The Thorvaldsens Museum Archives

Italienische Reise

  • Margrethe Floryan, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 1998
  • This is a re-publication of the article:

    Margrethe Floryan: ‘»Italienische Reise« – Bindesbøll and Antique Reception of the Goethe Era’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum (Communications from the Thorvaldsens Museum) p. 1998, p. 25-38.

    For a presentation of the article in its original appearance in Danish, please see this facsimile scan.


ENGLISH SUMMARY

»Italienische Reise«

- Bindesbøll and Antique Reception of
the Goethe Era

This article seeks to determine the significance of inspiration deriving from Gottlieb Bindesbøll’s visit to Goethe in Weimar (1822), his encounters with the architecture of Schinkel and von Klenze in Berlin and Munich respectively (1834 and 1838), and the debate on polychromy (inter alia by Hittorf and Semper) in relation to Thorvaldsens Museum. Discussion centres on three concepts deriving equally from Bindesbøll’s work, Thorvaldsen’s world and Goethe’s “Italienische Reise”: Museum, antiquity and botany. Special significance is ascribed to parallels between Classical antiquity’s concept of the villa and garden and Bindesbøll’s design of the courtyard with the grave and the surrounding corridors.

My interpretation of Thorvaldsens Museum and mausoleum on the basis of this point of view leads to two main conclusions: 1) The building must hardly be seen as expressing an overall programme, but rather as a cumulatively constructed work in which there always seems to have been room for yet another concentrate, a replication or a fantasy inspired by the encyclopaedia of Classical antiquity. Selected motifs from the order of freemasons and Christian iconography also play an important, though secondary, role. 2) This aesthetical-hermeneutic perspective is emphasized at the cost of what I call an ideologically based projection of the museum in relation to the National Liberal currents of the 1840s and the view of art developed by Høyen and his generation. Bindesbøll’s Museum predominantly speaks the language of the previous period and exemplifies important aspects of the aesthetics of the late 18th century.

References

Tak til personalet på Deutsches Archäologisches Institut i Berlin for stor hjælpsomhed ved min litteratur- og kildesøgning og til Gisela Maul og Dr. Egon Freitag, Goethe National-Museum i Weimar for deres hjælp vedr. kilderne til Bindesbølls besøg hos Goethe.


1. Om sine møder og gøremål den 16. december 1822 berettede Goethe i de for dagbøgerne typisk knappe vendinger bl.a.: »(...) Hofrath Döbereiner. Professor Oersted und Architekt… von Kopenhagen. Oberbaudirector Coudray besah die Kölner Domkupfer. Herr Rath Helbig wegen meteorologischen Geschäften. Mittag für uns. Betrachtungen über das Gespräch mit Oersted. Unter der Komödie Kanzler von Müller. Nach der Komödie Oersted, der Architekt, Herr Oberbau-director Coudray. Lebhaftes Geschpräch über Physikalisches u.s.w.«, Goethes Werke, Weimar 1896, III. del, bd. 8: Tagebücher, s. 272.

Ørsteds og Bindesbølls besøg er fejlagtigt dateret til den 16. januar 1823 i Henrik Bramsen, Gottlieb Bindesbøll. Liv og Arbejder. Med en fortegnelse over hans tegninger til arkitektur. With an Essay on the Architectural Symbolism of Gottlieb Bindesbøll, København 1959, s. 15. Heraf også en vis kronologisk inkonsekvens i H. Bramsens redegørelse for Bindesbølls videre rejse, jf. s. 16.


2. Bindesbøll beretter om besøget i et brev stilet til broderen Severin, dateret d. 7. januar 1823; citeret op.cit., s. 15-16. Ørsted skriver også om besøget til sin hustru og nævner i dette brev explicit datoen for besøget: »Am 16. Dezember reisten wir (Ørsted und Bindesbøll) zusammen mit Döbereiner nach Weimar. Er führte uns gleich zu Goethe, der mich aufs freundlichste empfing und viel über meine elektromagnetische Erfindung sprach. (...) Vom Schauspiel gingen wir zu Goethe, wo wir seinen Sohn, Kammerrat Goethe, dessen Frau und Schwägerin, und einen Oberbaudirektor fanden, der, soviel ich mich erinnere, Coudray heisst. Man war damit auf Bindesbøll bedacht gewesen. Gleich nachdem wir gekommen waren, nahm Goethe ein prachtvolles Werk über den Kölner Dom vor, (...) Hier zeigte sich noch das Merkwürdige, dass einer der Kupfer die alte Kirche als vollendet darstellt, obwohl sie nie fertig geworden ist; aber man hat das Glück gehabt, die Originalzeichnung zu finden, nach welcher die Kirche hätte ausgeführt werden sollen. Goethe tat viele lehrreiche Bemerkungen darüber.« Citeret fra Goethes Gespräche. Eine Sammlung zeitgenössiscber Berichte aus seinem Umgang, red. Wolfgang Herwig, Zürich & Stuttgart 1971 sqq., bd. 3, s. 430-431. Brevet er ikke medtaget i Breve fra og til Hans Christian Ørsted. Udgivne af Mathilde Ørsted. Anden Samling, København 1870. I det følgende (medtagne) brev fra München dat. d. 28. december 1822 skriver H. C. Ørsted: »Mit sidste Brev var fra Erfurt. Jeg fortalte Dig deri min Sammenkomst med Göthe …«


3. I Henrik Bramsen, op.cit. (note 1), s. 16, omtales Sulpiz Boissières Geschichte und Beschreibung des Doms von Köln (1823) som værket, Goethe fremviste. Nævnte tekstbind findes rigtignok i Goethes bibliotek, men værket, der blev beundret under Ørsteds og Bindesbølls besøg, var det allerede i 1821 udgivne bind med illustrationer, Ansichten, Risse und einzelne Theile des Dornes von Köln mit Ergänzungen nach dem Entwurf des Meisters, nebst Untersuchungen über d. alte Kirchen-Baukunst u. vergl. Taf. d. vorzüglichsten Denkmale.


4. Johann Wolfgang Goethe: Italienische Reise, red. Christoph Michel, Frankfurt am Main 1976, s. 203.


5. Også hvad angår Thorvaldsens romerske fødselsdag, eksisterer en direkte parallel til Goethe. I Italienische Reise, op.cit., s. 194, skriver Goethe: »(...) ich zähle einen zweiten Geburtstag, eine wahre Wiedergeburt, von dem Tage, da ich Rom betrat.«


6. Brev dateret d. 16.4.1810 fra billedhuggeren C. D. Rauch til Thorvaldsen, her citeret fra det originale brev beroende i Thorvaldsens brevarkiv, Thorvaldsens Museum.


7. Jævnfør J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, bd. 3, København 1854, s. 10: »(...) og denne Fest blev tillige en Fest for Thorvaldsen. De andres Begejstring for den store, tydske Digter har været vor Kunstner nok, til deraf selv at begejstres, thi neppe følte han sig i noget andet aandeligt Slægtskab til den store Digter.« Vurderingen er Thieles. Talrige kilder bekræfter ellers Goethes resonans hos både elite og lægfolk. Sammen med Thieles Thorvaldsen-karakteristik synes den endnu langt op i vor egen tid udbredte myte om billedkunstneren som den par excellence ikke-intellektuelt anlagte kunstnertype at have været afgørende for, at Thorvaldsens filosofiske og litterære interesser aldrig er blevet grundigt analyseret. Omfang og indhold af hans bogsamling repræsenterer dog efter min opfattelse et blandt flere andre forhold, der motiverer en revurdering af dette spørgsmål.


8. Jævnfør bl.a. Thiele, op.cit., s. 65-67, 130-135, 151, 572-573, 593-599. Projektet blev aldrig realiseret. Vedr. Thorvaldsens arbejde med motivet, jævnfør THM inv. nr. A139 & A140.


9. Om Thorvaldsens møde med August Goethe, jf. Thiele, op.cit., s. 425. Vedr. portrættet af samme, jf. THM inv. nr. A632; udført i bronze, til graven på Den protestantiske Kirkegård i Rom.


10. Goethe, Briefe, bd. 1-4, red. Karl Robert Mandelkow, Hamborg 1962-67, bd. 4, s. 415. Brevet er dateret den 27. december 1830 og stilet til billedhuggeren G. A. Kestner.


11. Leo von Klenze & L. Schorn: Beschreibung der Glyptothek des Königs Ludwig I von Bayern, München 1833. Værker om udvalgte italienske, franske og engelske samlinger indgik ligeledes i Thorvaldsens bogsamling, jævnfør Thorvaldsens Museum, M-inventariet, nr. 40-52. Også på denne baggrund er der en vis grund til at supplere den traditionelle fokusering på de romerske museer som inspirationskilde med udblik til andre af tidens europæiske museer.


12. Citeret fra Karl Hammer: Jakob Ignaz Hittorf. Ein Pariser Baumeister. 1792-1867, Stuttgart 1967, s. 66.


13. Disse linier valgte Gottfried Semper som motto for Vorläufge Bemerkungen über bemalte Arcbitektur und Plastik bei den Alten (1834). En anden af Sempers kilder var englænderen Thomas Hope: An Historical Essay on Architecture (1835, posthumt). Hope, der som mæcen spillede en helt afgørende rolle for Thorvaldsen, var meget optaget af at skabe samklang mellem sin London-residens’ interiører og sin nyklassicistisk anlagte kunstsamling. Hos Hope genfindes ligeledes en række af de temaer fra den sene oplysningstids antik- og arkitekturdebat, der også fandt et ekko i Bindesbølls arbejde med Thorvaldsens Museum.


14. Jf. især Chr. Bruun & L. P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, s. 109-115, samt Marit Ramsing: ‘Bindesbøll i arbejde. Udsmykningen af lofterne i Thorvaldsens Museum, i: Arcbitectura, 14, 1992, s. 22-51.


15. Motiver med Amor, Venus, Galatea, Aurora, Mars, Vulkan, Apollon, Bacchus, De tre Gratier, muserne, m.v. indtager således en vigtig plads i både Thorvaldsens værker og i interiørudsmykningen. I begge tilfælde anslåes afvekslende apollinske og bacchantiske toner, dog med tydelig overvægt af førstnævnte.


16. Pierre Grimals klassiske fremstilling af de romerske havers historie, Les jardins romains, Paris 1984 (3. udg.), har været mig til stor inspiration i udarbejdelsen af nærværende artikel.


17. Den nuværende beplantning er lagt an på, at betragteren ser ud gennem glasruderne i korridoren, der skiller forhallen fra gården. På Thorvaldsens romerske fødselsdag, den 8. marts, lægges en krans ved graven.


18. Jævnfør Thorvaldsens Museum, M-inventariet, bl.a. nr. 114 og 118.


19. Rupprecht Matthaei: Die Farbenlebre im Goethe-Nationalmuseum, Jena 1941.


Last updated 11.05.2017