Baron Brown
Rom
Der ses spor efter et laksegl, der har haft et ‘B’ som motiv.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Pour / Monsieur / Monsr Thorwaldsen / Chez lui
Dateringen fremgår af brevet.
Brown meddeler Thorvaldsen, at han har fået brev fra Wilhelm von Uhden, der giver afkald på de penge, som Thorvaldsens elskerinde, Uhdens tidligere kone, har fået udbetalt for meget.
Brown tager sig den fornøyelse at meddeele Hr Thorwaldsen den behagelige Tidende, som Hr Geheime Raad UhdenI, har skrevet hannem til under 26 Julii, lydende som følger; “At i henseende til hansII værdige Raccomendation, tillader hanIII at det overskud af den Somma af 23 Scudier og 38: baj.IV som i de afvigte 3de AarV, er af Madame Uhden bleven oppebaaret, meere end hende tilkom, beregnet til sidst i April Maaned 1806: bliver hende skiænket og tilgivet”; hvilken efterretning De behager at meddeele hende, og er og forbliver hanVI med største Venskabs Hengivenhed.
Søndag d 24 Augustii 1806
Brevet omhandler Wilhelm von Uhdens udbetaling af ‘hustrubidrag’ til Thorvaldsens elskerinde Anna Maria Uhden. Allerede ved separationen mellem ægtefællerne 9.5.1799, hvor Baron Brown optrådte som vidne, forpligtede Uhden sig imidlertid til at sikre Anna Maria et rimeligt udkomme. Det fremgår, at hun fra 1803-1806 har fået mere, end hun skulle have haft. Da det retmæssige beløb ikke kendes, er det uvist, hvor meget hun har fået udbetalt alt i alt.
Udbetalingerne, der har resulteret i et overskydende udkomme, må være påbegyndt omkring april 1803, hvilket kunne antyde, at det måske var omkring dette tidspunkt, at Anna Maria blev skilt fra Wilhelm von Uhden. I hvert fald må der have været en ændring, som har forårsaget en forandring i udbetalingerne. Skilsmisse var imidlertid ikke en mulighed indenfor den katolske kirke, hvorfor Wilhelm von Uhden først måtte forlade sit embede ved pavehoffet, rejse udenlands og konvertere til protestantismen for at få denne mulighed, jf. ricci, op. cit., p. 8.
Ifølge dokumentet 9.5.1799 var Anna Maria da også blot separeret fra sin mand, hvilket tidligst kan være blevet forandret i 1802, hvor han forsøgte at få en grund til at lade sig skille fra hende ved at foreslå hende at rejse med til Berlin, selvom han var klar over, at hun ville foretrække at blive i Rom, jf. brevet fra Konrad Heinrich Schwieckle til Thorvaldsen, antagelig 1802. I øvrigt synes bruddet mellem ægtefællerne dog at være foregået i mindelighed. Dette understreges her af den næsten kærlige tilståelse, at det overskydende beløb bliver Anna Maria Uhden ‘skænket og tilstået’. Dette ordvalg forstærker indtrykket af den gensidige forståelse mellem parterne, der også fremgår af separationserklæringen, som ligeledes understreger, at går fra hinanden i enigt samtykke herom.
At det var Thorvaldsen, der modtog meddelelsen om, at hun kunne beholde det overskydende beløb, der jo egentlig vedrørte Anna Marias økonomi må skyldes, at han har oppebåret de øvrige udgifter forbundet med hendes underhold. Den delikate sag er dog blevet kommunikeret med Brown som mellemled. Brown, fungerede som nævnt som vidne ved separationen, og har muligvis haft kontinuert kontakt med Wilhelm von Uhden, som på dette tidspunkt formentlig befandt sig i Berlin.
Sidst opdateret 07.01.2013
Thorvaldsens elskerinde Anna Maria Uhdens tidligere ægtemand, Wilhelm von Uhden.
Thiele foreslår i sine håndskrevne noter til brevene, at ‘hans’ må referere til Brown, mens ‘han’ refererer til Wilhelm von Uhden selv, jf. Thiele håndskrevne noter på Thorvaldsens Museum, Thorvaldsens Archiv, I, 1787-1810, p. 122. Det er muligt, at det forholder sig således, men hvis det virkelig er Brown, som har anbefalet Uhden at eftergive Anna Maria det for meget udbetalte, så er det formentlig sket på foranledning af Thorvaldsen. Thorvaldsen har næppe selv villet henvende sig til sin elskerindes tidligere ægtemand for at bede om økonomisk velvilje. Se desuden den generelle kommentar.
Se den foregående kommentar.
Scudi og bajocchi var datidige møntenheder, se evt. referenceartiklen herom.
Dvs. de foregående tre år.
Dvs. Wilhelm von Uhden. Der synes at være en usædvanlig venlig og høflig tone mellem parterne, selvom Thorvaldsen havde haft Anna Maria Uhden som elskerinde før hendes separation fra Wilhelm von Uhden. Den ‘største venskabs hengivenhed’, som der refereres til, har dog ikke været større, end at Brown har været indføjet som mellemled i kommunikationen angående det økonomiske mellemværende.
Antagelig har den direkte kommunikation mellem elskeren og den tidligere ægtemand trods alt været for ømtålig.