The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 8135 of 10239
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten 2.8.1839 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Staden Kjøbenhavns offenlige Samlinger.

(Sluttet.)

Da det i den senere Tid oftere er blevet gjentaget og tilstrækkeligen godtgjort, navnligen i Anledning af Thorvaldsens Museum, at Adgangen til Landets Konstskatte og offenlige Samlinger, naar den er fri og let tilgængelig, i høi Grad bidrager til Folkets Sands for det Skjønne, og at denne igjen i mange Retninger indvirker ikke alene paa den almindelige Dannelse, men ogsaa middelbart befordrer Industriens Forædling, skulle vi ikke her indlade os paa en fuldstændig Udvikling af disse almeen-anerkjendte Sandheder. Vi ville blot tilføie det Ønske, at Adgangen til de Steder, der endnu ved den høie Betaling saa godt som ere lukkede for den allerstørste Deel af Folket, maa blive fri for Alle og Enhver, og at overhovedet enhver offenlig Samling maa blive frigjort for alle de Omstændigheder og Formaliteter, der ikke ere absolut nødvendige til god Ordens Opretholdelse.

Vi kunne slutteligen ikke forbigaae en Uskik, som finder Sted nogle Steder, hvor Adgangen iøvrigt er fri for Alle, og saagodtsom alle Steder, hvor man maa betale, at nemlig vedkommende underordnede Betjente ikke alene modtage af, men endogsaa affordre de Besøgende Drikkepenge, en Uskik, der f. Ex. aldeles ikke finder Sted ved Malerisamlingen paa Christiansborg Slot og paa Museet for de nordiske Oldsager, hvor der dog anvendes Alt, hvad der med Billighed kan fordres med Hensyn til de Besøgendes Beqvemmeligheder, og hvor selv de underordnede Betjente vise Publikum en Høflighed, der er en tro Afspeiling af den Aand, der besjæler deres Foresatte. En saadan Uskik er utvivlsomt noget, som afholder mangen en Uformuende, der ikke besidder Mod nok til at sætte sig ud over samme, fra at besøge de Steder, hvor den drives.

Man indvende os endeligen ikke, hvad vi oftere have hørt yttre, at den frie Adgang, som vi i Folkets Interesse attraae, vilde berøve flere Individer deres engang beregnede og lovlige Indtægt; thi det følger naturligviis af sig selv, at denne Afgang i deres Indtægter maatte erstattes dem paa anden Maade, ligesom man heller ikke fornuftigviis vilde kunne fordre af Nogen, at han skulde paatage sig de med Foreviisningen forbundne Omkostninger og den Uleilighed og Tidsspilde, sligt medfører, uden en efter Omstændighederne lempet billig Godtgjørelse. Hvor Indtægten maatte ansees som en reen Sinecure, fordi den enten ikke er forbunden med den ringeste Uleilighed eller tilfalder et Individ, der, ifølge sin øvrige Stilling, allerede er rigeligen aflagt, vilde det utvivlsomt være rettest reent at afskaffe den, og under alle Omstændigheder burde det paalægges Vedkommende selv at vise de Besøgende omkring, for at disse ikke skulle bebyrdes med ufornødne Udgifter til Indtægthaverens Tjenere og Tjeneres Tjenere, da Ingen retmæssigen kan gjøre Fordring paa at bestatte Publikum, uden at gjøre nogen Nytte for sine Intrader.

Uagtet vi nærmest have havt Staden Kjøbenhavns offenlige Samlinger for Øie, ønske vi naturligviis det Sagte overført paa Landets øvrige Samlinger og Seeværdigheder, der for Betaling ere tilgængelige for Reisende, f. Ex. Roeskilde Domkirke og Slottene Fredensborg og Frederiksborg med flere Steder. Man burde i den Henseende tage Exempel af flere private Etablissementer, der med opoffrende Beredvillighed staae aabne for Publikum, og endogsaa undertiden, som det f. Ex. er Tilfældet med Kammerraad Drewsens seeværdige Papirfabrik, forevises af Eieren selv eller hans Bestyrere, for at de Besøgende ingen Anledning skulle have til at erlægge de saa odieuse Drikkepenge. Vi henlede ligeledes Opmærksomheden paa Bregentved og Gisselfeldts smukke Haveanlæg, Holmegaards Glasværk og Anlæggene paa Møens Klint og flere, der ved Eiernes Forekommenhed staae aabne for Publikum. Hvor Afgiften er høist ubetydelig og anvendes til et aldeles veldædigt Øiemed, hvad der f. Ex. er Tilfældet med Valdemars Taarn i Vordingborg, er der selvfølgeligen meget mindre Grund til at ønske en saadan Afgift hævet, fordi den i Almindelighed ikke er at ansee som en Byrde. Hvad slige Steder udenfor Hovedstaden angaaer, er det desuden værdt at paaagte, at man deels der ikke kan befrygte at de Besøgendes Mængde skulde falde til stor Byrde, og at slige Steders fuldstændige Offenlighed deels ogsaa vilde være et betydeligt Tillokkelsesmiddel for Reisende, hvad der altid er i enhver Byes Faveur.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 13de Aarg. No. 210.
Første del kan læses Kjøbenhavnsposten, 13de Aarg. No. 209.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Kjøbenhavnsposten 2.8.
Persons
Bertel Thorvaldsen
Last updated 29.05.2015 Print