19.11.1840

Afsender

Nicolai Søtoft

Afsendersted

Nysø

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Nysø

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Resumé

Kommentarerne til denne sang er under udarbejdelse.

Dokument

Epilog
til
”Kjærlighed uden Strømper.”

Vor Skjæbne blev os alt for svær,
Det tog en daarlig Ende,
Paa Gulvet laae vi Een og Hver
Og turde os ei vende.
Ecce quam bonum,
Bonum & jucundum,
Habitare fratres in uno!

Forgjæves har vi ventet paa
Mercur med Tryllestaven;
Og knap var Pladsen, hvor vi laae
Og Nogle laa paa Maven!
Ecce quam bonum &c.

Mercur blev bange, kan I troe,
At møde med sin Mester,
Og derfor lod han os i Roe
Med Gravens andre Gjæster.
Ecce quam bonum [&c]

Thi prøved’ selv vi op at staae,
Uagtet Blodets Strømme;
Ak! haard er Døden at gaae paa
Trods sine smukke Drømme.
Ecce quam bonum [&c].

I Herrer og I Damer her,
Baroner eller Grever,
Vi Døde veed, hvad Livet er,
I Andre troe, I lever.
Ecce quam bonum.

Naar man var død, man lærer først,
At Livet dog er deiligt,
Trods Kjærlighed – og Had – og Tørst
Og andet Ubeleiligt.
Ecce quam bonum [&c].

Nu seer I rask en Dødning-Hær,
Som vender glad tilbage;
Trods Byrden, som var alt for svær
Os Livet er en [K]age.
Ecce quam bonum [&c].

Mercur kun Folk opvække kan, –
Herr Thorvaldsen kan mere:
En Gudeflok opvakte han:
Vi ham nu gratulere!
Ecce quam bonum [&c].

Nysøe. d. 19de Novbr. 1840. Søetoft.

Generel kommentar

Denne epilog blev fremført ved Thorvaldsens fødselsdag på Nysø 19.11.1840 som afslutning på opførelsen af teaterstykket Kærlighed uden strømper.


Der findes en anden, håndskrevet version af sangen på Thorvaldsens Museum (inspektørens skrin, nr. 17). Den stammer fra familien Stampe på Nysø, og blev givet til museet sandsynligvis i 1917 af Rigmor Stampe.

Arkivplacering

m32, nr. 88

Andre referencer

Emneord

Sidst opdateret 16.06.2019