Hans Carl Knudtzon
Trondhjem
Rødt laksegl med aftryk af et skjold kronet af en ridderhjelm.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Al / Signor Albertus Thorwaldsen / Scultore Danese / via Felice 46I. / in / per mezzo del Banco TorloniaII / Roma.
Dateringen fremgår af brevet.
Knudtzon mindes sin rejse til bl.a. Rom og håber at gense Thorvaldsen det følgende år i København under billedhuggerens planlagte besøg i byen. Han beder på sine forældres vegne Thorvaldsen om at udføre en marmorversion af den portrætbuste, han fik modelleret under sit ophold i Rom, Hans Carl Knudtzon, A231. Han bestiller selv en gipsafstøbning af Thorvaldsens selvportrætbuste, jf. Bertel Thorvaldsen, A223. Knudtzon begræder Norges tilstand – både ift. kunstens og demokratiets vilkår, men også folkekarakteren finder han ændret til det værre.
Trondhjem den 20 November 1816.
Høistærede kjere Herr Professor!III
Med megen Glæde griber jeg denne Lejlighed, for med et af vore Skibe, der formodentlig kommer til at gaae til Neapel, at skrive Dem et par Ord, smigrende mig med at det vil være Dem kjert at høre fra os. Min Broder JørgenIV skrev Dem nogle OrdV fra Venedig og siden ved De formodentlig ej, hvorledes det gik os; vor Rejse var heldig og behagelig den hele Tiid, saa vi kom lykkelig til London den 4 Juni. Her var vi samlet med vor Ven BaillieVI i to Maander, da vi forlod ham og kom hertil midt i September Maaned, hvor vi fandt vor FamiljeVII vel. Med inderlig megen Glæde tænker jeg mig stedse de lykkelige Dage, da jeg var i Rom og hvor mangen behagelig Time jeg nød i Deres Selskab, desværre det vil vel aldrig meer falde i min LodVIII at nyde saadanne Dage! Skiebnen synes at have bestemt mig til at leve og døe blandt disse Fjelde og jeg priser mig lykkelig, at jeg endnu har dem kjær, omendskjøndt de senere ulykkelige TiderIX desværre har ruineret Nordmandens Karakteer, og den Ærlighed og Fødelandskjerlighed, som altid var ham eegen, er desværre for en stor Deel uddød, saa det er ej meer saa godt at være i Norge, som det var; lykkelig derfor naar man har en Familje man elsker og kan finde sin Lykke i den. Jeg formoder, De ej har forandret Deres Beslutning at komme til Danmark neste Aar;X det vilde være mig en overordentlig Glæde, om jeg kunde møde Dem der og jeg er ej aldeles uden Haab. Mine gamle ForældreXI, som jeg fortalte Deres Godhed at have taget min BusteXII, nærede det Ønske at faa den i Marmor; det er derfor jeg er saa frie at bede Dem, om De vil have den Godhed at udføre den i Marmor og sende den til I.C. UlrichXIII i Livorno, som nok vil besørge den sendt enten til Amsterdam eller lige til Trondhjem; med denne Leilighed maa jeg og udbede mig den Godhed at faa en Gibs Buste af DemXIV, som jeg haaber De ej negter mig. Gid at jeg nogentid maatte være saa lykkelig at see Dem i Rom, det er et af mine største Ønsker, men desværre der er neppe Haab. Jeg behøver ej at sige Dem, kjere Herr Proffessor, hvor kjert det vilde være mig at høre fra Dem og beder Dem derfor ret indstændig, naar der gives nogen Leilighed, at De vil glæde mig med et par Ord. Hvor overordentlig er ej mangen Gang min Længsel efter at kunde gaae hen til Dem og see mig mæt paa Deres VenusXV og øvrige Arbeider; her er aldeles ingen SjelefødeXVI af den Slags, ikke engang en Gibs Statue! Kunsterne trives ej her i NordenXVII, dog mangler det ej paa Genier, thi man seer mangen en Bonde, der fortjente en bedre Skjebne og dersom han blev opmuntret vist kunde blive til noget. Bliv ej vred, Herr Proffessor, at jeg saa længe har opholdt Dem og tillad, at jeg tegner mig som Deres meget hengivne
Hans Carl Knudtzon
|
|
Hans Carl Knudtzon, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A231 |
|
|
Bertel Thorvaldsen, 1810, inv.nr. A223 |
|
|
Venus med æblet, 1828, inv.nr. A853 |
Sidst opdateret 09.02.2015
Dvs. Thorvaldsens hjemmeadresse i Rom, dengang hyppigere kaldet Via Sistina.
Se Thorvaldsens bopæle.
Dvs. den romerske bank ejet af Giovanni Raimondo Torlonia.
Thorvaldsen blev udnævnt til professor første gang i 1804 ved kunstakademiet i Firenze og i 1805 ved Kunstakademiet i København. Se referenceartikel for oversigt over Thorvaldsens udnævnelser.
Dvs. Jørgen Knudtzon.
Se hertil Jørgen Knudtzons brev af 3.4.1816. Jørgen Knudtzon skrev dog allerede til Thorvaldsen igen i brev af 20.6.1816 om deres rejse og ankomst til London – et brev Hans Carl Knudtzon ikke kan have været bekendt med jf. det følgende.
Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.
Dvs. forældrene, købmanden og etatsråden Hans Carl Knudtzon (1751–1823) og hans hustru Karen Knudtzon, født Müller (1752–1818). Hans Carl Knudtzon (den yngre) var ugift.
Hans Carl Knudtzon havde dårligt helbred, og havde været syg ved afrejsen fra Rom, jf. Jørgen Knudtzons brev af 3.4.1816. Han døde som følge af sygdom allerede 1821. Formentlig er det i erkendelse af sit svagelige helbred, at han har skriver, at han nok ikke får Rom at se igen.
Formentlig en reference til drømmen om norsk selvstændighed. Norge blev løsrevet fra Danmark med Eidsvoll-forfatningen, der blev vedtaget 17.5.1814. Herefter kom landet under svensk overherredømme, dog med selvstyre. Landet opnåede først fuld selvstændighed i 1905. Se evt. hertil sangen Norges skål eller For Norge, kæmpers fødeland, skrevet af Johan Nordahl Brun 1771-72. Sangen findes i afskrift blandt Thorvaldsens efterladte papirer, og er angiveligt afsunget i Rom i marts 1816, hvilket stemmer overens med nordmændene Jørgen og Hans Carl Knudtzons ophold i byen. De rejste fra Rom 19.3.1816.
Thorvaldsen kom først til København 3.10.1819.
Etatsråd Hans Carl Knudtzon (1751-1823) og Karen Knudtzon, født Müller (1751-1818).
Knudtzon refererer til portrætbusten, Hans Carl Knudtzon, A231, som Thorvaldsen modellerede i foråret 1816, mens Knudtzon var i Rom. Marmorbusten befinder sig i dag på NTNU, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Trondheim. Også hans bror Jørgen Knudtzon, jf. A230, og dennes ven Alexander Baillie, jf A262, havde fået deres portrætbuster modelleret ved samme lejlighed.
Den dansk-tyske konsul J.C. Ulrich.
Her er tale om en gipsafstøbning af Thorvaldsens selvportrætbuste, jf. A223 fra 1810 (nu i Katedralskolens aula i Trondheim, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 251).
Dvs. Thorvaldsens statue af Venus, A853.
Et af Thorvaldsens hovedargumenter for senere at testamentere sine modeller, værker og samlinger til København var netop, at medvirke til at udbrede kendskabet til kunsten i Danmark, jf. f.eks. brevudkast af senest 4.2.1827, hvor han skriver: hvorved jeg ogsaa efter min Død haaber at virke til det Skiønnes og en ægte Konstdannelses Udbredelse.
Kunstens hovedstad var på dette tidspunkt uomtvisteligt Rom, og Danmark led ifølge fagfolk af de samme mangler ift. kunstneriske udfordringer, se hertil eksempelvis maleren og professoren Nicolai Abildgaards brev til Thorvaldsen af 4.10.1801, hvor det beskrives, hvordan de i Danmark bosiddende kunstnere kun gør Ligstene, og læs mere om Thorvaldsens egne grunde til at blive i kunstens hovedstad i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.