The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 8092 of 10185
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten 1.8.1839 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Staden Kjøbenhavns offenlige Samlinger.

Det er nu vel næsten Hvermand bekjendt, at den store Malerisamling paa Christiansborg Slot er bleven gjort tilgængelig for Alle og Enhver uden Betaling. Allerede den af os i sin Tid meddeelte Efterretning, at Professor Høyen og Justitsraad Thomsen vare blevne udnævnte til at forestaae samme, maatte gjøre det høist sandsynligt, at der vilde blive anvendt alt muligt for at tilvende Publicum et saa stort Gode, og man saae sig heller ikke længe skuffet i sine Forrentninger, idet disse Mænds uegennyttige Bestræbelser vidste at forskaffe den liberalere Anskuelse af Forholdene, de stedse selv have lagt for Dagen, Overvægten over de sædvanlige Hindringer. Disse Mænds Bestræbelser i saa Henseende fortjene saa meget mere almeen Erkendtlighed, som det havde staaet dem frit for, efter deres Formands Exempel, at benytte deres Stilling til at gjøre Adgangen til Malerisamlingen til en Indtægtskilde for dem selv, hvorved de baade havde kunnet erhverve sig pecuniaire Fordele og spare sig en ikke ringe Uleilighed. Den umiddelbare Adgang staaer nu Publikum aaben hver Søndag fra Kl. 11-3, paa hvilken Tid Enhver ugeneret kan gjennemvandre alle de høie, lyse Sale, hvis Vægge ere bedækkede med hiin kostbare Samling af Malerier. Ønsker man at besee Malerisamlingen paa een af de andre Dage, paa hvilken den staaer aaben, nemlig Tirsdag Eftermiddag fra Kl. 3-7 og Fredag Formiddag fra Kl. 11-3, saa kan man erholde Adgangskort ved at Henvende sig til en af de ovennævnte Herrer. Til andre Tider vil den ikke være aaben uden under særdeles Omstændigheder, t. Ex. for Reisendes Skyld.

Malerisamlingen indeholder noget over 1100 Malerier af omtrent 450 Malere af de forskjellige Skoler. Af den hollandske Skole, i Henseende til hvilken Samlingen baade i Qvalitet og Qvantitet kan maale sig med de fleste andre Samlinger i Europa, haves 353 Malerier, af den flamske Skole 173, af den lombardske Skole 62, af den romerske Skole 36, af den neapolitanske, hvorunder tillige nogle faa spanske Malere ere placerede, 17, af den florentinske Skole 15, af dcn lydskc Skole 79, af den franske Skole 33 og endelig af danske Malere noget over 300 Malerier. Samtlige Arbeider ere opstillede i 12 tildeels store Sale, der indtage største Delen af den Deel af Slottets øverste Etage, der vender ud til Slotspladsen. Som Hjelpemiddel til at besee Samlingen med den behørige Nytte henlede vi i Særdeleshed Opmærksomheden paa afdøde Etatsraad Spenglers raisonerede Catalog, der er udkommet i 1827 og indeholder Beskrivelse over 890 Malerier. Dette med den behørige Økonomi, men dog tillige fuldstændige, særdeles brugbare Værk er udsolgt, og man tør saaledes formeentligen snart imødesee en ny Udgave af samme, der tillige indeholder en i samme Form affattet Beskrivelse over de senere tilkomne Malerier. Foruden dette Catalog har man tillige en „Fortegnelse over Malerierne i det kongelige Billedgalleri i Kjøbenhavn” af Secretair le Maire, der ogsaa er en meget tjenlig Vejledning, men ligesom det kan erholdes til en særdeles billig Priis, saaledes indeholder det ogsaa, som dets Titel udviser, kun en Fortegnelse uden nogen nærmere Beskrivelse. Af dette Catalog, der baade er udkommet paa Tydsk og Dansk, er siden Malerisamlingens Aabning, den 16 Juni dette Aar, solgt henimod 1,000 Exemplarer og et nyt Oplag er allerede under Pressen, medens der i de forrige Aar kun solgtes henimod 50 Exemplarer om Aaret.

Af Fortalen til afdøde Etatsraad Spenglers Catalog sees, at det i Aaret 1821 blev ved kongelig Resolution befalet, at en scientifisk Beskrivelse over de kongelige Konstsamlinger skulde forfattes, af hvilket Arbeide Beskrivelsen af Malerierne blev Spengler overdragen. Han gjennemgik af den Aarsag alle i de kongelige Samlinger og paa de kongelige Slotte værende Malerier, med Undtagelse af den historiske Portraitsamling paa Frederiksborg, til hvis Beskrivelse en egen Commission har været nedsat. Til Lykke var Spengler ingen Commission og efter en i Forhold til Arbeidets Vidtløftighed (Cataloget ene er 570 Pagina stort) og Forfatterens øvrige Forretninger kort Tids Forløb var Beskrivelsen af 1,300 af de mærkeligste Malerier færdig fra hans Haand. Af disse indeholde det omtalte Catalog Beskrivelsen af henimod 900 Malerier.

Begyndelsen til denne Samling blev gjort under Christian den Fjerde, der lod en Deel Malerier forfærdige hos de bedste samtidige italienske og nederlandske Malere, f. Ex. Salvator Rosa, Michel Angelo Carravaggio, Gerhard Houthorst m. fl. og tog Frantz Cleyn og Carl von Mandern, to fortrinlige Konstnere, i sin Tjeneste. Frederik den Tredie lod færre Malerier udføre, men har dog kjøbt nogle kostbare Malerier af udenlandske Konstnere f. Ex. af Lucca Giordano og Ciro Ferri. Under Christian den Femte blev Konstkammeret færdigt, hvis Indretning Frederik den Tredie havde paabudet og overdraget til Benedix Grotschilling at udføre. Af dets Værelser var en lang Sal bestemt til Malerier. Det maa allerede ansees som et væsenligt Fremskridt til det Bedre, at man fra nu af mere betragtede Malerierne som en særegen Samling, i Stedet for at de forhen kun havde været ansete som Prydelse for Kongens Værelser. Under denne Konge kjøbtes imidlertid kun faa Malerier, hvorimod Frederik den Fjerde paa sin Reise til Italien kjøbte en Deel baade af samtidige og ældre Maleres Værker. Af de Malerier, som Christian den Sjette lod male af saavel indenlandske som fremmede Konstnere brændte de fleste ved Christiansborgs Slots Brand. Under Frederik den Femte blev Malerisamlingen meget forøget ved Kjøb, hvortil han i Særdeleshed betjente sig af en meget kyndig Malerihandler, senere Konstkammerforvalter, Morell, der i Nederlandene kjøbte flere hundrede Stykker, ligesom han ogsaa paa Auctionen over Cardinal Valenti’s Samling fik mange fortrinlige Stykker for en temmelig lav Priis. Denne Prælats righoldige Samling lode Arvingerne nemlig sende til Holland for at udbringe den til den høist mulige Priis, men man havde der paa den Tid ingen synderlig Sands for italienske Konstnere, og den vigtigste Deel af Samlingen blev solgt for en meget lav Priis. Af disse Tid efter anden anskaffede Malerier vare enkelte komne til Konstkammeret, hvorimod de fleste efter gammel Skik vare blevne ophængte i Gemakkerne paa de kongelige Slotte Christiansborg, Frederiksborg og Fredensborg; Konstkammerets egen Samling betragtedes mere som et Slags Magazin, af hvilket Stykkerne efter Behag bleve udtagne, naar de ansaaes fornødne til Slottenes Prydelse. Ved Christiansborgs Slots Brand i Aaret 1794 skyldtes det fornemmeligt Spenglers Anstrengelser, at Malerisamlingen blev reddet, paa et Par enkelte Stykker nær, der gik tabte under Branden. Christian den Syvende lod kun meget faa Stykker kjøbe, hvorimod Spengler erholdt Tilladelse til at udsøge enkelte Stykker af de bedste paa Slottene Frederiksborg, Hirschholm, Rosenborg og Frederiksberg og at forene disse med Konstkammeret, som nu langt mere hensigtsmæssigere blev ordnet. Under vor nuværende Regent, Frederik den Sjette, er Antallet af Malerierne betydeligen blevet forøget saavel ved enkelte Stykkers Anskaffelse som i Særdeleshed ved Kjøbet af 2 store Samlinger, nemlig Etatsraad West’s og Etatsraad Bodendichs. Det kongelige Konstkammers Locale var imidlertid saa indskrænket, at kun en Fjerdedeel af Malerierne kunde sættes til Skue der, og da en Hovedreparation tillige forestod, som gjorde det nødvendigt at rømme Værelserne, og det kongelige Bibliothek desuden behøvede hele Pladsen til en hensigtsmæssig Ordnen af dets Appertinentier, saa udvirkedes en kongelig Resolution af 11te Juni 1824, som bestemte, at der skulde indrettes et midlertidigt Locale paa det gjenopbyggede Christiansborg Slot og at der tillige i det nye Galleri skulde optages en Deel af de fortrinligere paa de øvrige kongelige Slotte værende Malerier. Foruden denne Samling findes der ogsaa paa Frederiksborg, foruden den store Portraitsamling, en Deel ret gode Malerier. Samlingen paa Fredensborg udgjør over 500 Stykker, hvorhos endnu en Deel Værelser paa Frederiksberg Slot og paa Amalienborg ere behængte med Malerier.

Hvad der imidlertid giver de nu senest trufne Foranstaltninger deres største Værd, er, at Samlingen er aabnet til Publicums frie Afbenyttelse, hvilket ikke alene geraader vor nuværende Regent til stedsevarende Ære og gjør ham til Gjenstand for sit Folks Taknemmelighed, men tillige vil bevare et værdigt Minde om de Mænd, ved hvis liberale Bestræbelser og uegennyttige Opoffrelser sligt er foranlediget. En efter Omstændighederne meget talrig Menneskemasse har allerede taget Galleriet i Øiesyn. Hver Søndag har der været henimod 3000 Mennesker (et langt større Antal end der nogensinde for har været hele Aaret) og hver af de andre Dage 4-600 Mennesker.

Idet vi saaledes anerkjende den liberale Aand, der viser sig i de med Hensyn til Malerisamlingen tagne Forholdsregler, ledes Tanken ved en naturlig Ideeassociation hen paa Stadens øvrige Konstsamlinger og Anstalter af almindelig Interesse, i hvilken Henseende vi ikke kunne andet end beklage, at flere almeengavnlige Samlinger deels ere afspærrede for Folket ved en ualmindelig høi og afskrækkende Betaling, deels ved de Omstændigheder, der ere forbundne med Besøget af samme og som virke hemmende paa Lysten til at benytte den iøvrigt frie Adgang.

Hvad Konstmuseet angaaer, da behøve vi blot at henpege paa, at Justitsraad Thomsen er sammes Directeur, for at man vil kunne indsee, at der vil blive virket alt muligt for at gjøre Adgangen for Publikum saa let som Samlingens særegne Beskaffenhed og Lokalet tillader det. Vi bemærke iøvrigt, at Afleveringen af Konstmuseets Gjenstande, der har medtaget en meget lang Tid, først ganske nylig er tilendebragt. Til Rosenborg Slot og sammes Konstsager er Adgangen, hvorom man henvender sig til Forvalter Stouenberg paa Slottet, meget kostbar og saagodtsom aldeles uoverkommelig for den mindre formuende Deel af Folket. Adgangen til Christianborg Slot og navnligen til de allerede decorerede Værelser, i Anledning af hvilken man henvender sig til Forvalter og Conducteur Hansen, er overordenligt kostbar og maa tilkjøbes for en Priis, som neppe kan antages at staae i Forhold til de Tings Værdi, man seer. At besee Værelserne i et Slot, er imidlertid ikke af den Almeen-Interesse, at vi skulde anke over, at sligt blev gjort til en Indtægtskilde for Nogen, der iøvrigt maatte være værdig til at nyde en saadan Sinecure; thi Slottene kunne dog neppe henføres til de nationale eller populaire Samlinger. Adgangen til Frelsers Kirke og Taarn betales ogsaa uforholdsmæssigt dyrt til Menighedens Overgraver. Med Hensyn til det naturhistoriske Museum i Stormgaden Nr. 187, da er vel Adgangen til samme aaben for Enhver, men ikke uden at man i Forveien henvender sig til Professor Reinhardt sammesteds, hvilket er forbundet med flere Omstændigheder end at Adgangen til samme efter Menigmands Betragtninger kan kaldes lettilgængelig, ligesom man ogsaa i Almindelighed staaer i den Formening, at Adgangen ikke er fri for alle og Enhver, en Formening, man uden Tvivl nemmest fik udryddet ved undertiden at bekjendtgjøre i vore Avertissementstidender at det modsatte var Tilfældet. Vi bemærke desuden, at den betydeligste og seeværdigste Deel af Samlingen, vi vide ikke af hvad Grund, er utilgængelig baade for og uden Betaling, noget, der dog formeentligen snart vil kunne ventes forandret, da denne Spærring allerede har fundet Sted i en Deel Aar. Adgangen er aaben hver Torsdag og Søndag fra Kl. 11-2. Angaaende det anthropologjske Museum henvender man sig til Dr. med. Professor Stein eller til Dr. med. Prof. Svitzer. Museet selv er i store Kannikestræde Nr. 34. Museer for de nordiske Oldsager er altfor bekjendt og besøgt til at det skulde behøve nogen videre Anbefaling eller Omtale. Det smukke, hyggelige Locale, som er blevet samme indrømmet paa Christianborg Slot, lader maaskee intet andet tilbage at ønske end at det var noget større. Mynt- og Medaille-Cabinettet paa Rosenborg Slot er aabent for Enhver Mandag og Løverdag Formiddag fra Kl. 11-1. Den Moltkeske Malerisamling er ligeledes aaben for Enhver Onsdag Middag fra Kl. 12-2 i det Thottske Palais, en Foranstaltning, man saameget mere maa paaskjønne, som det er meget sjeldent hertillands, at private Folk tilstede Publikum Adgangen til deres Konstskatte. Nærmere Underretning om denne Malerisamling meddeles velvilligen af Professor Møller paa Charlottenborg. Det kongelige Bibliothek og Universitets-Bibliotheket ere aabne hver Dag fra Kl. 11-2, i de 2 første Timer til Udlaan. Det classenske Bibliothek er aabent Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag fra Kl. 12-2. Den botaniske Have er aaben hver Torsdag fra Kl. 8-12 og 2-7 og iøvrigt til andre Tider, naar man henvender sig til Gartner Mørch sammesteds. Enhver, der vil see Konstakademiets Figursal, kan henvende sig til Portneren paa Charlottenborg, der foreviser samme. Frue Kirke vises, efter hvad vi antage uden Betaling, naar man henvender sig til Kammerraad Klokker Hansen, eller til Overgraver Zweidorff. Den øverste Deel af Rundetaarn er tilgængelig for Enhver Onsdag og Løverdag fra Kl. 12-1.

(Slutningen følger).

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 13de Aarg. No. 209.
Anden del kan læses i Kjøbenhavnsposten, 13de Aarg. No. 210.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Kjøbenhavnsposten 1.8.
Persons
N.L. Høyen · Bertel Thorvaldsen
Last updated 29.05.2015 Print