24.5.1830

Afsender

Gerhard Stub

Afsendersted

Livorno

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: All’Illmo Sigr Conseilliere / Cav: Alberto Thorwaldsen / Roma
Tilskrift: S.T. Herr Etatsraad Ridder / Albert Thorwaldsen / Rom.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Kiære Herr Etatsraad!

Jeg blev ret skuffet i min Forønskning at faae Dem i Tale engang igien førend jeg forlod Rom; mine Affairer kaldte mig tilbage og jeg maatte med Bedrøvelse reise uden at kunne mundtlig faae bevidne Dem hvor lykkelig jeg vilde skattere mig dersom jeg i et eller andet kunne være Dem til Tjeneste; jeg havde saa meget at sige Dem og fortælle om vort kiere Norge, ibland andet havde jeg at anbefale til Deres Gunst et Musæum der er oprettet i Bergen og som allerede er beriget med mange smaae kostbare Antiquiteter! Torde jeg altsaa, kiere Herr Etatsraad, bruge den Frihed, De, der har saa megen Indflydelse i en Bye der er Sædet for Oldsager at recommendere dette Musæum; Det ringeste Bidrag fra Dem, kom at sætte det i en Anseelse der vilde smigre hele Norge. –
Jeg søger ogsaa nu og da saa meget om mine ringe Kræfter tillader mig at forøge Fredriks Universitet i Christiania med italienske Værker; dersom De troer det af Ferd Mori i Neapel er en accurat Tegning og Beskrivelse over Deres omkring heele Verden berømte og beundringsværdige Frembringelse saa har jeg i sinde at beriige Universitetet med dette! Jeg vilde ogsaa sende det nogle af Deres Portrætter stukne i Rom, thi det af Lahde i Kiøbenh finde jeg ej er Dem liig; men jeg kunde ej komme over dem i Rom, maatte jeg bede om De vil have den Godhed at sende mig nogle Exemplarer.
Jeg er nu beskæftiget med fuldændelse af det sidste Værelse i mit nye Huus hvor jeg ønskede meget om det var muelige De vilde sende mig i Gips nogle af Deres Basreliefs en 4 eller 5 Stykker af denne Form [tegning af rektangel: 0,9×3,4 cm] 2, 3 indtil 4 eller 5 Palmi lange – Jeg skal giennem Consul Chiavari eller en af Expeditionairerne De Sanctis betale de Omkostninger De vil have derved. Undskyld, min kiere Herr Etatsraad, den Frihed jeg tager mig, og i det jeg har at frembringe mine Døttres ærbødigste Hilsninger har jeg den Ære at undertegne mig

  Deres
Livorno d 24 May 1830 hengivne ven og tiener
  Gerhard Stub

Arkivplacering

m15 1830, nr. 78

Sidst opdateret 10.05.2011