Franziska Caspers
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Ved en navnedagsfest for Caspers, holdt 9.3.1819 hos hendes veninde Louise Seidler, var Thorvaldsen meget nærværende over for hende, jf. Caspers’ biografi. Kort efter brød han dog hendes håb om et ægteskab via sin ven P.O. Brøndsted. Caspers forlod Rom 21. april 1819. Digtet må dateres til før 21.4.1819, da det ikke direkte handler om et brud, skønt bruddet forudses i strofe 4, v. 3.
Digtet er skrevet som en meditation over navnet Alberto, der gentages i alt otte gange. Digterjeget hører navnet Alberto for sig nat og dag; det er et “trylleord” der lyser op som en sol. Navnet Alberto fylder hendes hjerte, og hun vil altid elske ham, også selvom han skulle komme til at bedrøve hende.
Alberto! tönt’s in meinen TräumenI
Alberto! wenn die Sonne steigt;
Und wenn sie durch die blauen Räume
Sich still zum Bett’des Meeres neigt.
Alberto giebt dem Herzen Wonne,
Alberto ist das ZauberwortII
Das ewig klar, wie eine Sonne
Erhellt den allertrübsten Ort.
Alberto giebt der Seele Flügel
Alberto füllt mein ganzes Herz
Das ihm, ein heller, klarer Spiegel
Zeigt, meine Wonne, meinen Schmerz.
Alberto werd’ ichIII ewig lieben,
Alberto bleibt mein höchstes Glück!
Und muss er mich auch tief betrübenIV
Strahlt Liebe ihm mein letzter Blick.
Digtet er skrevet på samme type papir som Caspers’ digt om ulykkelig kærlighed samt Caspers digt om bøn.
Sidst opdateret 25.01.2016
Digterjeget beskriver, hvordan hun hører navnet Alberto for sig på alle tider af døgnet – i sine drømme, når solen står op, og når solen går ned.
Digterjeget kalder navnet Alberto for et “trylleord”, der lyser op som en sol. En kobling til Første Mosebogs beskrivelser af ordet, der blev lys, er nærliggende og understreger den guddommelige status, som digterjeget giver sin elskede i digtet.
Selvom digterjeget er “anonymt”, kan der ikke være tvivl om, at det er et talerør for den biografiske Caspers. Digtet er efter alt at dømme blevet til som et inderligt udtryk for hendes forelskelse i Alberto, altså Thorvaldsen.
Thorvaldsen brød forbindelsen med Caspers efter et relativt kort nærmere bekendtskab. Ved en navnedagsfest for Caspers, holdt 9.3.1819, var Thorvaldsen meget nærværende over for hende, jf. Caspers’ biografi, men kort efter skuffede han hendes håb om et ægteskab. Caspers forlod Rom 21. april 1819. Bruddet forudses i digterjegets ord om, at kærligheden til Alberto vil bestå, også selvom han skulle bedrøve hende.