte holde Dem skadeløs ved dette Foretagende.
Den 24de November 1849.

J. L. Lund.

General Comment

Dette er en trykt artikel, som blev udgivet i Berlingske Tidende, No. 283, 29.11.1849.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1849, Berlingske Tidende 29.11.
Subjects
Contemporary Reproductions of Thorvaldsen's Works
Last updated 23.11.2018 Print