12.6.1840

Afsender

Falk Wilhelm Henriques

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af regningen.

Resumé

Falk Henriques’ regning for guldsmedearbejde til Thorvaldsen.

Dokument

Kjøbenhavn, den 12 Juni 1840

S.T.I
Herr ConferenceraadII Thorvaldsen
til Falk Wilhelm Henriques.

Debet.


    Species Rbdlr [tegn for mark] ß
1839          
Octb. 14. Et Haar ArmbaandIII med Guld Laas og Dupper ….     4. 3 .
1840          
Februar 11. 3 Brocher med CaméerIV .......   16. .
27. forandret et Comandeur Kors til et StorkorsV   12. .
  3 Guld Brocher med CaméerVI .......   22. .  
Juni 12 et nyt StorkorsVII, og repareret en Guld KjædeVIII     7. .
 
  Summa   61rd. 3[x]

Betalt hvorfor quiteres
Khvn dat ut supraIX
Falk Wilh Henriques

Generel kommentar

Regningen er skrevet på et fortrykt papir. De fortrykte dele er markeret med gråt.

Se en oversigt over alle de guldsmedearbejder, som Henriques udførte for Thorvaldsen i førstnævntes biografi.

Arkivplacering

m35 II, nr. 5

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Værker

N29 Guldplade og guldkæde med 14 miniatureordener, 1842, inv.nr. N29
N3 Dannebrogordenen, 1837 - 1841, inv.nr. N3

Kommentarer

  1. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  2. Dvs. konferensråd, som Thorvaldsen blev udnævnt til 10.9.1838.

  3. Dette armbånd af hår er p.t. ikke nærmere identificeret.
    Armbåndet var sandsynligvis fremstillet af Thorvaldsens eget hår, jf. Thorvaldsens hår, og tænkt som en gave fra billedhuggeren.
    Der er ikke tale om et lignende hårarmbånd, som findes på Thorvaldsens Museum, N291. Dette armbånd blev nemlig tilvirket i 1843, også af Henriques, hvilket fremgår af en anden regning af 31.12.1843.

  4. Disse tre brocher er p.t. uidentificerede. De har antagelig været bestilt af Thorvaldsen som gaver til venner.

  5. Her er tale om et miniaturekors i forbindelse med Thorvaldsens udnævnelse til storkorsridder af Dannebrogordenen 18.11.1839, dvs. kort før datoen på Henriques’ regning – 27.2.1840.
    Der er ikke tale om det egentlige storkors, som Thorvaldsen modtog på Nysø dagen efter sin udnævnelse. Henriques må være blevet bedt om at forandre et miniature-kommandørkors til et tilsvarende storkors. Disse miniatureordener blev fremstillet på privat initiativ og var ikke underlagt Ordenskapitlet, se mere herom i Thorvaldsens udnævnelser.
    Thorvaldsen brugte disse miniaturekors til fx en guldplade med alle hans ordenstegn i miniature, N29. Her ses Dannebrogordenens storkors i miniature, og det er sandsynligvis dette, der optræder på nærværende regning.

  6. Disse tre brocher er p.t. uidentificerede. De har antagelig været bestilt af Thorvaldsen som gaver til venner.

  7. Der er ligesom ovenfor igen tale om en miniatureudgave af Storkorset til Dannebrogordenen til brug for mindre formelle lejligheder, når ordenstegn kunne bæres. Præcis hvilket kors er dog p.t. uvist.

  8. Det er p.t. uvist, hvilken guldkæde der er tale om. Men det kunne måske være guldkæderne i den guldplade med miniatureordener, som Henriques fremstillede det ovennævnte storkors i miniature til, N29.
    Eller så kunne der være tale om reparation af Thorvaldsens store forgyldte kæde til Dannebrogordenens storkors, N3.

  9. Ut supra er latin for som ovenfor. Dvs. datoen er 12.6.1840.

Sidst opdateret 23.10.2018