Jørgen Knudtzon
Napoli
Brevet har været lukket med et rødt laksegl. Motivet er utydeligt, men synes at kunne have været gjort med en antik gemme.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Monsieur / Monsieur Thorvaldson.
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
Dateringen følger her Hroar Olsen: ‘Breve til Thorvaldsen fra Jørgen Knudtzon’, in: Kunst og Kultur, 1. Hefte, 1915, p. 56.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Kiere Thorwaldson.
Overbringeren heraf, Major de BatheI, har anmodet mig om en Anbefaling til Dem – og da han har en ganske smuk KoneII, som ieg formoder han vil giøre Dem bekiændt med, saa undslog ieg mig ikke for at opfylde hans Ønske, idet ieg giver ham disse Linier – og ieg troer De vil intet have imod at giøre begges Bekiændtskab.
BaillieIII hilser Dem mange Gange – han og ieg ere meget vel tilfreds her; vi ere godt logerede og nyde Neapels Herligheder – vi skulle synes bedre om os[,] kunde vi besøge Dem een Gang imellem. – Vi have havt Hertugen og Hertuginden af Devonshire, som nu ere i Rome, hvor ieg haaber at treffe Dem frisk og vel om een Par Maaneder.
Evig Deres Dem hengivne og troe Ven
Jørgen Knudtzon.
Sidst opdateret 18.08.2014
Den irske adelsmand og major Sir William Plunket de Bathe, 3. Baronet (1793-1870).
Sir William Plunket de Bathes hustru Mary de Bathe, født Earle (?-1854). Parret blev gift i 1820.
Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.