The Thorvaldsens Museum Archives

Comment on 10.5.1829

[Barfod, op. cit., har på dette sted indsat følgende note i sin gengivelse af Bødtchers tekst:]
Det var virkelig den geniale, Konsten med Inderlighed og Varme elskende, Konsten selv udøvende og for Konstnerne begejstrede, Ven, Thorvaldsen saae og gjenelskede i Ludvig af Bajern — af hvem desværre i mange Aar ikkun Larvens ulystelige Hylster er blevet tilbage. Det var ingenlunde Kongen, der blændede ham. I al sin beskedne Stolthed følte Thorvaldsen sig jo desuden selv som en Konge; hvor skulde da en jordisk Kongeglands have kunnet daare ham. Det er ogsaa vitterligt, at der var en anden Konge, der gjorde mange Skridt for at vinde Thorvaldsen, fordi han bildte sig selv og andre ind, at han kjendte, elskede og skattede Konsten — men hvis Bestræbelser alle bleve lige frugtesløse. “Ja kunde han opfatte Konsten gjennem Ganen” — vedblev Thorvaldsen, med maaske vel mistænksom en Strænghed, at paastaa — “det var en anden Sag; men det kan han ikke, og derfor er han i Grunden en Dosmer i Konsten, og al hans Begejstring usand. Den er Ostentation og Forfængelighed, for ikke ligefrem at sige Løgn.”

Last updated 04.03.2016