23.7.1839

Afsender

A.C. Petersen

Afsendersted

Nysø

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Nysø

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Resumé

Sang til Thorvaldsen.

Dokument

Den 23de Juli 1839

Mel: Vi Søemænd gjør ej mange OrdI

I Danmark holdes Jubelfæst
Den hele lange Sommer,
Saa høiII, saa vænIII, saa dansk en Gjest
Besøger Danmark’s Blommer –
Hver Fugl ham synger for sin Sang,
Naturens Røster gjalde
Og rundt paa Danmark’s Sangfuglvang
BlierIV alle Danske Skjalde. –

Han kjender godt den danske Røst,
Det Lys i Landsmands Øje,
Og Tanken i det varme Bryst
Han veed at tyde nøieV
Derfor da denne høitidsstund,
Bevinger Tanke, Tunge
Skal mellem Bugt og Bøgelund
Vort Jubel-Echo runge –

Med Konstens gyldenVI Kongestoel
Du drogVII til Danmarks Sletter,
Du fandt igjen din Morgensoel
Hvor Dansken Krandsen fletter.
Derfor ved Danskens Glædes-Baal
Du leve glad og længe!
Derpaa vi tømme denne Skaal
Thorvaldsen leve længe!!!

Generel kommentar

Denne håndskrevne sang blev – som det fremgår – sunget 23.7.1839 ved en sammenkomst på Nysø, som p.t. ikke er nærmere beskrevet, men huset må have været fuldt af gæster, der næste dag 24.7.1839 fejrede indvielsen af Thorvaldsens atelier i Nysøs have.


Der findes to andre eksemplarer af sangen: Ét indsyet i originalmanuskriptet til Christine Stampes erindringer; og et andet, der ligesom dette foreligger i løsblad.

Forfatterens identitet

Ophavsmanden til denne nationalromantiske hyldestsang kendes ikke med sikkerhed, men det skal her foreslås, at A.C. Petersen er digteren. Han var huslærer på Nysø og forfattede ofte lejlighedssange i huset og er derfor en oplagt mulighed.

Der er nogle indicier, der peger i retning af Petersen: I nærværende eksemplar af sangen er ordene Danmark og Thorvaldsen skrevet med latinske bogstaver, og de ligner i meget høj grad de samme ord i den sang af 19.11.1840, der med sikkerhed er forfattet af Petersen. Til dette argument kan det dog indvendes, at det ikke vides med sikkerhed, om det var Petersen, der nedfældede begge de to sange på papir – der kunne i princippet have været tale om en anden skriver, som hjalp digteren med at fremstille det nødvendige antal kopier.
Et andet indicium for Petersens forfatterskab giver det nævnte eksemplar af sangen, der er indsyet i Christine Stampes originalmanus til hendes erindringer. Hun omtaler på samme side “Sangen N 4 af Petersen til en af de diner paa Nysøe”. Desværre har hun ikke nummereret nærværende sang med et 4-tal, så vi med sikkerhed kan foretage koblingen til hendes omtale af en Petersen-sang. Men at hun nævner en sang af Petersen lige ved det sted, hvor denne sang forefindes i manus, peger også på Petersen som ophavsmanden.
Et tredje indicium kunne muligvis være digtets knap så høje kvalitet: Sprogblomster som ”...Besøger Danmark’s Blommer…” og ”...Danmark’s Sangfuglvang…”, og ordet “længe” der rimer på sig selv i digtets sidste linje tyder ikke just på en elegant sprogbeherskelse. Så digtet synes ikke være skrevet af nogle af de professionelle forfattere, der var til stede på Nysø på dette tidspunkt såsom N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger. Dette kvalitetsargument peger i sig selv naturligvis ikke på Petersen, men kun i retning af en lejlighedsdigter, hvis hovederhverv var et andet end poesien.

Arkivplacering

m32, nr. 75

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. Sangen Vi Sømænd gjør ei mange Ord var en datidens mest populære viser. Den hidrører fra den dansk-tyske læge og forfatter Johann Clemens Todes (1736-1806) skuespil Søofficererne (1782), hvor sangen synges i stykkets slutning – 5. akt, 21. scene.
    Selve melodien går dog endnu længere tilbage. Dens ophavsmand siges nu og da at være den franske komponist André Gretry (1841-1813), men sandsynligvis er der tale om en anonym vandremelodi, se Sten Høgel: ‘»- Saa levende Gienlyd -«. Knud Lyne Rahbek og musikken’, in: Musik & forskning, Bd. 20, 1994/95, p. 29.

  2. Thorvaldsen var, så vidt vides, 168 cm høj, eller måske endda ca. 172-175 cm, hvilket dengang var et stykke over gennemsnitshøjde, se evt. Hvor høj var Thorvaldsen?.

  3. Dvs. smuk, skøn, dejlig, jf. væn i Ordbog over det danske Sprog.

  4. Dvs. bliver, men af hensyn til versefødderne er ordet forkortet til det talesprogsnære blir’.

  5. Digtet mener altså, at Thorvaldsen med sin kunst udtaler noget, som danskere i særlig grad kan identificere sig med.
    Se evt. emneordet Thorvaldsen som dansk nationalsymbol.

  6. Afskrivningsfejl, skal være gyldne, jf. de to andre eksemplarer af sangen.

  7. Sangen hentyder til Thorvaldsen forholdsvis nylige tilbagekomst til Danmark 17.9.1838 efter mange år i Rom.

Sidst opdateret 07.01.2019