Carl Koopmann, Kunstakademie Dresden
Dresden
Bertel Thorvaldsen
Dresden
Talen er udateret, men indholdet passer præcis med beskrivelsen af den tale, der blev afholdt for Thorvaldsen af eleverne på Kunstakademiet i Dresden 10.9.1820, se beskrivelsen af begivenheden i avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn af 14.10.1820. Se også den generelle kommentar.
Hyldesttale til Thorvaldsen fra eleverne på Kunstakademiet i Dresden.
Herr StaatsrathI
Der heißeste Wunsch aller SchülerII der hiesigen Academie ist erfüllt – wir genießen der Glück Ihrer Gegenwart, wenn gleich nur auf kurze ZeitIII! Alle fühlten sich unnwiderstehlich gedrungen Ihnen ihren tiefsten Verehrung an den Tag zu legen. Ihrem liebevollen Gemüthe vertrauend wagen wir mündlich Ihnen unsre ehrfurchtswollen Liebe zu bezeigen. Worte Sind zu schwach das enthusiastische Gefühl wiederzugeben welches uns alle für Sie beseelt; nehmen Sie daher unsre schwache HuldigungIV Ihrer Größe mit Nachsicht auf; Sie machen dadurch diesen Augenblick zu dem glücklichsten unsers Lebens, und allen werden bey der beseeligenden Erinnerung daran späterhin so wie jetzt mit einer Stimme rufen:
der große Künstler Thorvaldsen, lebe hochV;
Sämmtliche SchülerVI der Academie.
Denne tale røber hverken hvor eller hvornår, den blev holdt. Imidlertid må talen være identisk med den, der blev fremsagt til Thorvaldsens ære af Carl Koopmann på vegne af studenterne på Kunstakademiet i Dresden 10.9.1820.
Talen og begivenheden er nemlig skildret i detaljer i avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 14.10.1820, og der er så mange sammenfald mellem nærværende tale og avisens rapport, at der ikke kan være tvivl om lokaliseringen af talen mht. tid og sted.
Under sit ophold i Dresden var Thorvaldsen indbudt til middag i Friedrich Matthäis hjem. Klokken 10 om aftenen kunne selskabet pludselig høre musik fra haven. Fra husets balkon så Thorvaldsen og det øvrige selskab nu et fakkeltog af akademielever dukke frem. Koopmann holdt denne tale og sluttede med at overrække den til Thorvaldsen. Det er højst sandsynlig det smukt håndskrevne eksemplar, som er gengivet i afskrift her. Se evt. en faksimile af originaldokumentet ved at trykke på knappen Se original f.o.t.v.
Sidst opdateret 13.10.2016
Thorvaldsen var 12.11.1819 blevet udnævnt til ‘virkelig etatsråd’, se evt. Thorvaldsens udnævnelser.
Talen blev iflg. beskrivelsen af begivenheden af 14.10.1820 fremsagt af den tyske maler Carl Koopmann på vegne af alle kunststuderende på Kunstakademie Dresden.
Thorvaldsen ankom til Dresden 6.9.1820 og forlod byen 12.9.1820.
At taleren kalder sine ord “for svage” og talen kun en “svag hyldest” er ikke kun udtryk for beskedenhed for Koopmanns side. Talen var nemlig kun den mindste del af hyldesten til Thorvaldsen. Den bestod primært af den sang, som koret af akademielever fremførte, mens de kom gående op mod huset, hvor Thorvaldsen befandt sig, og af det fakkeltog, som de dannede, se beskrivelsen af begivenheden af 14.10.1820.
Det afsluttende ‘Lebe hoch’ blev gentaget tre gange iflg. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 14.10.1820.
Ifølge beretningen i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 14.10.1820 var netop alle Kunstakademiets elever mødt op.