Thorvaldsens Museum
Et af Verdens allerkjønneste Kunsttempler er nu aabnet i Danmarks Hovedstad, et Geniets og Smagens Allerhelligste, som ved en forbausende Rigdom af Værker, der alle bare Vidne om “Mesterens rene, høie Aand, vil bidrage uberegneligt til i Folket at udbrede Dannelse og Sands for det Store og Ædle. Jo mere man har havt Lejlighed til at see Udlandets store Kunstsamlinger, jo mere vil man erkjende, at vi her, i en eneste Kunstners Arbeider, have en Samling, hvortil der ikke er Mage, og hvis Virkninger ville blive af en omfangsrig og velgjørende Indflydelse paa ikke blot vort aandige Liv, men tillige paa Udviklingen af Stadens Velstand og Fædrelandets Forhold til Udlandet. Vi ville see, at eftersom Rygtet om denne mærkværdige Kunstskat naaer videre om i Verden, ville store Skare af rige og dannede Fremmede valfarte til Kjøbenhavn og ‒ da det ikke er muligt ved et Par Besøg at skaffe sig fuld Nydelse af de mangfoldige Værker, som fængsle Beskueren mere jo længer han betragter dem ‒ tage Ophold for længere Tid, hvad der ikke alene vil Medføre stor Fordeel for Staden, men ogsaa meget væsentligt vil virke til at klare Udlandets Begreber om vore Forhold og stille Folket i et saadant Lys, at det vinder Agtelse for sin Cultur og Urbanitet, hvilket sikkert bedre end mange Kampe imod en ublu Overmagt vil straffe os Retfærdighed og Fredens Velsignelse indenfor vore egne Grændser. Om ti Aar vil denne storartede Anstalt, som Kunstelskeren der vil have seet Plastikens Ypperligste, herefter maa besøge ligesaa vel som Rom, have givet det lille, i det høie Nord liggende Danmark, hvorom Sydboen nu har saa vage og falske Forestillinger, et Ry, der ikke, som det der vindes ved Seire eller voldsomme Omvæltninger af det Bestaaende, skal vække de Fremmedes Had og Skinsyge eller Landets Børns Jammerskrig, men tvertimod erhverve det Høiagtelse og forøge dets Velstand. Thorvaldsen var Kjøbenhavns første Æresborger, og i Sandhed han har som ingen Anden fortjent denne Hædersbeviisning, han har fortjent, at Folket evig med dyb Taknemmelighed skal nærme sig det Udødelighedens Tempel, han selv, ved sit guddommelige Genie, har reist om sin blomsterbestrøede Grav; han har skjænket Danmark mere end den dristigste Forventning turde lade det haabe, mere end han selv havde Bevidsthed om at give. Det vilde være hensigtsløst her at meddele et Forsøg paa en Beskrivelse over den Masse af Kunstskatte, i hvis Midte han hviler velsignet af et heelt Folk hvis Stolthed det er at kalde denne mægtige Genius Landsmand; Templet staaer aabent for Alle, Alle ville besøge det og de af vore Medborgere og Medborgerinder i Provindserne, som ikke kunne det, maae vi beklage for Savnet af en af de skjønneste, meest ophøiede Nydelser Kunsten nogensinde har budet et Folk; ingen Beskrivelse vil være istand til at erstatte dem den, endog kun svagt. Kun saa meget til taknemmelig Erkendelse af den Omhu, der af de Mand, til hvem det store Hverv har været betroet, er vist for at udfolde denne Herlighed i dens hele Glands: Ordningen og Anbringelsen af ethvert enkelt Værk vidner om en saa sjelden Indsigt og Smag, at Tanken om deres Virksomhed uvilkaarligen levende paatrænger sig ved Beskuelsen af Samlingen.
[…]
Erindringsliste
Fredagen den 22. Septb.
Thorvaldsens Museum, Kl. 9-12 og 2-4.