The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 9823 of 10185
Sender Date Recipient
NN 24.4.1845 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Breve om Kunstudstillingen.
–––––––––
2.

Forinden jeg gaaer over til at omtale Enkelthederne blandt de udstillede Kunstsager, vil jeg lade Dig kaste et Blik over hele Udstillingen. Allerede Thorwaldsen’s udstillede Arbeider vilde i og for sig være tilstrækkelige til at gjøre denne interessant, ligesom Du ogsaa paa Udstillingen vil træffe paa mange fortræffelige Arbeider af fremmede Kunstnere og ældre Arbeider af vore egne Landsmænd. Betragter man derimod Udstillingen, som det, den vel egentlig skulde være: som en aarlig Fremviisning af de Arbeider, som nulevende danske Kunstnere i Aarets Løb have frembragt, da kan man gjerne kalde den nærværende Udstilling mager, især sammenlignelsesviis med den nærmest foregaaende. Dette gjælder saavel om de udstillede Kunstsagers Qvantitet som Qvalitet. Om Qvantiteten kunne følgende statistiske Data oplyse Dig. Udstillingen bestaaer iaar af 430 Nummere; blandt disse findes alene 42 Arbeider af Thorwaldsen og 39 Arbeider af fremmede Kunstnere. Af indenlandske Kunstnere findes ialt 271 Malerier; men blandt disse ere 7 af Professor Dahl i Dresden, der rigtignok er Medlem af Academiet, men vel ikke kan ansees for en dansk Kunstner, 5 ældre Malerier af Ernst Meier, 1 af Küchler, 1 af Adam Müller, 1 af Westphal, 1 af Kraft og 2 af Baade, der rigtignok engang har freqventeret Academiets Skoler, men er og bliver en Normand. Naar disse 18 Malerier, som billigt, gaae ud af Beregningen, saa beholde vi 253 Malerier tilbage af indenlandske Kunstnere. Blandt dette hele Antal findes alene 80 Portraiter, 78 Landskabsmalerier, 20 Søstykker og 28 Blomster- og Frugtstykker. De øvrige 65 ere deels henhørende til Historie- og Genre-Malerier, deels Copier.

Af samtlige Academiets Medlemmer findes der ialt 71 Malerier, iberegnede de 7 af Dahl og de 5 af Ernst Meier. Blandt disse ere 14 Portraiter, 16 Blomsterstykker, en stor Deel Landskaber og 5 Copier.

Efter denne korte statistiske Oversigt ville vi begive os ind i Udstillingslokalets inderste Stue. Der hænger et Maleri af D. Lindau, der forestiller en Albanerinde, der kjøber Baand af en omvandrende sort Bisse-kræmmer, og med dette vilde jeg gjerne begynde mine Meddelelser, hvis jeg ikke vidste, at Du kun interesserer Dig for at faae Noget at vide om vore indenlandske Kunstneres Arbeider. Desværre er neppe Nogen af disse istand til at male et saadant Billede. — Vende vi os derfor om, støde vi strax paa et høist respectabelt Arbeide af en dansk Kunstner, Skovgaard’s “Parti ved Udkanten af Tidsvilde Skov.” Skovgaard er en af de faa blandt vore Landskabsmalere, der forstaaer at meddele sine Malerier en bestemt Stemning, man kan gjerne sige en Handling; han har med Kjærlighed studeret og med Sandhed opfattet det Charakteristiske i den danske Natur, og vi vide Ingen, der formaaer at gjengive den paa Lærredet med saa stor Troskab, som han. Det omtalte Maleri fremstiller os Stormens Virkninger paa Skoven; Træerne i Skovens Udkant ere, blottede for Læ og bestandig pidskede af den skarpe Vind, aldeles nøgne paa den ene Side, og deres Stammer ere knugede forover. I Hovedgruppen af Træer er Stormens Virkning paa Løvværket ypperligt gjengivet; men desværre er denne Virkning ikke gjennemført gjennem hele Maleriet, og med Rette undrer man sig over, at Stormens Indflydelse aldeles intet Spor efterlader sig paa enkelte Dele af Landskabet, der dog absolut maae være udsatte for dens Paavirkning. Paa Techniken anvender Skovgaard ikke den tilbørlige Opmærksomhed; hans Pensel er grov og lidt raa, skjøndt Græsset og Blomsterne i Forgrunden vidner om et omhyggeligt Studium af Detailerne.

Ved Siden af dette Skovgaard’s Maleri træffe vi paa et andet Landstabsmaleri af en dansk Kunstner, Gurlitt’s fra Italien hjemsendte Stykke “Bugten ved Bajæ, seet fra Posilippo.” Der kan ikke tænkes to i Aand og Tone mere forskjellige Malerier, end disse tvende. I Skovgaard’s føle vi de skarpe Østenvinde fyge, Naturen bøier sig sukkende under Aaget, og hele Indtrykket er koldt og uhyggeligt; i Gurlitt’s derimod see vi en dyb Fred og Ro udbredt over hele Naturen, den deilige klare Luft gjør et venligt Indtryk paa Beskuerens Sind, og den varme Tone er fortræffeligt gjengivet i Maleriet. Baggrunden af dette Maleri er især særdeles skjøn. Mellemgrunden er derimod lidt eensformig, og de store Pinier i Forgrunden kunne næppe siges frie for at være lidt vel stive og livløse. Det Hele gjør imidlertid et behageligt og harmonisk Totalindtryk, og jeg skulde ikke have Noget imod det, hvis Skjæbnen skulde være mig saa gunstig, at lade mig vinde det i Kunstforeningen, hvis Eiendom Maleriet er. Lunde, der for Tiden opholder sig i Rom, har hjemsendt et Maleri, der forestiller “Bugten ved Amalfi,” et Arbeide, der vidner om at denne talentfulde unge Kunstner skrider rask frem paa Kunstens Bane, uden at holde sig til den almindelige Landevei. Der er megen Farvevirkning i dette Maleri og en Kjækhed i Behandlingen, der ikke kan Andet end tiltale Beskueren. Kjækheden er maaskee hist og her gaaen lidt for vidt, og det er især paa Stenene i Forgrunden tydeligt, hvorledes Kunstneren med Fingeren eller Kniven har paasat tykke Farve-klatter. Denne Maneer kan vel gjøre sin Virkning i en stor Frastand, men taaler paa ingen Maade Beskuelse i Nærheden. I Behandlingen af Vandet har Kunstneren ikke været aldeles heldig; det mangler Klarhed og Harmonie i Farven.

Vi komme nu til et Marinemaleri af Dahl, forestillende “Fregatten Thetis og Corvetten Flora i en frisk Kuling.” Dette Billede er mildest talt meget uheldigt og vidner langtfra ikke om nogen Fremgang hos Kunstneren, hvis især udstillede Arbeide syntes at love ganske andre Frugter af hans Fremtids Virksomhed. I Søen savnes aldeles Tegning og dens Farve er fuldkommen usand og unaturlig. Fregatten i Forgrunden er flad og stiv i en mærkværdig Grad, ligesom den aldeles mangler Farve; det Hele er aandløst i høi Grad og bærer ikke Spor af nogen ret Opfatning af Naturen.

Vi gaae nu videre til to Landstabsmalerier af Grev Ulrich v. Baudissin: Landskab i Omegnen af Frederiksborg, med Slottet i Mellemgrunden” og “Parti fra Himmelbjerget.” Du veed, at denne Kunstner har eller har havt Talent; thi det synes næsten som om dette er nærved at qvæles hos ham. Han har isoleret sig og emanciperet sig fra Skolen, og derfor ere hans Arbeider heelt forskjellige fra alle de andre danske Landskabsmaleres, der alle unægtelig have en vis Familielighed. Men Grev Baudissin er som Kunstner endnu ikke stærk nok til at staae paa egne Been, derom vidne de to udstillede Arbeider høit og lydeligt. Begge Malerier mangle Linier, Træerne ere stive og livløse, Løvet seer ud som Kaalblade, Farvenuancerne ere slet valgte og Perspectivet ikke tilbørligt iagttaget. I Udstillingscataloget hedder det om det førstnævnte Maleri: “Med Slottet i Mellemgrunden.” Dette maa formodentlig være en satirisk Tilsætning af den, der har forfattet Cataloget; thi det er ganske sandt, at Slottet ikke træder langt nok tilbage, og at de foranliggende Træpartier synes at være længere tilbage; men ikkedestomindre ligger Slottet aabenbart i Baggrunden paa Maleriet, eftersom der aldeles Intet findes bag det. Søen foran Slottet ligger meget høiere end den modsatte Bred, og hvis det derfor var godt Vand, maatte man frygte for, at det skulde løbe ud; nu er Faren ikke faa stor.

Blandt de to Concurrence-Malerier til den Neuhausenske Præmie efter Opgaven: “Bønder vende hjem fra Marken med det sidste Læs Korn”, vidner det af Hammer om den sandeste og aandfuldeste Opfatning, og det kan ikke nægtes, at han har truffet den nationale Tone; men i technisk Henseende har Stykket store Mangler, og det kunde saaledes ikke erholde Præmien. I Eleven P. J. Larsen’s Behandling af det samme Æmne savnes aldeles charakteristisk Opfatning; hans Figurer kunne være alt Andet end sjællandske Bønderfolk, og det Hele kan ikke siges frit for stor Manierethed i Arrangementet og Behandlingen. —

(Fortsættes.)

General Comment

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Kjøbenhavns Teaterblad, Nr. 107, 24.4.1845.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1845, Kjøbenhavns Teaterblad 24.4.
Persons
J.C. Dahl · Louis Gurlitt · Dietrich Wilhelm Lindau · Anders Christian Lunde · Adam Müller · P.C. Skovgaard · Bertel Thorvaldsen · Fritz Westphal
Last updated 11.03.2016 Print