1.4.1819

Afsender

Giovanni Battista Sommariva

Afsendersted

Milano

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Sommariva fortæller, at hans planer om at rejse til Rom desværre ikke bliver til noget. Han er stolt over at komme til at eje af et af Thorvaldsens hovedværker, nemlig Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505, og hævder, at ingen vil sætte mere pris på værket end netop ham. Thorvaldsen får fuldmagt til at hæve alle de penge, han har brug for, til frisens udførelse hos Torlonia. I pressen har Sommariva læst om Thorvaldsens forestående rejse til Danmark, Preussen og Polen og om monumentet for Jozef Poniatowski, jf. A123. Der florerer negative rygter om Thorvaldsens involvering i monumentet for Andrea Appiani, jf. A602, og Sommariva beder Thorvaldsen i fortrolighed fortælle, hvordan sagen reelt forholder sig.

Dokument

Pregiatissimo amico carissimo

Milano 1. Aprile 1819.

Mi ero lusingato finora di fare anche quest’anno una corsa a Roma coll’occasione, che doveva venire a ragiongermi mio figlio^I ; ma sebbene esso ne avesse già ottenuta la permissione dal Rè^II, non credette di distaccarsi da Parigi, massime per il suo avanzamento, che ebbe nella truppa.
Ella, mio degno amico, deve essere persuasa, che il più interessante ogetto per me in tal gita era quello di rivederla, di abbracciarla, e di amirare l’avanzamento della Grand’Opera^III, ch’Ella si degna di farmi con tanto impegno, e che forma lo scoppo de’miei desiderj, e del futuro mio godimento; assicurandola che vado superbo nel pensare, ch’io aurò la fortuna di possedere una delle migliori, e anzi della prima delle grandiose sue Produzioni, e dalla parte di queste nessuno saprà tanto apprezzarle, quant’io^IV, che conosco i superiori di Lei talenti, e che sò valutare i doni dell’arte come quelli del caratere, e del cuore.
Bisognerà dunque, che diferisca a l’anno prossimo siffatto piacere, e ritornerò a Parigi alla fine del corrente Aprile.
Frattanto sarei ben contento di poter avere delle graditissime di Lei nuove, di cui ne vivo sempre ansioso. Sento con piacere già quasi finiti sette, o otto Pezzi dell’Opera,^V e che vi si procede con energia, aspettandosi nuovi marmi per raddopiare le di Lei cure. A tal proposito la supplico di prendere per mio conto dal Signor Torlonia^VI tutto il danaro, che gli può occorrere; favorendomi soltanto di farmene cenno delle somme riccevute per regola di scritturazione co’miei Banchieri.
Saprei pure volontieri a qual segno si trovi la stampa di tale di Lei opera, che doveva pubblicarsi a Francfort^VII, giacchè non vorrei essere degli ultimi ad averne, massime per farla conoscere tanto quì, quanto in Francia.
Il Moniteur^VIII anoncia un prossimo di Lei viaggio in Danimarca^IX, in Prussia, e particolarmente in Polonia per il tumulo Poniatosk. Se il giro si estendesse fin quì, o a Parigi, vorrei bene non perdere l’occasione di possederla da me.
In una parte della commissione^X, incaricata per far eseguire un monumento in Milano alla memoria del celebre Pittore fù Appiani^XI, è nata qualche dissidenza, per cui rimase in sospeso una definitiva risoluzione. Si era voluto far suppore, ch’Ella si fosse ritirata dalla graziosa promessa fattami di onorare il tumulo di questo grand’Uomo con qualche di Lei Basso-rilievo in marmo^XII, del valore di cui ne sarei stato io risponsale; e quindi si era da qualcuno pensato ad altro Progetto, che poi non fù punto agradito da una grande quantità d’Associati, che riclamano la fortuna di poter possedere in questo Paese un prezioso prodotto dell’eccellente suo scalpello. Io non credetti di entrare per nulla in tali clamorosi, e fors’anche scandalosi, dissidj^XIII. Bramarei in tutta confidenza, e segretezza di sapere però come stia la cosa in fatto rapporto a quanto La riguarda^XIV per mia regola.
Sono ben contento dell’ottimo stato della preziosa sua salute, anche la mia in oggi è bastantemente buona, avendo molto guadagnato nel delizioso clima alla mia Villa del Lago.
Mi onori de suoi comandi; mi ami come lo preggia, e lo ama
Il suo vero amico, e s ob Cte

G.B. Sommariva

P.S. Favorisca dirigermi le di Lei lettere a Milano ferme in Posta, giacchè a questa mi si spedirano poi ove mi troverò, dovendo fare qualche giro per i miei affari, per cui vado domani a Mantova.

Oversættelse af dokument

Milano d. 1. april 1819
Min højtagtede og meget kære ven.
Jeg havde indtil nu håbet også i år at kunne rejse til Rom i anledning af, at min søn ville komme og gøre mig med selskab, mens skønt han allerede havde opnået tilladelse til at rejse af kongen, mente han ikke at burde forlade Paris, især af hensyn til hans avancement i hæren.
De, min værdige ven, må være overbevist om, at det interessanteste mål for mig ved en sådan rejse var at gense Dem, at omfavne Dem og at beundre fremskridtet af det store værk, som De værdiges at udføre for mig med så stor iver, og som udgør målet for mine øksner og min fremtidige nydelse. Jeg forsikrer Dem, at jeg er stolt ved tanken om, at jeg vil have den lykke at besidde et af de bedste, ja det første af Deres storslåede værker, og hvad disse angår, vil ingen bedre end jeg vide at skatte dem, idet jeg kender Deres fremragende talenter og ved at værdsætte kunstens gaver, såvel som karakterens og hjertets.
Jeg nødes da til at opsætte denne fornøjelse til næste år og vender tilbage til Paris ved denne måneds udgang.
Imidlertid ville det være mig meget kært at kunne få behagelige efterretninger fra Dem, efter hvilke jeg altid længes. Jeg hører til min glæde, at allerede syv eller otte stykker af værket er næsten færdige, og at De energisk arbejder videre derpå, idet De kun venter på nyt marmor for at fordoble Deres iver. Herved beder jeg Dem indstændigt at hæve på min konto hos Torlonia så mange penge, som De har brug for, idet jeg alene beder Dem meddele mig de hævede beløb, for at jeg kan rette mig derefter ved afregningen med mine bankierer.
Jeg ville også gerne vide, hvor langt det er kommet med stikningen i kobber af det værk af Dem, som skulle publiceres i Frankfurt, idet jeg ikke gerne ville være den sidste til at besidde det, især for at gøre det bekendt såvel her som i Frankrig.
Le Moniteur meddeler, at De står i begreb med at foretage en rejse til Danmark, Preussen og især til Polen i anledning af Poniatockis gravmæle. Hvis Deres rejse skulle udstrække sig hertil, eller til Paris, ville jeg meget nødig gå glip af lejligheden til at få Deres besøg.
I en del af den kommission, som havde fået til opgave at udføre et monument i Milano til minde om den afdøde berømte maler Appiani, er der opstået nogen uenighed, hvorved en endelig beslutning er blevet udskudt. Man har villet fremsætte den formodning, at De skulle have fortrudt det løfte, de så elskværdigt gav mig, at ville hædre denne store mands grav med et marmorbasrelief, for hvis fortræffelighed jeg med glæde ville have været garant, og følgelig var der af et af medlemmerne af kommissionen tænkt på et andet projekt, som imidlertid aldeles ikke vandt bifald hos en stor del af medlemmerne, som før fordring på den lykke her i landet at måtte besidde et værdifuldt værk fremgået af Deres udmærkede mejsel. Jeg har ikke troet at burde på nogen måde tage del i disse højrøstede, og måske også skandaløse stridigheder. Jeg kunne dog ønske at få at vide, i fuldkommen fortrolighed og hemmelighed, hvorledes sagen i virkeligheden forholder sig, hvad Dem angår, at jeg kan rette mig derefter.
Jeg glæder mig over Deres udmærkede helbredstilstand, også min er nu rigtig god, idet den har vundet meget i det herlige klima påmit landsted ved [Como]søen.
Beær mig med Deres befalinger, elsk mig som De æres og elskes af Deres sande ven og meget forbundne tjener
Grev G.B. Sommariva
P.S. Vær venlig at adressere Deres brev poste restante, Milano, thi så vil de for fremtiden blive sendt derhen hvor jeg er, idet jeg må foretage en lille forretningsrejse og i morgen rejser til Mantova.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Lettere del Conte Gio. Battista Sommariva a suo figlio Luigi, dall’anno 1809, fino all’anno 1825, Paris 1842, pp. 108-111.
• Fernando Mazzocca: ‘G.B. Sommariva o il borghese mecenate. Il “cabinet” neoclassico di Parigi, la galleria romantica di tremezzo’, in _Itinerari. Contribuiti alla Storia dell’Arte in memoria di Maria Luisa Ferrari’, 2, Firenze 1981, pp. 145-293.
• Fernando Mazzoca: Villa Carlotta, Milano 1983, p. 74.
• Fernando Mazzocca: ‘Thorvaldsen e i committenti lombardi’, Elena Di Majo, Stefano Susinno, Bjarne Jørnaes: Bertel Thorvaldsen. 1770-1844. Scultore danese a Roma, Roma 1989, pp 113-128.
• Francesco Leone: Andrea Appiani pittore di Napoleone. Vita, opere, documenti (1754-1817), Milano 2015, p. 128.
• Francesco Leone: ‘Sopravvivenze classiche. La resistenza contro il Romanticismo’, in Fernando Mazzocca: Romanticismo, Milano 2018, pp. 41-43.

Emneord

• Alexanderfrisen, Villa Carlotta, Tremezzo
• Danmarksopholdet 1819-20
• Relieffer, allegorier
• Rytterstatuen af Józef Poniatowski
• Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker

Personer

• Andrea Appiani
• Appiani-kommissionen
• Giovanni Battista Sommariva
• Luigi Sommariva
• Giovanni Raimondo Torlonia

Værker

	Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505
	Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123
	Gratierne lytter til Amors sang, 1821, inv.nr. A602

Kommentarer

1. Dvs. Sommarivas søn Luigi Sommariva.

2. Dvs. den franske konge Louis 18. (1755–1824).

3. Dvs. marmorversionen af frisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505, der endnu i dag findes i Villa Carlotta, Tremezzo, ved Lago di Como; En afstøbning af frisen findes, med få ændringer, på Thorvaldsens Museum, jf. A505.
   Se evt. kontrakten mellem Thorvaldsen og Sommariva af 1.1.1818.

4. Måske understreger Sommariva sin rolle som kunstmæcen bevidst tydeligt i et forsøg på at rette op sit blakkede ry ifm. hans tidligere politiske karriere i den franskstyrede Cisalpinske Republik i Norditalien 1797-1802 og efterfølgende parisiske eksil.

5. Det vides p.t. ikke, hvordan Sommariva har fået denne meddelelse.

6. Dvs. den romerske bankier Giovanni Raimondo Torlonia.

7. Det vides p.t. ikke, hvilken udgivelse, der her refereres til. Se evt. en oversigt over samtidige reproduktioner her.

8. Le Moniteur universel var en parisisk avis grundlagt 1789 af den franske udgiver og forfatter Charles-Joseph Panckoucke (1736-1798).

9. Dvs. Thorvaldsens rejse til Danmark 14.7.1819 – 16.12.1820.

10. Dvs. Appiani-kommissionen, der varetog sagen omkring monumentet for den afdøde milanesiske Andrea Appiani.

11. Dvs. den italienske maler Andrea Appiani.

12. Dvs. relieffet Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602. Det færdige monument for Andrea Appiani findes i dag på Palazzo di Brera, Milano.

13. Uoverensstemmelsen, som Sommariva her refererer til, afspejler generelt diskussionen mellem de to kunstcentre i Italien: Milano og Rom og mellem romantikken og nyklassicismen. Romantikerne foretrak groft opridset historiske motiver, klassicisterne allegoriske. Med Thorvaldsen som udøvende kunstner på bestillingen vandt den allegoriske fremstilling med Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602.

14. Det synes at fremgår af dette, at Thorvaldsen pga. uenighederne omkring monumentets motiv har trukket sit løfte om at udføre monumentet tilbage.

Sidst opdateret 07.08.2020