The Thorvaldsens Museum Archives

Comment on 28.5.1819

Dvs. evighedsmaskine. Af den efterfølgende sammenhæng kan afledes, at der må være tale om Gierlew og Brøndsteds fælles ven Herman Schubart. Der angives, at den person betegnelsen omhandler, er en person, som har gæld, står for at skulle rejse til Danmark og er en gammel, dansk embedsmand af anseelig rang. Alle oplysningerne passer på Schubart. Han havde allerede i et brev fra juni 1818 henvendt sig til Thorvaldsen for at låne penge. I brevet skriver han: “Forbandede Vexler trykke mig, og jeg veed ingen Rædning, uden den; at De vil række mig Haanden, og hielpe mig ud af Nøden. [...] Jeg behøver uomgiængelig fiire tusinde Scudi. [....] Jeg kan sikkre Dem en maanedlig Afbetaling af eet hundrede Scudi. Torlonias Huus skal have ordre at udbetale Dem disse mod Deres Qvittering paa mine Vegne. Bemældte hundrede Scudi skal De, fra 1e Juli af, faae med Vished, og denne skal strax, eller i det mindste førend min Afreise blive Dem bekræftet. [...]”. Schubart var netop 1819 på vej til at forlade Italien for at rejse hjem til Danmark, hvilket må være det Brøndsted sigter til i brevets efterfølgende passage. Da Schubart nåede Frankfurt a. M., fik han imidlertid ordre til at slutte sig til kronprins Christian Frederik (den senere Christian 8.) og gemalinde Caroline Amalie af Augustenborg (1796-1881) som deres rejsefører ned gennem Italien, jf. Øjvind Andreasen, ‘Breve til Baron Herman Schubart I’, in: Personalhistorisk Tidsskrift, 1943, I, p. 4. Schubart var desuden blevet udnævnt til gehejmekonferensråd 1815.

Betegnelsen “pepetuum mobile” må her således, vel let ironisk, gå på Schubarts bestandige rejsen rundt, der muligvis, jf. det følgende, var motiveret af kreditorernes jagt på ham. Alternativt kunne det være en betegnelse for hans mere amourøse omflakken, som i J. Blochs bog To miskjendte Venner, Kjøbenhavn 1890, p. 26, beskrives således: [Han] maatte snart føle, at han ikke var skabt for Eneboerlivet; saa forlod han igjen Hjemmets tabte Paradis i det stille Haab om at vinde det tilbage ved Hjælp af en elskværdig og rig Evadatter. Munter og sorgløs fortsatte han sin odysseisk omflakkende Tilværelse [...]. Yderligere giver et brev fra søsteren Sybille Reventlow, citeret hos Bloch, op. cit., p. 37, oplysning om, at Schubarts ophold i Napoli var motiveret af en amourøs forbindelse. Hun skriver 14.4.1820, da forbindelsen var gået forbi: “Har hun ikke ved sine Kunster lokket Dig til at ile efter hende lige til Neapel?”

Last updated 07.01.2013