24.2.1824

Afsender

Giovanni Battista Sommariva

Afsendersted

Paris

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med et rødt laksegl.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Monsr Le Chev.r Thorvaldsen / Conseil.r de S. M. de Danemarck / Sculpteur Tres Celebre / a Rome.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Cari[ssi]mo mio amico cav[aglie]re sti[mabilissi]mo

Parigi li 24. Febraro 1824

Tardai a darLe notizie del mio arrivo quì, perchè mi trovai affolatissimo d’imbarazzi i primi giorni della mia venuta; e poi mene trovai impossibilitato a causa di essere stato sorpreso da un forte atacco di Gotta allo Stomaco, che mi obbligò a Letto per longo tempo. Ora che mi trovo meglio mi faccio un dovere ed un piacere di trattenermi un momento con Lui mio buon Thorvaldsen, che stimo, ed amo infinitamente.
Ed avanti tutto mi dica un po’ come và la preziosa di Lei Salute ? Come passa la sua Vita ? quali progetti ha Ella fatti per il prossimo venturo Estate ? a quali Lavori trovasi ora occupato ? Non lo parlo punto del nostro Grandioso: Sò quanto Le sta a cuore: Sò ch’esso è il suo Primogenito amato sopra tutti: Sò quale sia il di Lei buon cuore per me già vecchio, e fanatico di possederlo; ma parlo di que’ Tratti di Sommo-Genio, che sortano anche senza volerlo, dalla sublime di Lei concezione, e che bisogna, che le dia subbito alla Luce. Vorrei trovarmi sul sito per nutrirmi d’amirazione, e godere insieme dello slancio de’ suoi Talenti. Vorrei essere a Roma nonostante che senta, che faccia più freddo di quì, che non hà fatto ancor Gelo, ma l’Inverno venturo certo, che o non sarò al Mondo, o sarò a Roma.
A tal epoca vorrei in fatti lusingarmi di venire ad amirare finita (come pendent della Maddalena penitente) la povera nostra amabile, sebben troppo curiosa, Psiche, che mi stà sul cuore, e che moro dal desiderio di vederla almeno con due segni di Lapis dissegnata, onde farmi un’idea della Pose, ossia Sittuazione del corpo stata scielta fratante altre progettate. E mi lusingo pure, che frattanto si occuperà in proposito anche il bravo Signor Girometti per ritrattarla in Cameo colla perfezione, che merita l’insigne Scultore della Statua originale.
Non dubbito che troverò interamente terminata la bella Statuetta dell’ Amorino, e le Colombe di Gnido. E crede Lei, che io sarò abbastanza fortunato per trovare a buon termine l’altra Statuetta di Cloe, che pascola il suo Capretto ?
A tal proposito vengo di riccevere Lettera dall’ ottimo-ottimissimo nostro Principe Ereditario, in cui mi dice “Je Vous remercie encore pour la Protection que Vous avez accordée a Freund, notre jeune Sculteur a Rome, en Lui comendant un Ouvrage. Un vieux Sculpteur, étant mort, je me vois forcé de rapeller Freund; mais je Lui laisserais un tems suffisent pour terminer ce qu’il a comencé de travailler en Marbre”.
Ecco quanti mottivi tengo per richiamarmi a Roma. Il principale però è quello di abbracciare l’eccellente mio amico, qual è Lei. Anzi hò qualche lusinga di averlo anche prima siffatto piacere, ed è perciò che gli domandi, ove Ella crede di passar l’estate; giacchè entra ne’ miei Progetti di rivenir in Italia il più presto possibile di passare alla mia Villa sul Lago, onde veder finito il Gran-Salone d’Alessandro, indi far una Corsa a Firenze per dar un occhiata alle disposizioni che dieddi a quella mia Campagna.
Frattanto attenderò con ansietà le di Lei sospirate notizie, anche per mio governo; E pregandola di dire tante cose cordiali da mia parte alli miei cari Signori Tenerani, Bienaimé, e Freund e de’ Saluti agli Amici nostri, offrendomi in tutto e per tutto a quanto Ella può desiderare da me, mi reputo ad onore di esserLe coi maggiori sentimenti di stima, affezzione, e riconoscenza senza limite

L’affe[zionatissi]mo obb[ligatissi]mo Ser[vit]ore ed Amico vero
C Sommariva

Oversættelse af dokument

Paris d. 24. februar 1824
Min kæreste ven, højtærede ridder
Jeg har været sen til at give Dem efterretning om min ankomst hertil, fordi jeg de første dage efter min ankomst blev hårdt trængt af forhindringer; og derpå blev jeg sat ud at stand til at skrive, fordi jeg blev overfaldet af et voldsomt anfald af mavegigt, som nødte mit til at holde sengen i lang tid. Nu da jeg befinder mig bedre, er det mig en kær pligt et øjeblik at underholde mig med Dem min gode Thorvaldsen, som jeg agter og elsker uendeligt.
Og fremfor alt sig mig lidt om, hvorledes det går med Deres dyrebare helbred. Hvorledes lever De? hvilke planer har De for den kommende sommer? med hvilke arbejder er De nu beskæftiget? Jeg taler slet ikke om vort storslåede [arbejde]. Jeg ved, hvor meget det ligger Dem på hjerte. Jeg ved, at det er Deres elskede førstefødte fremfor alle andre. Jeg ved, hvorledes Deres gode hjerte føler for mig gamle mand, der brændende ønsker at besidde det. Jeg taler om de udslag af det højeste geni, der også uden at De vil det udspringer fra Deres ynglende hjerne, og som De nødvendigvis straks må bringe for lyset. Jeg ville ønske, jeg befandt mig på stedet for at kunne mætte mig med beundring og sammen med Dem glæde mig ved Deres talenters begejstrede ild. Jeg ville ønske, jeg var i Rom, til trods for, at jeg hører, at det der er koldere end her, hvor vi endnu ikke har haft frost, men den kommende vinter vil jeg, hvis jeg lever, komme til Rom.
Til den tid ville jeg gerne kunne smigre mig med det håb at kunne komme og beundre fuldendt, som pendant til den bodfærdige Magdalene, vor stakkels kære, kun alt for nysgerrige, Psyche, som ligger mig meget på hjerte, og som jeg dør af længsel efter at se en tegning af, i det mindste med et par blyantsstrøg angivet for at danne mig en idé om holdningen, om den legemsstilling, der er blevet foretrukket blandt flere udkast. Og jeg håber også, at i mellemtiden den udmærkede hr. Girometti med flid vil arbejde på at afbilde den i kamé med en så fuldendt udførelse, som den udmærkede billedhugger, der har udført den originale statue, fortjener.
Jeg tvivler ikke om, at jeg vil finde fuldkommen færdig den smukke statuette af Amorinen og de cnidiske duer. Og De kan tro, at jeg vil være i højeste grad lykkelig ved at finde vel fuldført den anden statuette af Chloe, som mader sit kid.
Hvad dette sidste arbejde angår, her jeg netop modtaget brev fra vor allermest udmærkede prins, i hvilket han skriver: “Jeg takker Dem endnu en gang for den beskyttelse, De har lader vor unge billedhugger i Rom, Freund, bliver til del, ved at overdrage ham et arbejde. Da en gammel billedhugger er død, ser jeg mig nødt til at kalde Freund hjem, men jeg vil lade ham få tilstrækkelig tid til at gøre færdigt, hvad han har begyndt at udføre i marmor.”
De ser, hvilke bevæggrunde jeg har som kalder mig til Rom igen. Den vigtigste er dog den at omfavne Dem, min udmærkede ven. Desuden har jeg det håb også tidligere at have den fornøjelse, og der er derfor jeg spørger Dem, hvor De tænker at tilbringe sommeren, thi det er min tanke snarest muligt at vende tilbage til Italien, tage til min villa ved søen, for at se fuldført den store Alexander-Sal, derpå gøre en afstikker til Firenze for at have indseende med de ordrer, jeg har givet på dette mit landsted.
I mellemtiden vil jeg med spænding afvente de eftertragtede efterretninger fra Dem, også som rettesnor for mig selv. Jeg beder Dem bringe mine hjerteligste hilsner til de kære herrer Tenerani, Bienaimé og Freund og hilsner til vore fælles venner. Idet jeg i ét og alt står til Deres disposition, med hvad De kunne ønske, regner jeg mig det til ære, med de oprigtigste følelser af agtelse, hengivenhed og taknemmelighed uden grænse, at være Deres meget hengivne og meget forbundne tjener og sande ven
Grev Sommariva

[Oversat af Øjvind Andreasen]

Arkivplacering

m9 1824, nr. 14

Sidst opdateret 10.05.2011