9.4.1819

Afsender

Giovanni Battista Sommariva

Afsendersted

Milano

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Sommariva skriver igen til Thorvaldsen for på Appiani-kommissionens vegne at få bekræftet af billedhuggeren selv, at han accepterer opgaven om et marmorbasrelief til monumentet for den afdøde maler, jf. A602. Han ønsker i fortrolighed at vide, hvor meget opgaven vil komme til at koste og spørger til udarbejdelsen af marmorversionen af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505. Endelig anbefaler han Thorvaldsen at besvare brevet gennem Benedetto Tordorò, hvis Sommariva til den tid allerede er vendt tilbage til Frankrig.

Dokument

Pregiatissimo Padrone ed amico carissimo

Milano 9. Aprile 1819

Ebbi il piacere di scriverle da Mantova il primo corrente e gli accennai qualche circostanza relativa al monumento AppianiI. Ora di ritorno vengo da varj di questi miei amici nuovamente pregato di interessarmi presso di Lei, onde voglia compiacersi d’assecondare le pubbliche, e private premure, com’Ella vedrà dal le quì unite carte. L’entusiasmo, che anche quì si hà i sublimi di Lei talenti, e per possedere qualche produzione dell’impareggiabile suo scalpello, mi fà un vivissimo piacere, e riflete sul mio amorproprio, come quello, che hà saputo conoscerlo, e preferirlo: Vorrei quindi lusingarmi, che non ricuserà di favorirci compatibilmente colle grandiose di Lei occupazioni.
In tutta confidenza poi mi permeta di interpellarla, mio buon amico, a qual somma potrà ascendereII verosimilmente siffatta opera tanto nel caso, che le tre figure delle Grazie piangenti dovessero essere grandi al vero, come nell’altro caso, che fossero più picole, all’ogetto di formarne i rispettivi fondi, giacchè quando si tratta di associazioni stà sempre bene di aver l’occhio avanti; ma l’assicuro che tal preventiva fissazione resterà privativamente frà Lei, e me. Conosco per prova l’estrema di Lei delicatezza, massime in materia d’interesse, e non sarà certo giamai da me compromessa. Ciò non deve servire che per mia norma particolare ove si rimettesse a me la somma, che potrebbe essere relativa a questo ogetto; ed in tal caso sarà sugerita siffatta somma come un mio solo pensiere. Nel resto poi, raporto alla partita d’onore, vorrei sperare, che non verrà dimenticata a di Lei riguardo, presumendo che la commissioneIII penserà a pubblicare le notizie sul defonto, il monumento, e l’efigie di chi aurà favorito d’eternare la memoria con un lavoro degno d’entrambi. Io crederei, che non dovesse essere inoportuna una medaglia, su cui si rilevasse da una parte lo stesso monumento, e dall’altra l’autore di esso.
Spero di riccevere le di Lei ambitissime nuove prima del mio ritorno in Francia, che verosimilmente sarà verso la fine del corrente.
Frattanto mi conservi la preziosa di Lei amicizia, e padronanza, di cui ne vado glorioso. Mi dica qualche cosa sempre del superbissimo suo lavoroIV, che ci lega insieme sotto tanti raporti: si ricordi, che vivo, e vivrò in esso. Mi ami, mi comandi, e mi creda per sempre-sempre

Il vero suo amico, e servitore affezionatissimo ed obbligatissimo

Conte Sommariva

P.S. Ove dovesse tardare a giongermi il di Lei riscontro al di là di questo mese, e trovarmi in tal epoca poi già partito, la pregherei di inviarmelo sotto coperta di questo mio amico Signor Abbate TordoròV, che pure le scrive direttamente.

Oversættelse af dokument

Milano d. 9. april 1819

Min højtagtede beskytter og meget kære ven.

Jeg havde den fornøjelse at skrive Dem til fra Mantova den første i denne måned; og jeg berørte da nogle omstændigheder vedrørende monumentet for Appiani. Nu jeg er vendt tilbage bliver jeg på ny af mine venner bedt om at tage mig af sagen overfor Dem, hvorfor jeg beder Dem at ville have den godhed at understøtte den iver, der udvises fra såvel offentlig som privat side, som De vil se af de vedlagte blade. Den entusiasme, som man også her har for Deres fortræffelige talenter og for at besidde et værk fremgået af Deres uforlignelige mejsel, glæder mig usigeligt og vækker min stolthed, som den der har vidst at værdsætte den og foretrække den. Jeg ville derfor gerne smigre mig med det håb, at De ikke vil afslå at vise os denne begunstigelse, såfremt det ikke er uforeneligt med Deres store igangværende arbejder.
I største fortrolighed tillade De mig dernæst at spørge Dem, min gode ven, til hvormeget nævnte værk efter al sandsynlighed vil beløbe sig, både i det tilfælde, at de tre figurer af de sørgende gratier skal være i naturlig størrelse, og i det tilfælde, at de skal være mindre, for at kunne rejse de respektive pengesummer dertil, thi når det drejer sig om fællesforetagender står man sig altid ved at være forudseende; men jeg forsikrer Dem, at en sådan foreløbig overslagsmæssig fastsættelse af beløbets størrelse vil forblive privat mellem Dem og mig. Jeg kender af erfaring Deres store finfølelse, især i pengesager, og den skal visselig aldrig af mig blive kompromitteret. Det skal kun tjene til vejledning for mig, såfremt det skulle overlades til mig at fastsætte den sum, som kunne være passende til dette formål, og i så tilfælde vil nævnte sum blive nævnt som alene stående for min regning. Hvad endelig sagen set fra ærens standpunkt af angår, så vil jeg håbe, at den ikke vil blive glemt med henblik på Dem, idet jeg formoder, at kommissionen vil sørge for at publicere efterretninger om den afdøde, om monumentet, og billedet af den, som har villet udødeliggøre mindet [om den afdøde] med et arbejde, der er dem begge værdigt. Jeg ville tro, at det ville være på sin plads med en medalje, på hvis ene side da monumentet selv kunne fremtræde, på den anden dets ophavsmand.
Jeg håber at modtage længselsfuldt imødesete efterretninger fra Dem før min tilbagerejse til Frankrig, som sandsynligvis vil finde sted mod slutningen af denne måned.
Bevar imidlertid Deres højtskattede venskab og bevågenhed ovenfor mig, hvorover jeg er så stolt. Fortsæt at give mig efterretning om Deres fremragende arbejde, som knytter os sammen i så mange henseender, husk, at jeg lever og vil altid leve i det. Elsk mig, befal over mig og tro mig altid at være Deres ven og meget hengivne og forbundne tjener
Grev Sommariva
P.S. Såfremt Deres svar skulle blive forsinket, så det ikke ville træffe mig i denne måned, og jeg til den tid allerede skulle være afrejst, så beder jeg Dem at sende mig det adresseret til min ven hr. Tordorò, som også skriver direkte til Dem.

Arkivplacering

m6 1819, nr. 23

Emneord

Personer

Værker

A602 Gratierne lytter til Amors sang, 1821, inv.nr. A602
A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1818-1827, inv.nr. A505

Kommentarer

  1. Dvs. Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602 og det forudgående brev af 1.4.1819..

  2. Dvs. bestillingen, der udmundede i relieffet Gratierne lytter til Amors sang, A602.

  3. Dvs. Appiani-kommissionen.

  4. Dvs. den af Sommariva bestilte marmorversion af Alexander den Stores indtog i Babylon, i dag i Villa Carlotta ved Como-søen i Italien; en gipsafstøbning af frisen til Sommariva findes i Thorvaldsens Museums samling, A505 (dog let varieret i forhold til Sommarivas version).

  5. Dvs. Benedetto Tordoro, der var medlem af Appiani-komissionen.

Sidst opdateret 13.08.2020