26.11.1824

Afsender

Niels Schønberg Kurtzhals

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med et rødt laksegl uden motiv.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: STI / Hr EtatsraadII og Ridder etc: / Thorvaldsen / Rom.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kurtzhals anbefaler Ole Jørgen Schmidt til Thorvaldsen. Han længes efter billedhuggeren og håber, de ses igen.

Dokument

Kjøbenhavn den 26 Novb 1824.

ElskedeIII Thorvaldsen

Med glæde griber jeg denne Leilighed at sende DigIV disse par Linier; Overbringeren her af er Herr Archeitect SchmidtV, en gamel Bekjendt af mig, som deels ved offentlig og deels ved privat UnderstøttelseVI, har været saa lykkelig at see sit Ønske Maal opfylt ved en Udenlandsk Reise – Min Bøn til Dig min ærede Ven er, om at Du ved Din sielden Indflydelse, ville Bidrage til at gjøre ham hans Ophold der saa frugtBringe[n]de som muelig – Af Nyheder har jeg herfra intet at melde dig uden denne at Du har mistet en gammel Veninde i min ModerVII, hendes Dødsfald indtraf i Janurarii Aaret 1821VIII. Kjære Thorvaldsen var det muelig at Sympathie kunne finde Sted imellem Mennesker –, som lever i saa lang en Afstand fra hinanden, hvor ofte ville Du da ikke føle Virkningen deraf; der forbigaar meget faae Dage at jeg jo ikke med min Familie taler om Dig, og mindes de faae men glade Tiemer vi nød i Dit SelskabIX, give Gud de ey maatte være de sidste!X Min SvogerXI og SøsterXII, min KoneXIII og BørnXIV tilligemed Din Ven sender Dig mange hjertelige Hilsener

Kuertzhals

Arkivplacering

m9 1824, nr. 97

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  2. Thorvaldsen blev udnævnt til etatsråd 12.11.1819.
    Se evt. Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Kurtzhals’ tiltale skal læses med datidens mere sentimentalt-følsomme briller og som udslag af en forholdvis normal praksis mellem heteroseksuelle mænd – dengang.
    Det er endvidere heller ikke utænkeligt, at Kurtzhals’ patos over for Thorvaldsen havde vokset sig stærkere, siden de to venner mødte hinanden i 1790erne pga. Thorvaldsens berømmelse.

  4. Kurtzhals var – i lighed med mange andre af billedhuggerens ungdomsvenner – dus med Thorvaldsen.

  5. Den danske arkitekt Ole Jørgen Schmidt, som rejste i Italien 1824-27.

  6. Schmidt modtog offentlig støtte fra Fonden ad usus publicos. Hvilke private, der også understøttede ham, vides p.t. ikke.

  7. Dvs. Erika Elisa Kurtzhals.

  8. Kilden dokumenterer Erika Kurtzhals’ dødsår.

  9. Her hentyder Kurtzhals sandsynligvis til de “få” timer, som Thorvaldsen og Kurtzhals tilbragte sammen under billedhuggerens ophold i København fra 3.10.1819 til 11.8.1820. I deres fælles ungdom i 1790ernes København har de uden tvivl brugt flere “Tiemer” sammen.

  10. Kurtzhals så ikke Thorvaldsen igen, da han døde 4.6.1829, længe før billedhuggeren igen var tilbage i København 17.9.1838.

  11. Dvs. den tysk-danske murermester Johann Joachim Schlage.

  12. Dvs. Sophie Amalie Kurtzhals.

  13. Dvs. Cathrine Elisabeth Kurtzhals.

  14. Ægteparret Kurtzhals’ havde så vidt vides to døtre:
    Marie Margrethe Kurtzhals (ca. 1803-1880), gift efter 1845 med universitetspedel Frederik Ferdinand Speer (1798-1871).
    Den anden hed antagelig Nielsine (1808-1888), gift med Johan Hendrik Falkenthal (ca. 1790-1850).
    I 1801 havde parret ifølge folketællingen også en søn, Lars Wilhelm Kurtzhals (ca. 1798 – ??). Ham kendes der dog ikke spor af i senere kilder.
    Jf. folketællingerne over København og V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976).

Sidst opdateret 01.04.2020