The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 6315 of 10046
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Sender’s Location

København

31.3.1834 - 1.4.1834 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår i den avis hvor teksten er trykt.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Nyheds-post.

Kjøbenhavn den 31te Marts 1334. I Eftermiddags holdt det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster sin aarlige høitidelige Forsamling. Akademiets høie Præses, H. K. H. Prinds Christian, tog, tilligemed H.K.H. Prinds Ferdinand og Akademiets øvrige Æresmedlemmer, Skolerne med de udstillede Arbeider i Øiesyn; hvornæst, i Figursalen, den aarlige Beretning om Akademiets Virksomhed oplistes af Secretairen, Hr. Prof. Thiele, og de Elever og Lærlinger, der vare tilkjendte Medailler og Belønninger, modtoge disse af H. K. H. Prinds Christians egen haand. Beretningerne indlededes med nogle Bemærk-ninger, som isærdeleshed omhandlede Vigtigheden og Betydningen for Kunsten og Fædrelandet af Thorvaldsens sidste store Sendelse af Skulpturarbeider og tilstundende Ankomst hertil. Da disse maae antages at have almindelig Interesse, har Red. udbedet sig Hr.Prof. Thieles Tilladelse til her fuldstændigen at meddele dem, i Forening med det øvrige Indhold af Beretningen. De lyde som følger: “Saaledes som Akademiet her forsamles i denne festlige Time, saaledes samledes det allerede i en Række af Aar paa den.Dag, fra hvilken vi regne dets Indstiftelse. Medens forandrede Tider og Begreber oftere havde til Følge Forandringer i denne Stiftelses øvrige Anliggender, , vendte denne Festdag aarligen tilhage i sin gamle Form. Lovbefalet ved Hs, Majestæts allerhøieste Anordning, æret ved den høie Nærværelse af Frederik V.’s Æt,hædret ved Tilstedeværelsen af Statens høieste Embedsmænd, og smykket ved en talrig Forsamling af Kunstens Venner, kræver denne Fest kun af sin Ordfører en fordringsløs Indledning for de faa Øieblikke, da et Antal unge Kunstnere skal fremtræde, for af Akademiets høie Præses at modtage de Opmuntringer, som ere dem tilkjendte i Løbet af det afvigte Aar. Men, om denne Fest, ved første Blik, end ikke synes at medføre noget Nyt, saa bringer den dog aarligen Anledning til en stedse tilbagevendende, altid fornyet Betragtning, en Betragtning, som paa dette Sted ikke kan være fremmed for den, som elsker Fædrenelandets Kunst og giver Agt paa dens Udvikling. Om nogle Øieblikke dem jeg ønskede værdigen og passende at benytte om nogle Øieblikke fremkaldes her en Række af Ynglinge, der have helliget sig Kunsten, og som af denne Stiftelse ere opmuntrede til at følge dens Bane. Flere af dem have allerede tidligere smykket deres akademiske Læreaar med denne Udmærkelse, andres Navne nævnes maaskee for første gang i en offentlig Forsamling. Alle have de vakt Forventning; men hvorvidt ville disse Forventninger opfyldes?

I Blomstringstiden ryste Stormene Træets Grene og Blomsterne dække Jorden med deres Snee, uden altid at have ansat den unge Frugt!Hvor Frugten er ansat, der voxer den; Men af den rige Høst, som allerede glædede Gartnerens Øie, falder stundom noget til Jorden, afrevet af Stormen eller gnavet af en lønlig Orm, og selv ikke al den Frugt, som blev paa Træet, vinder den fulde Modenhed. Akademiets Aarbøger frembyde en Række af Navne paa Ynglinge, der Aar for Aar, ligesom disse, der nu skulle fremtræde, ere blevne hædrede ved en opmærksom Forventning. Men for dem, der frygte for det alt for store Antal af vordende Kunstnere i Fædrenelandet, er det kun alt for trøstende at bemærke, hvor mange Navne, der nævnedes her for første og for sidste Gang. Thi medens de faa de udvalgtede sande Kunstnere mere og mere retfærdiggjorde deres Adkomst til det hæderlige Kunstnernavn og under en bestandig Stigen opfyldte Kunstnerens høie Kald, det, at forskjønne Jordlivet ved sine Frembringelser; medens udmærkede Arbeider kronede deres Stræben, og Fædrenelandet følte sig smykket ved deres Navne, standsede dog de Fleste i det allerede begyndte Løb, og heldige kalde vi dem, der, medens det endnu var Tid, vidste at redde sig ind paa et Standpunkt i Livet, hvorfra de, under en gavnlig Virksomhed, mere og mere lærte at fyldestgjøre sig selv. Men selv iblandt dem, hvem Kunstens sande Genius ved sin Haand førte frem paa Banen, hvis høie Kald var umiskendeligt,om hvem Forventningerne vare store og udeeeltehvor mange tabte Danmarks Kunst ikke blandt disse? Dog en glædeligere Forestilling frembyder sig for denne Betragtning! Ved de unge Kunstneres Fremtræden nævnes deres Navne disse Navne, der dog kun for en ringere Deel kunne møde de Tilstedeværendes Opmærksomhed. Til nogle knyttes der maaskee allerede en eller anden grundet Forventning, et andet henglider, som en ringe Lyd, medens den ubekjendte Yngling fremstaaer. Og dog! hvor høit skal dette Navn maaskee engang i Tiden nævnes! Vel var maaskee hans Faders Navn og Anseelse ringe men det skal muligen engang være en Ære at kaldes hans Søn! Ja! Fædrenelandet skal ved ham kunne vinde i Berømmelighed og det skal maaskee paa sine Steder være hans Landsmand en Ære at tale hans Tungemaal, at have Fødeland tilfælleds med ham! Hvo mindes ikke ved denne Hentydning den Kunstner, paa hvem Danmarks Øie for nærværende Tid med en saa særdeles en saa fornyet Interesse er henvendt, han, i hvis arbeider Danmark nyligen har modtaget en Skat, misundelsesværdig selv for de kunstrigeste Nationer! Det er i Aar netop et halvt Aarhundrede siden, at denne Stiftelse i sin første Skole modtog ham som en fattig Dreng, skjænkede ham Veiledning til Kunsten, og ledede hans første Fjed frem paa den Bane, som skulde gjennembryde atten Aarhundreders forgjæves Bestræbelser,den Bane, som skulde slutte sig kjækt til den antikke Kunst! Hans Skoleaar vakte vel hos hans Lærere nogen Opmærksomhed og Forventning, men dette delede han med mangen anden fremstræbende Yngling, hvem Glemsel allerede længe har dækket. Da hans Navn nævnedes, og han bly og fordringsløs fremtraadte her, for at modtage den første Præmie, da var dog Navnet: Bertel Thorvaldsen en fremmed Lyd, som ikke fandt Gjenlyd uden i Faderens eller Moderens Hjerte, og Ingen ahnede, at dette Navn engang skulde regnes blandt Danmarks skjønneste Smykker og finde tusindfold Gjenklang i Verden, saavidt som Kunstens Straaler ere fremtrængte! Af ikke større Forventninger, end dem, der i Almindelighed ledsage vore unge – Kunstnere, naar de, ved denne Stiftelses Understøttelse begive sig ud i Verden af ikke større Forventninger ledsagedes han, da han omsider lod sig føre til en fremmed Kyst, som han ikke elskede, men hvor han skulde lære den Kunst, i hvilken han selv snart blev den største Mester«, Der vankede han om, ensom, mismodig og med Hjertet fuldt af Længsel efter igjen at skue det Land, han nødigen havde forladt, en Gjenstand for Medynk og Miskjendelse! Menden ulmende Glød fandt sin Næring under Asken, og tændtes omsider næsten qvalt af Røg til et Lys, der nu i tre Decennier aldrig formørkedes, men Aar for Aar skinnede med en tiltagende, en mere og mere beundret Glands! Da ligesom tabte vi ham atter ! thi saalænge han endnu var den fattige, den ubekjendte Yngling, da var der ikke Spørgsmaal om, at han jo tilhørte Os; men næppe havde han ved Jason vundet det gyldne Skind, førend Europa tilegnede sig ham som sin, og prøvede endog paa at fravriste Danmark den Ære at have baaret ham under sit Hjerte! En yngre Slægt opvoxede i Danmark, og med Studsen hørte denne det af den ældre, at den Mand, hvis Navn omtaltes med saa høi Berømmelse, hvis Arbeider henregnedes blandt den nyere Tids største Kunstværker,at han var en Dansk, at han havde sine kjære Venner i vort Land, at han langt fra i Lykkens Medbør at have glemt sit Fædreneland var endnu dansk af Hjerte og vedkjendte sig dette som en Ære! Men hverken den ældre Slægt, i hvilken han talte saa mange Venner, ei heller den yngre, som havde ham kjær, fordi han gjorde sin Moder saa megen Æreingen af begge kjendte de Værker, som Rygtet nævnede saa høit og som de fra Italien hjemvendende Landsmand ikke noksom vidste at prise. Hvor naturligt, at Trangen til nærmere at kjende hans udødelige Arbeider efterhaanden blev en national Følelse! Det ene Aar forkyndte efter det andet, at nu var atter et Værk af høit Kunstværd fremstaaet under hans Meisel, at det var en Gjenstand for Alles Beundring men, at et fremmed Land skulde eie det!Adskillige hidsendte Copier efter Antikken, hans første Prøvearbeider i Marmor og en skjøn, lille Gruppe i Gips, som han indsendte for Receptionen, var det Eneste, som var vendt tilbage til Hjemmet, da allerede hans Navn ved udødelige Arbeider var hævet til den første Kunstnerrang. Med hvilken Begjærlighed strømmede derfor alle Kjendere og Ikkekjendere til, for i et hidsendt Arbeide, hans Døbefont, at søge en Straale af den Nimbus, som omgav ham? Men jo mere Man i dette Værk følte sig greben paa en, hertillands endnu aldeles ny Maade ved et Skulpturværks Skjønhed, desto stærkere vaktes Lysten til ogsaa i et af hans større Arbeider at kunne beundre- hvad andetsteds beundredes og hvortil vi følte ligesom en nærmere Ret. At der til Christiansborgs Smykke var gjort en Bestilling hos vor Kunstner paa en Cyclus af fire Basrelieffer, nærede kun et Haab, som først i de senere Aar blev opfyldt. Imidlertid glædede Man sig ved dette Haab! Allerede tidligere havde Rygtet forkyndt, at Thorvaldsen i Forherligelsen af Napoleons Triumph ved Fremstillingen af Alexander den Stores selv havde triumpheret i Kunsten, og ved sin egen Krands forenet den ældre og den nyere Tids største Seiervinderes Laurbær!at dette Arbeide var ikke alene et af hans ypperste Værker, men selv er af de ypperste i den hele nyere Kunst, ja! at Kunstneren ønskede ved en Gjentagelse heraf at smykke sit Fædrenelands Kongeborg. Dette Kunstnerens Ønske mødte en levende Gjenklang hos det danske Folk og vandt Regjeringens Bifald,men ogsaa denne Bestilling nærede kun et Haab, som endnu længe ikke kunde opfyldes. De øvrige danske Kunstnere, som i Italien søgte Udvikling i deres Kunst, vendte-jevnligen tilbage, men Aarene hengik, og Thorvaldsen blev i Italien! Og kunde vel Nogen, som elskede hans Kunst, ønske, at han skulde afbryde en Bane, som han dog paa intet andet Sted vilde kunne fortsætte saaledes som den i Rom var aabnet for ham?Dog længtes han selv efter Hjemmet! Han saae sine Landsmænd afvexlende at gjæste Kunstens evige Stad og atter at drage til den danske Kyst, og skjøndt han vel maatte føle, at han uden sin vanlige Virken intetsteds vilde kunne føle sig rigtigt hjemme, saa drog dog denne Længsel ham, efter nogle og tyve Aars Fraværelse tilbage til Fædrenelandet. Det var kun et kortvarigt Besøg!

Støre Foretagender vinkede ham, hans Aands altid stigende Fylde krævede ham tilbage til det store Værksted, og Danmark sagde ham sit Farvel, som var det for sidste Gang! Under alt dette var det danske Folks retmæssige Krav paa at blive deelagtig i de Kunstnydelser, som vor Kunstners Arbeider skjænkede Udlandet, endnu uopfyldt, og med Længsel saae man den Tid imøde, da de nu saa betydeligeBestillinger, hvilke Thorvaldsen havde modtaget fra Fædrenelandet, vilde kunne ventes hertil. Det var derfor en høist glædelig Begivenhed, at en dansk Orlogsmand i Aaret 1826, tredive Aar efter at en anden dansk Orlogsmand havde ført ham til Italien, bragte et betydeligt Antal af hans Arbeider tilbage.Det var, tildeels ved Regjeringens allerede tidligere nævnte Bestillinger, foranlediget at Danmark nu ikke langer var udeelagtig i sin største Kunstners Frembringelser; men at denne Stiftelse fra nu af kunde aabne for de kunstelskende og i Kunsten frem stribende Danske en Samling af Thorvaldsens berømmelige Arbeider, at den i disses Midte kunde opstille Kunstnerens eget Billede, derfor nedlægge vi i dybeste Erkjendtlighed vor Tak til Landets Fader og til den Fyrste, som værdiger Akademiet at indtage Forsædet. – Og nu? Erindre vi os hiin Længsel fra de tidligere Aar, da vi endnu næsten intet havde seet af de Arbeider, som Europa beundrede, see vi tilbage til hiin Uvished, hvori vore Haab dengang svævede,hvor let Parcen kunde have afklippet denne Livstraad, førend dette Haab var blevet opfyldt,og betragte, paa den anden Side, de Kunstskatte fra hans Haand, som nu ere indenfor Danmarks Grændserhvor betydningsfuldt for Kunsten, mærkeligt for denne Stiftelse maa vi da ikke antegne det sidstafvigte Aar, som i en saa exempelløs Grad har beriget os. Sammenligne vi, hvad Danmark nu besidder, og hvad vi tør haabe endnu at komme til at besidde, fra Thorvaldsens Hånd, med hvad andre Nationer eie af ham, saa ville vi finde, at Kunstnerens Fædreneland dog nyder Fortrinnet.Danmark har baaret ham under sit Hjerte, derfor tilkommer det ogsaa Danmark at nyde Moderens Glæder! Italien har udviklet og modnet ham, men han har afbetal sin Gjeld ved atter i Italien at fremkalde den Kunst, som Rom arvede og siden tabte igennem Aarhundreder! Har derfor Rom endnu hans Værksted og hans talrige Arbeider, da maae vi vel indrømme det Land, som vakte ham til det Høieste i Kunsten, det fuldstændigste Kjendskab til Massen af hans Frembringelser, men betragte dem derfor ikke som tilhørende Italien. England, som aabnede ham Veien til det berømmelige Navn, modtog, ligesom ogsaa Rusland, Polen og Bayern, jevnligen Arbeider fra vor Kunstner, ,men disse Lande kunne dog Intet opvise imod de tre Cycler, som Danmark besidder: Alexanderstoget, Christus med Apostlene og Johannes’s Prædiken i Ørkenen. Og foruden disse Værker,, der i hele den nyere Sculptur indtage de første Pladse, foruden disse besidder Danmark endnu i Marmor fra Thorvaldsens Meisel: Slottets fire Basrelieffer og dets to Caryatider; Døbeengelen og tre Basrelieffer til Frue Kirke; Døbefonten til Brahe Trolleborg, Busterne af den kongelige Familie, hans egen colossale Buste af ham selv; Hyrdedrengen og Gratierne og endnu kan ventes i Marmor fire Statuer, som ere bestilte til at smykke det Gemak i Christiansborg, hvor hans Alexanderstog skal udgjøre Frisen. Bemærke vi fremdeles de Arbeider i Marmor, Kunstneren har hidsendt til at opstilles i hans herværende Atellier, tildeels for her at fuldendes ved hans egen Haand, naarsom vi haabe, snart Danmark atter skal see ham, og betragte vi endvidere det store Antal af hans øvrige Arbeider, som i Gipsafstøbninger ere hidsendteda overraskes vi i Sandhed ved Betydeligheden af denne skjønne Besiddelse,da føle vi i vor næsten uformodede Tilfredsstillelse, at Thorvaldsen er gjenvundet for sit Fødeland og at han tilhører Os! Ja! at han af Hjertet tilhører Os, at han med Længsel seer en Gjenforeningsdag imøde, at hans Sol, naar engang den daler, helst vil synke i Danmarks sortladne Hav, dette have vi grundet Forvisning om. At han allerede forbereder sig til i det mindste for en Tid at gjæste os og her vil fuldende adskillige af sine Værker, dette har han oftere med Længsel tilkjendegivet. I den europæiske Sculpturs Historie vil derfor Danmarks Navn mærkeligen antegnes, og det stal ikke kunne drages i Tvivl, at jo vort nordlige Himmelstrøg kan fremavle Kunstnere af første Rang, behøve de endog Italiens Sol, for at vinde den fulde Modenhed. Men, ihvorvel Danmark nu besidder en saa betydelig Deel af hans Frembringelser, saa spore vi dog endnu, saa ofte vi høre omtale Værker af ham, dem vi endnu ikke kjende, en Attraa efter ogsaa engang at kunne glæde Øie og Hjerte ved disse. Vi slutte med god Grund fra det vi have seet, til det, som endnu er en Gjenstand for vore Ønsker, og da vor store Kunstner dog aldrig saaledes udtømte sig i noget enkelt af sine Arbeider, at jo dog ethvert nyt vakte en ny Glæde og en ny Beundring, saa er det en naturlig Følelse hos enhver kunstelskende Dansk, en Følelse som netop antyder, hvor nær vi tilegne os Ham,at vi i Hjertet attraae en fuldstændig Besiddelse af alle hans Arbeider. Dog, dette Haab synes vel dristigt, især naar vi tage Hensyn til, at i hvor meget vi end besidde, kjende vi dog endnu ikke Massen af hans Arbeiders beundringsværdige Række, naar vi tænke os, at de Skatte som hans Studier indbefatte, ere saa mangfoldige, at Afsavnet af hvad han sidst hidsendte, neppe der er synderligt iøinefaldende Imidlertid kunne vi, efter det Kjendskab vi have til Kunstneren, ikke dølge for os selv, at dette vort Haab ogsaa synes at vare iblandt hans kjæreste Ønsker!Lade vi vore Tanker følge dette Haabmed hvilken Kunstskat see vi da ikke Danmark beriget? Hvad andre Nationer delede imellem sig,hvad Kaar og Tidsomstændigheder spredede ud over Europa, deraf skulde da det samlede Billede smykke Gefions Øe! Mod vort Norden vilde den Kunstelskende vende sin Reise, for her og kun her at see det ophøiede Billede af hans lange, riigholdige Kunstnerbane. O! at Danmark engang maatte skue dette mageløse Billede af en stor Aands hele Virksomhed! Vi kunde da lade rigere Stater samle i deres prægtige Museer Oldtids og Nutids dyrebare Værker, og, til Gjengjeld for hvad vi hos dem have seet, aabne dem et her hos Os, smykket med en eneste dansk Kunstners Frembringelser!”

(Sluttes imorgen)


Kjøbenhavn den 1ste April 1834. (Slutningen af Hr. Prof. Thieles Beretning om det kongelige Akademie for de skjønne Kunster).’ “Med den kongelige Corvette modtog Fædrenelandet, som allerede nævnt, den berømte Frise: Alexanders Triumphindtog i Babylon, der, udført i Marmor, er bestemt til Smykke for et Gemak i Christiansborg Slot. Vel er denne Frise allerede tidligere udført i Marmor for Grev Sommariva’s Villa ved Comersøen dog er det Exemplar, Danmark har modtaget, ikke at betragte som en Copie af hiint, eftersom Kunstneren deels heri paany har gjennemført sin Composition og foretaget betydelige Forandringer, deels udvidet den ved adskillige Tilsætninger, som ere sær- egne for dette Exemplar. Vel mangler der endnu i denne Frise fem Basreliesser, som ikke vare fuldendte, da det Øvrige afsendtes, men ifølge indkommen Efterretning fra Kunstneren, kunne disse snarligen ventes hidsendte fra Livorno. Thorvaldsen har ved samme Leilighed forbeholdt sig, ved sin Hidkomst selv at overtage det fornødne Arbeide ved Sammenføiningen af den hele Frise. Til Frue Kirke ankom den colossale Christusstatue i Marmor og tvende Basreliesser: “Daabens” og “Nadverens Indstiftelse.” Disse tvende sidstnævnte Arbeider ere endnu ufuldendte, hvorfor de, ifølge Kunstnerens Begjæring, ere henstillede i hans herværende Studio, til at fuldendes af ham selv.Til samme Kirke ankom endvidere den af 14 fritstaaende Figurer componerede Fronton: “Johannes den Døbers Prærdiken i Ørkenen.” Foruden det Exemplar, som er bestemt til ovennævnte Plads, og som er i Terra cotta, har han hidsendt endeel af de til denne Composition hørende Figurer i Gipsafstøbninger, hvilke udgjøre et Smykke for dette Aars Udstilling. Disse nævnte Arbeider ere hidsendte ifølge de Bestillinger, han allerede for en Række af Aar siden har modtaget fra Danmark. Endvidere har han ved samme Lejlighed ladet hidføre et Antal Statuer, Basreliesser og Buster, deels i Marmor, deels i Gipsafstøbninger, hvilke samtlige, saavidt vides, ikke have anden Bestemmelse, end at opstilles og tildeels nærmere at udføres i hans herværende Studio.Akademiet saae sig ved denne, i flere Henseender, saa glædelige Sending, i den overraskende Stilling, at skulle modtage et større Antal Arbeider til det for ham allerede tidligere bestemte Værksted, end dette var istand til at modtage. Det var derfor, under disse Omstændigheder, at ansee som et uberegneligt Held, at denne Stiftelse nyligen ved Transaktionen med den botaniske Have og ved Inddragelsen af et Atellier fra afdøde Prof. Clemens’s Bolig, var kommen i Besiddelse af tvende store Localer, som saameget mere fandtes skikkede til at afhjelpe denne Mangel paa Plads, som de ligge i umiddelbar Forbindelse med det Atellier, der hører til den for Thorvaldsen bestemte Bolig. Vel havde Akademiet allerede glædet sig ved i dette nyligen erhvervede Locale at indrette dets Elementarskole, men under disse saa vigtige Omstændigheder troede Man sig høiligen foranlediget til at tage under nøieste Overvejelse, hvorvidt muligen Elementarskolen skulde kunne henlægges andetsteds, selv om dette skulde have til følge, at Man maatte indskrænke Antallet af Pladserne i denne Skole, og dette lykkedes i den Grad, at Elementarskolen ved dens Forflyttelse saa langt fra at tabe end ogsaa vandt adskillige Pladser mere, end den tidligere havde havt. Det er nemligen tidligere omtaltved forrige Aars høitidelige Forsamling at Man havde fundet det i flere Henseender hensigtsmæssigt, at lade Artister og Elever af den øverste Bygningsskole tegne om Dagen, i stedet for paa den sædvanlige Tid, om Aftenen. Ved denne Omstændighed saae Akademiet sig, ved nogle trufne Foranstaltninger, istand til at benytte dette samme Lokale i Aftentimerne for den saakaldte architektoniske Forberedelsesskole, og vandt saaledes i sidstnævnte Skole Plads for den Afdeling af Elementarskolen, som staaer under Hr. Rosenbergs Veiledning. Fremdeles havde Akademiet, ved at indrette et nyt Auditorium i Slottets Stueetage, vundet det tidligere Forelæsningsværelse frit, og da dette ledige og ved sin Beliggenhed passende Værelse skaffede 2den Ornamentskole en betydelig Udvidelse, kunde der paa den anden Side fra bemeldte Ornamentskole indtages et saa stort Rum, som der behøvedes, for deri at modtage den anden Afdeling af Elementarskolen, under Hr. Olsens Veiledning. Akademiet saae sig saaledes istand til, uden noget væsentligt Tab for dels Skoler, at kunne indrømme de hidsendte Arbeider fra Thorvaldsen en værdig og tilgjængelig Plads i et Lokale, som, naar Thorvaldsen ved sin Hidkomst behøver det, ikke kan andet end vinde hans fuldkomne Tilfredshed. Ved det kongl. Rentekammers Velvillie har det været Akademiet særdeles behageligt at lade tilveiebringe en passende Lysning i disse Studier, hvor vi ønske snart at see vor store Kunstner iblandt sine udødelige Værker! Ved at modtage det betydelige Antal af Thorvaldsens Arbeider, var det Akademiet endvidere en Tilvæxt, ved samme Leilighed at modtage fra Neapel tre skjønne Afstøbninger efter antikke Statuer, nemlig tvende Venusstatuer og den saakaldte “Aristides”, foruden Afstøbninger af antikke Buster og en skjøn Samling af Basrelieffer fra Rom. Endvidere modtog Akademiet, som en Foræring fra Cavaliero Ambrosio i Neapel Gipsstatuen af en liggende Psyche, udført af en ung neapolitansk Kunstner, ved Navn Gali. Akademiets Kunstsamling er fremdeles, ved dets Æresmedlem Geheime-Legationsraad Brøndsteds Forsorg, blever forøget ved en Samling af 31 skjønne Gipsafstøbninger over antikke Ornamenter, som opbevares i det brittiske Museum. Fra den reisende Artist, Historiemaleren D. Blunck, hvis Stipendia nu ere udløbne, har Akademiet i det afvigte Aar modtaget Efterretninger om hans forehavende Arbeider i Rom. Foruden fire, allerede hidkomne Malerier, hvilke smykke dette Aars Udstilling, har han i forrige Sommer paabegyndt et Arbeide i Legemsstørrelse, forestillende: “Sundhedens Gudinde, som giver Amor og Bacchus Love.”Ligeledes har Akademiet fra dets reisende Artist, Historiemaleren A. Küchler, modtaget et større Malerie: “Joseph, som udlægger Drømmen om Negene for sine Brødre”, og paa Grund af hans indsendte Begæring , tillagt ham eet Aars Forlængelse i hans Reisetid. Senere har han hidsendt, ifølge Bestilling fra den herværende Kunstforening, et Genrebillede, forestillende en Familiescene i Rom. For nærværrende Tid er han beskjæftiget med Udførelsen af et Malerie, forestillende: “Correggio’s Død”. Akademiets tredie Stipendiat, Architekten C. Hansen, har, ifølge de indsendte Beretninger, i forrige Aars April- maaned forladt Rom for at besøge Siciliens Oldtidsminder. Derfra er han vendt tilbage til Neapel, for at begive sig til Grækenland. Over Patras, Corinth og Argos er han gaaet til Nauplion, for over Epidaurus at komme til Ægina. I August Maaned naaede han Athenen, hvor han endnu er beskjæftiget i et flittigt Studium af denne Stads architectoniske Oldtidsrester. Akademiet har, i Betragtning af at han paa denne saa lærerige Reise, har værret underkastet adskillige Besværligheder , der have berøvet ham endeel af den kostbare Tid, tillagt ham Forlængelsen af eet Aar i hans Reisetid. Under 22de November f. A. har det allernaadigst behaget Hs. Majestæt at benaade Akademiets Directeur, Etatsraad, Ridder Thor- valdsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. I det afvigte Aar har Akademiet, efter at have taget de indsendte Arbeider i Øiesyn, eenstemmigen aggreeret Theatermaleren, Hr. T. Lund, til, for Receptionen , at udføre: “En gothisk Sal med Gallerie.”Det i afvigte Aar ledigt blevne akademiske Reisestipendium er skjænket Artisten. Kobberstikker C. Eckersberg, ligesom det ogsaa er besluttet, at det akademiske Reisestipendium, som vil blive ledigt ved Udgangen af indeværende Aar, skal tilfalde Artist i Bygningsfaget, G. Bindesbøll. Akademiets Skoler frequenteres for nærværrende Tid af 597 Elever og Lærlinge, hvoraf 421 henhøre under de forskjellige Haandværksfag. Af dette Hele Antal nyde 444 fri Adgang.Ved den i afvigte Aar foranstaltede Guldpræmieconcurs var Opgaven for Historiemalerne: “Flugten til Ægypten”, og tilkjendtes Historiemaleren M. H. E. E. Eddelien den mindre Guldpræmie. For Billedhuggerne var Opgaven: “Ulysses, som skjænker Viin for Cyklopen”, men Præmien tilkjendtes ingen af de Concurrerende. I Bygningsfaget var Opgaven: “En luthersk Hovedkirke”, og tilkjendtes den store Guldpræmie Artisten G. Bindesbøll, og den mindre Guldpræmie Eleven N. S. Nebelong. I Medailleurkun sten var Opgaven: En Medaille til Ære for J. H. Wessel, som comisk Digter. Opgaven besvaredes af Medailleuren Krohn, som nu er beskjæftiget med Udførelsen af Stemplerne.Pengepræmien i Modelstolen for et Malerie efter den levende Model blev ikke tilkjendt nogen af de Concurrerende; derimod er samme Præmie, udsat for en modeleret Figur efter den levende Model, tilkjendt Eleven N. P. Holbeck. Den i Bygningsfaget udsatte Pengepræmie tilkjendtes Eleven I. I. Deintzer. Pengepræmien i Landskabsfaget tilkjendtes Eleven Kiærschou; Pengepræmien, udsat for en Composition i Ornamentfaget, Eleven T. Hansen, og samme Præmie for en Modelering efter Gips, Eleven Siersted.Ved den for Artister og Elever af Bygningsskolen i Aaret 1833 afholdte Concurs for Æresmedaillen var Opgaven: “Projectet til et Raadhuus”, og Præmier tilkjendtes Artisterne G. Bindesbøll og C. Thielemann. I indeværende Aar var Opgaven i samme Concurs en Markedsplads, og Præmien tilkjendtes Eleven I. I. Deintzer.Forinden Akademiet slutter dette høitidelige Møde ved at lade fremkalde de unge Kunstnere, som skulle modtage Præmier, bemærkes det med Savn og Smerte, at en haabefuld Yngling, deriblandt disse skulde fremtræde her, er afrevet fra vort Kunstens Træ som en allerede rødmende Frugt, der lovede en skjøn Modenhed. Hans Navn skal dog nævnes i denne Time, som endnu en Blomst paa hans tidlige Grav: ”Alexander Wahl_tilkjendt den store Sølvpræmie. “Slutteligen fremkaldtes de Artister og Elever, der vare tilkjendte Medailler og Opmuntringer for deres udviste Talent, Flid og Fremgang, og nøde den Ære at modtage disse af Hs. Kongl. Høiheds, Akademiets høie Præsidis, egen Haand. As Bygningsskolen: _M- G. Bindesbøll, den store Guldmedaille, og N. S. Nebelong, den mindre Guldmedaille. Af Modelskolen: M. H. E. Eddelien, den mindre Guldmedaille. Af Bygningsskolen: J. J. Deintzer, Æresmedaillen i Architecturen og den store Sølvmedaille; J. G. Kretz og C. W. Kramp, den store Sølvmedaille. Af Modelskolen: C. A. Schleisner, W. N. Marstrand, J. Roed, A. A. Müller og C. E. F. Hertzsprung_, den store Sølvmedaille. Af Bygningsskolen: C. O. Zeuthen og J. H. Maack, den lille Sølvmedaille. Af Modelskolen: G. C. Hilcker, A. C. Lunde, H. L. T. Gurlitt og J. A. Jerichau, den lille Sølvmedaille. Af Ornamentskolen, for Modelering: A. M. Mossin, som Præmie et Expl. Af He schs Fortegninger for Haandværkere.

Kunstakademiets Udstilling, som aabnes imorgen (Onsdag), frembyder iaar en ualmindelig Mængde og Rigdom af interessante og udmærkede Kunstproductioner i forskjellige Fag. Vi anføre he[r] de Malerier, Tegninger, Skulpturer ec., som ved samme ville blive producerede: Malerkunst: C. W. Eckersberg: Kong Frederik I. befrier den svenske Rigsforstander Steen Stures Gemalinde, Christine Gyllenstjerna, og hendes 2de Sønner fra deres haarde Fængsel paa Kallundborgslot; Troen og Haabet (allegoriske Figurer, bestemte til en Kirke). J. L. Lund: Processionen ved Christi Legemsfest, fra den katholske Tid i Danmark (henhørende til den Cyclus af historiske Malerier, som Kunstneren har at udføre til Christiansborgslot); Qvinderne ved Christi Grav (udført Skizze til en Altertavle); En lille Pige spiller paa Harpe; Et Skovpartie; og Partie ved Frederiksdals Aae. C. Hornemann: Thorvaldsens Portrait (Miniatur); Portrait af en Dame Pastel); og Et Barn med et Speil (Pastel). J. P. Møller: Tidlig Morgen i Nærheden af en Landingsplads ved Limatfloden, til venstre styrter Ammonsfaldet ned ad Klippen, Bjergene, der sees i Baggrunden, omgive Wallenstädtersøen; Et Partie af Tistedalsfossen ved Frederikshald, med Saugmøller, der drives ved Vandfaldet; Valløeslot, seet fra Haven i Maaneskin; Partie af Tistedalen i Nærheden af Vandfaldet; og Val- løeslot, i Aftenbelysning. J. L. Camradt: En Vase med Blomster; En Flaske med Blomster; og Viindruer, lagte ved Roden af et Bøgetræe. C. A. Jensen: Sex Portraiter, Brystbilleder i naturlig Størrelse; og Fire mindre Portraiter. F. Fabritius de Tengnagel: Prospect af Hovedgaarden Lykkesholm i Fyen, Vinterstykke; Udsigt i Faaborg Havn, taget ved Assistentskirkegaarden, Maaneflinsstykke; Opgaaende Fuldmaane, i Forgrunden sees en Veirmølle, som indvendig er oplyst; Udsigt ved en Søekyst, Aftenbelysning; og Skovpartie ved en oversvømmet Aabred, den opgaaende Maane skinner igjennem Træstammerne. H Harder: Prospect ved Frederikslund; og Partie ved en Vandmølle i Egnen om Gisselfeldt. T. Lund: Fire Udkast til Decorationer til Operaen Tryllefløiten; Skizzer fra Italien i Aquarel; og Studium af en Væg i Pompeii. D. Blunck: Amor mishandles af unge Satyrer; Scene af det romerske Folkeliv; En romersk Dreng, Studium; Copie efter Raphaels Madonna del Granduca; og Copie efter et Malerie af det Storhertugelige Gallerie i Florents. A. Küchler: Joseph forklarer Drømmen om Negene for sine Brødre; og En romersk Gadescene. M. Rørbye: Strandscene paa Gammel-Skagen, mod et optrykkende Uveir. H. Eddelien: Flugten til Egypten (tilkjendt den mindre Guldmedaille); Scene af Syndfloden; og Orpheus ved Euridices Grav. N. Simonsen: Christus med Disciplene i Emaus, Altertavle. W. Bendz (død i Vicenza 1832): Det Finckske Kaffehuus i München (tilhørende Thorvaldsen). Const. Hansen: Tvende Por- traiter. C. Hertzsprung: Copie efter Terbürg. L. H. Holmer: Tre Portraiter. C. Købke: Udsigt fra Citadelsvolden; og Et Portrait. W. Marstrand: Et musikalskt Aftenselskab. D. Monnies: En Kunstner, som spøger med en Bondepige, medens hendes Fader sover; To Portraiter i naturlig Størrelse; og Fire mindre Portraiter. A. A. Müller: Christus, som prædiker fra Skibet, bestemt til en Altertavle; Portrait af Etatsraad J. H. Schou; og Et Dameportrait. J. Roed: Et Vinterlandskab med nogle Jægere.:C. Schleiszner: En Kobbersmed og en Tanddoctor; og Børn, som synge i en Gaard. L. Gurlitt: Partie af Kullen, nogle Smuglere skjule deres Varer imellem Klipperne, Maaneskin; Strandpartie imellem Helsingøer og Hellebek; Stranden ved Hammermøllen, Soelnedgang; og Teglbrænderiet ved Hellebek. A. Lunde: Studium efter Naturen. L. R. Lyngbye: Partie af “helligdommen” i Nærheden al Røekilde paa Bornholm, i Baggrunden Allinge og Hammeren. C. W. B. Morhagen: Tvende Portraiter. E. W. Barüel: To Portraiter, Knæstykker; og Portrait af en Dame. A. Carl: Udsigt fra Kullen over Sundet; Partie ved Kullen; Mølleheste i Nærheden af Kullen; og Strandpartie ved Hellebek. J. U. Jerndorff: Frederiksborgslot, seet fra Indelukket, i Maaneskin; Udsigt fra Frederiksborgslot over Hillerød, Studium efter Naturen; og Portrait. J. A. Kiste: Partie af Frederiksdal; Udsigt over Fuursøen, Morgen; og Partie af Frederiksdal. F. C. Kjærschou: Et Partie Træer i Classens Have (tilkjendt Pengepræmien); Bomhuset ved Niverød; Sjællands Kyst, norden for Hammermøllen; Partie ved Humlebek; og Bondebyen Niverød. E. Lehmann: En Gadescene; og En Do. ved Fakkelskin. J. W Møller: Sex Portraiter. W. Petersen: Udsigt til Fiskerlejet Listed paa Bornholm; og Partie ved Saltovnen i Røe Sogn paa Bornholm. P. Raadsig: En Fiskerkone, som med sine Børn venter paa sin Mands Hjemkomst ved Strandbredden. F. Gødring: Partie af Huusqoarnens Vandfald i Sverrig, seet ved Morgentaage; Partie ved Christiania, seet fra Hammersborg; og Partie ved Strandveien. M. Unna: Portrait af en gammel Søemand. H. Zierck: Skovpartie i Nærheden af Raadvads Fabrik i Dyrehaven; Partie ved Kongsted; Strandpartie ved Taarbek; Strandpartie ved Skovsborg; og Træ-Studium efter Naturen. H. Martens: Partie i Dyrehaven, Aftenbelysning; En Stampemølle i Dyrehaven; Et Strandpartie ved Vedbek, Studium; og En Fiskerhytte ved Skovsborg, J. Mohr: Partie af E[?]nea ved Salzburg. A. Plum: En Dreng, som sælger Cigarer. J. Stroe: Udsigt over Slotspladsen fra Gammelstrand; og Udsigt mod Tolløse fra Grøntvedbakkerne, i Nærheden af Holbek. L. Aumont: Portrait af H. K. H. Prinds Christian Frederik; Gruppe af en Moder og Datter; Gruppe af tvende Børn i en Have; Sex Portraiter af forskjellig Størrelse; og Pave Sixtus VII., der som Barn bliver spaaet af en Zigeunerinde, Copie efter Snetz. H. C. Buntzen: En mørk Vinterdag, Composition. Em. Bærentzen: Fjorten forskjellige Portraiter; og En læsende Dreng, som forstyrres af en Poppegøie, Studium efter Naturen. A. J. Carstens (født 1754 i Slesvig, død 1796 i Røm). Bacchus og Amor. J. M. Hansen: Tre Portraiter. Jomfru H. Hellesen: En Vase med Foraarsblomster; Frugtstykke og To smaae Blomsterstykker. N. P. Holbeck: Bønder fra Bjergene, som i Julen komme til Rom for at spille og synge for Madonnabillederne; En Gruppe, Copie efter et af Raphaels Frescomalerier i Vaticanet; og Fem Portraiter. Chr. Holm: Gruppe af Katte; En Hund; og En Gruppe af Geder. N. Johansen: Fem Portraiter. Koop: Copie af den nederste Halvdeel af Titians Madonna con Santi i Vaticanet. Martens: Prospect af en Sidegang i Kirken St. Lorenzo fuore delle mure i Rom. Jomfru H. Neergaard: En Kurv med Markblomster, staaende paa et Steengjerde; og En Urtepotte med Foraarsblomster. C. G. Scheuermann: Udsigt over Byen Kongsberg, seet fra Veien til Drammen; Udsigt over Indseilingen til Drammen; Udsigt over Byen Holmestrand; Partie af et Fiskerleie ved Holmestrand; og Partie ved Christianiafjorden i taaget Veir. J. V. Sonne: Et Skib trækkes op af Tiberen ved Hjelp af Bøffler; og Italiensk Hyrdefamilie. Strodtmann: Sammenstilling af endeel Potteplanter, efter Naturen. F. Thøming: Udsigt til Øen Capri ved Neapel. A. Vollmer: Partie i Nærheden af Hellebek, med Udsigt til Kronborg og Sundet. En Ubenævnt: To Portraiter, Copier efter Ferd. Voll, forestillende denne Maler og hans Kone.Tegninger. G. Hetsch: Architectonisk Composition i romersk Stiil. E. Sonne: Tegning i Sepia, efter et Malerie af Ghirlandajo, forestillende et Mirakel af St. Zenobius. C. Kierkegaard: Trende Portraiter. Schøler: Partie af Classens Have. J. W. Møller: To Portraiter. _Z. Petersen: Perspectivisk Fremstilling af et Skib paa Stabelen kort for det skal løbe af.Billedhuggerkunst. Thorvaldsen: Syv Grupper og enkelte Figurer, henhørende til Compositionen: Johannes den Døbers Prædiken i Ørkenen, Gips; Mars og Amor, Gruppe i Marmor; Ganymed med Jupiters Ørn; Marmor; Ganymed, som Gudernes Mundskjænk, Marmor; Gjentagelse af samme Statue, med Forandring; Merkur, Marmor; Lord Byrons Statue, Gips; Daabens Engel, Marmor; Jupiter og Nemesis, Æskulap og Hygæa, Herkules og Hebe, Minerva og Prometheus, Basrelieffer i Marmor; Natten og Dagen, Basrelieffer i.Marmor; Musernes Dands paa Helikon, Basrelief i Marmor; Gratierne, Basrelief til et Gravmæle over Maleren Appiani, Marmor; Gravmonument over Baronesse v. Schubart, Basrelief i Marmor; Jupiter, Minerva, Nemesis, Oceanus og Jorden, Basrelief til Raad- og Domhusets Fronton, Gips; Slutningsstykket af Grev Sommariva’s Exemplar af Alexanderstoget (Thorvaldsens og Grev Sommariva’s Portraitfigurer), Gips; Tobias helbreder sin blinde Fader, udført til Gravmonumentet over Øienlægen Vacca i Pisa, Basrelief i Gips; En Satyr lærer en ung Faun at blæse Fløiten. Basrelief, Gips; Jupiter dicterer Amor Love, Basrelief, Gips; Amor beder Jupiter og Juno om at Rosen maa være Blomsternes Dronning, Basrelief, Gips; Amor caresserer en Hund, Basrelief, Gips; Amor filerer et Næt for deri at fange Psyche, Basrelief, Gips ; Amor ridende paa en Løve, Basrelief, Gips; Amor og Hymen spinde Livets Traad, Basrelief, Gips; Amor og Ganymed spille Terning, Basrelief, Gips; Buste af afdøde Fru Baronesse v. Schubart, Marmor; Buste i Marmor; Napoleons Apotheose, Gips; Buste af Horace Vernet, Gips; og Buste af Canova, Gips. H. Freund: Buste i Marmor af afdide Biskop Münter; En Mindesteen – over samme: Model til Basrelieffet paa Rahbeks Minde; og Model til en Mindesteen over afdøde Slotsgartner, Lindegaard. .W. Bispen: En Blomsterpige, Marmor; Herkules og Jphi- kles med Slangerne, Basrelief, Marmor. , Chr. Christensen Buste af Historiemaler A. Küchler.Medailleutkunst. A. Jacobsen: Medaille i Anledning af Hs. Majestæts Helbredelse. C. Christensen: Medaille til Opmuntring for Astronomer, som først opdage Cometer; og Avers til en Medaille for det Kongelige Landhusholdningsselskab.Udenlandske Kunstnere. Angelica Kaufmann (født 1741 i Chur, død 1807 i Rom): Portraitfigur under Billedet af en ung Bacchus. Fahlcrantz (Landskabsmaler, Professor ved Akademiet i Stockholm, Æresmedlem af Akademiet): Slottet Gripsholm ved Mælaren, ved Solens Nedgang; og Partie af Vandfaldet Trollhätta. Fearnley (Landskabsmaler i Rom): Et stort norsk Landslab.J. M. Calmeyer (Landskabsmaler fra Bergen): Bønderhuse paa Vigøer i Hardanger; Landingsstedet ved Vigøer; Prospect af Bergen fra Landsiden; og Partie i Sognefjord, i Mellemgrunden Leganger Kirke, i Forgrunden Frithiofs Kæmpehøi. Mlle Steltzner: To Portraiter af Prindsesserne af Slesvig – Hol- steen-Augustenborg; og Tre Portraiter; alle Miniatur. Gali (Billedhugger i Neapel): Psyche Gips. – I Bygningskunsten og Ornamentfaget findes udstillede de Akademiets Præmier tilkjendte Arbeider af G. Bindesbøl, C.Thielemann, N. J. Nevelong, J. Deintzer, J.D. Kretz, C. W. Kram, Zeuthen og T. E. Hansen, og desuden af :G. Bindesbøl_: Skizze til et Lokale, hvori alle Thorvaldsens Arbeider kunde opbevares; og af R. J. Nebelong: Plan, Facade og Profil til et Raadhuus. Af Haandværksarbejder 27 forskjellige Nummere.

General Comment

Dette er Thieles beretning om det Kongelige Akademi for de skjønne Kunstner til akademiets årsfest i 1834. Teksten blev udgivet i Kjøbenhavns-Posten over to datoer d. 31.3.1834 – 1.4.1834.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1834, Kjøbenhavns-Posten 31.3.
Subjects
Alexander Frieze, Christiansborg Palace, Copenhagen · Commission for the Academy of Fine Arts, Copenhagen · Jason and the Hope Commission · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Hall of Antiquities · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Gold Medal · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Thorvaldsen's Residence · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Residencies · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Exhibitions · Artistic Environment in Copenhagen · Requests to Come to Denmark (1820-1838) · Thorvaldsen as a Danish National Symbol · Thorvaldsen's Continuance in Rome
Persons
Giovanni Battista Sommariva · Bertel Thorvaldsen
Last updated 23.08.2016 Print