The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 2912 of 10185
Sender Date Recipient
NN [+]

Sender’s Location

København

29.12.1821 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Thorvaldsens nyeste Værk, og nogle Bemærkninger i Anledning af samme.

(Af en Skrivelse fra Rom i Kunstblatt Novmbr. 1821.)

“I Thorvaldsens Værksted, hvori jeg altid dvæler med Fornøielse, formedelst de mange Værker, fulde af Rolighed, naturlig Grazie, eller alvorlig Holding og stræng Tegning, blev det mig dennegang ret tydeligt, hvormeget denne antik-simple Kunstner ved et strængt Studium af Naturen har tilegnet sig de antikke Synspunkters idealske Retning, og deri endnu bestandig gjør betydelige Fremskridt. Dennegang havde efter en lang Udeblivelse den Efterretning lokket mig derhen, at han havde fuldendt Modellen til den afdøde Grev Potoskys Statue, som dennes Gemalinde har bestilt til en Kirke i Cracau. Jeg gennemvandrede et Par Sale og kom til at staae foran en mig endnu ubekjendt Statue, som forekom mig at betegne en ung græsk Helt: en ungdommelig, næsten nøgen Figur, i Kraftens hele Fylde, kun omhyllet over den venstre Skulder og Hofterne med et let, ved et Belte befæstet Gevandt, et Slags Tunica; Kappen skjuler endeel af Ryggen; Sværdet holder han i den venstre Haand, den Høire støtter han paa Hoften, gribende i Gevantet; Hovedet er vendt henad Siden, alvorligt og mandigt; for hans Fødder ligger græsk Hjelm og Harnisk, af den samme Form som Statuerne fra Aegina. Denne overordentlig skjønne Heltefigur fængslede mig imidlertid kun saalænge, som min Længsel efter at see Grevens Monument tillod det, og jeg gik for at opsøge en Bekjendter, der kunde vise mig det; men han førte mig tilbage til den beskrevne skjønne Statue, som jeg i min Uvidenhed maatte holde for en græsk Helt, og saameget desmindre, trods et flygtigt Træk af slavisk Ansigtsdannelse, holdt for Grev Potosky, da jeg kom derhen i den Tanke at finde et Gravmonument for ham til Kirken i Cracau. – Endnu aldrig har det saaledes paafaldet mig, hvor lidet det svarer til Gjenstanden at fremstille vore Helte i græsk og romersk Costume, som netop dennegang, hvor Thorvaldsen ved dette, i og for sig udmærket fortræffelige Værk, paa en eminent Maade lægger for Dagen, hvormeget han er trængt ind i den antikke Fremstillingsmaade af Heltefigurerne; thi foruden den bagpaa ved Harnisket anbragte russiske Ørn, er der ikke det ringeste moderne at see. Men anderledes torde det forholde sig, naar Talen er om de antikke Synsmaader af Kunsten i Almindelighed, og isærdeleshed om dem, som de Gamle fulgte ved Billedstatuer. Den græske Oldtids Heroer, som af Grækerne for det meste ere forestillede nøgne, eller dog kun med ringe Beklædning, høre vel ikke herhid, omendskiøndt en vis Typus af Portraiter synes at være fulgt ved dem. At Portrait-Statuer af Seierherrerne i de græske Lege bleve forestillede nøgne, som de optraadte der, er bekjendt; men ellers vidste jeg ingen Exempler paa, at Billedstatuer ere blevne forestillede af de Gamle nøgne eller halvnøgne, ligesom Guderne og Heroerne, (?), undtagen hvis man maaskee i Keisernes Tider har skullet vise dem Tilbedelse som Guder. Statuen af Demosthenes i Paris, og endnu en skjønnere, der staaer hos Camuccini, de tvende Statuer af græske Digtere i Vaticanets Museum og samme Sted saa mange andre af romerske Keisere, Præster, Senatorer og Privatpersoner, vise alle, at de Gamle ved Billedstatuer med mueligste Strænghed holdt sig til deres Tiders Costume og betragtede det som noget væsentligt hørende til Portraitet; men paa ingen Maade lode de sig beherske af den vel kun moderne Synsmaade: som om Formernes Skjønhed, og altsaa det menneskelige Legems Nøgenhed, var den første og høieste Betingelse ved alle Værker, som ville gjøre Fordring paa at være fuldkommen kunstmæssige. Det er rigtignok begribeligt, hvorlunde vor moderne Mandsklædnings smagløse Tilsnit, hvis Opfindelse vore Forfædre vel kunde troe at hidhøre fra en Daarekiste, sætter mange moderne Kunstnere i Forlegenhed; og hvorledes disse ved deres udelukkende Studium af antikke Værker, ere blevne bevægede til at forestille deres Samtidige som gamle Grækere og Romere, dog indskrænkede man sig, saa vidt jeg veed, hidtil til den romerske Krigsrustning, og ved Buster til Togaen; i den første har endnu for kort siden Canova udført Washington og dette i en meget affecteret, siddende Sttlling for de nordamerikanske Fristater; ligesaaledes Kongen af Neapel i kolossalsk Størrelse. Rigtignok har han ogsaa forestillet Napoleon paa samme Maade som de forgudede romerske Kejsere, ganske nøgen, i kolossalsk Størrelse. Men ellers veed jeg ikke, at i vore Tider en Billedstatue er traadt frem som græsk Heros, og i Paris, hvor en fransk Kunstner opstillede General Dessaix saaledes i Erts paa en offentlig Plads, holdt den franske Regiering det dog for passende, igien at lade den borttage og at lade forfærdige en anden Statue af denne for sit Fædreland faldne Helt. Ved Statuen af den polske Grev Potosky, indtræder endnu den Omstændighed, at hans Lands Dragt er meget fordeelagtig til en kunstmæssig Bearbeidelse; kun af det Nøgne maa man opofre noget, hvilket da de Gamle ogsaa stedse gjorde i saadanne Tilfælde. Men naar ellers en Billedstatue skal leveres af en Mand fra vor Tid, saa troer jeg, at man gjorde langt bedre, da den nuværende Klædedragt nu engang er ganske ubrugelig for Kunsten, at studere vore Forfædres Dragter og Rustninger, og at lade ethvert Portrait fremtræde i sit nationale Gevandt, saaledes at man gjenkjendte Tydskeren som Tydsker og saaledes Enhver i sin Nationalitet. Men dette er et Studium, som ved den næsten ubegribelige Mangel paa Opmærksomhed for vore fortræffelige gamle Værker i Skulpturen synes at være ganske fremmed for de fleste nulevende Billedhuggere.

Af Apostlerne til Frue Kirke i Kjøbenhavn har Thorvaldsen nu atter forfærdiget tvende: Petrus og Paulus. Denne her saa ofte behandlede Gjenstand er bleven opfattet af Kunstneren paa en ny og høist værdig Maade. Petrus seer betydende over Skulderen, Paulus viser op imod Himmelen. Hans Ansigt udtrykker en christelig Plato. – Naar den saa vanskelige og betydelige Opgave, Kunstneren har paataget sig, at levere en Christus og de tolv Apostler til benævnte Kirke er rykket noget videre frem, ville vi faae Lejlighed til at omtale hvorvidt det i det Hele er lykkedes ham at løse den.”

General Comment

Denne tekst blev trykt i Litteratur-, Kunst- og Theater-Blad, No. 25, 1821, men blev oprindelig bragt i det tyske Kunst-Blatt i november 1821.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1821, Litteratur-, Kunst-
Subjects
Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen · Criticism of Thorvaldsen's Works, Negative
Persons
Vincenzo Camuccini · Antonio Canova · Anna Potocka · Włodzimierz Potocki · Bertel Thorvaldsen
Works
Last updated 04.11.2016 Print