Ditlev Martens
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af erklæringen.
Vidneforklaring ang. et tyveri i Thorvaldsens hjem sidst i februar 1829. Martens beskriver sin egen færden i Thorvaldsens hjem, lægger vægt på sine sikkerhedsforanstaltninger og refererer til en påfaldende situation 19.2.1829, hvor C.H. Lorenzen affærdigede ham, da han påpegede noget rod i Thorvaldsens bogsamling. Kort efter blev Thorvaldsen klar over, at medaljer og mønter manglede fra hans samling. Martens foranledigede, at hans egen og Lorenzens bopæle blev undersøgt, og Thorvaldsen igangsatte selv en ransagning af Lorenzens bopæl. Efterfølgende bad Lorenzen om, at Thorvaldsen ville indstille undersøgelserne, og herefter fik han en bylt mønter, dog ikke alle, kastet ind ad vinduet kl. 1 om natten. Lorenzen afleverede herefter flere mønter. Sagen blev ordnet i mindelighed, ved at Lorenzen skriftligt forpligtigede sig til at erstatte de af de stadig manglende mønter, der tilhørte Brøndsted, og Thorvaldsen gav den blakkede Lorenzen en æreserklæring og en ring.
Jeg kom i Etatsraad Thorwaldsen’s HuusI og anordnede hvad ArbeidsfolkeneII skulde gjøre, lukkede og slog saaledes Skaaderne for Dørene at Thorwaldsen selv ikke kunde komme ind kuns igjennem Buti’s VærelserIII, hvilken Vei jeg kom og gik naar han ikke var hjemme. – Den 29 Januari bleve Arbeidsfolkene henimod Middag færdige og da jeg gik spurgte jeg Thorwaldsen om der manglede ham noget af hans Sager, da jeg frygtede at uagtet min Forsigtighed dog blandt de mange Arbeidsfolk noget kunde forkomme, og han svarede Nei takkede mig for min Godhed og mit Venskab og da forlod jeg hans Bopæl. –
Siden kom jeg undertiden og saae hvad LorentzenIV bestilte thi han havde at ordne BibliotheketV og flere Sager. – En Dag kom jeg og fandt at det saae meget uordentligt ud i Bibliotheket og gjorde Lorentzen Bebreidelser i denne Henseende, denne svarede mig i Thorwaldsens Nærværelse i en meget bidende Tone at jeg ikke havde her noget at gjøre, og at imellem ham og Thorwaldsen intet Menneske maatte blande sig, da Thorwaldsen intet svarede, taug jeg og kom ikke igjen. Det skete den 19 FebruariVI. –
10 eller 11 Dage senereVII kom jeg til Thorwaldsens Bopæl for at bringe ham nogle af ham laante Gibssager, ved Dørens Aabning sagde Thorwaldsen mig at han var bestjaalet, og da jeg spurgte, svarede han mig at det havde været Huustyve, og tilføiede at det var skeet i en Tid af 5 DageVIII da han havde viist Dagen i Forveien til Nogen en Medalie som nu manglede. – Siden kom Lorentzen og Thorwaldsen sagde ham i min Nærværelse at han eller og Husets Folk havde taget det; hiin svarede at Thorwaldsen ingen Mistanke skulde have paa Folkene i Huset og at han ønskede at Thorwaldsen skulde tie om den heele Sag, men da denne ikke kunde formedelst de Medailer som manglede af BrøndstedsIX endte denne Ordvæxel sig med at begge spurgte mig hvad der var at gjøre ? dog vilde ingen af dem offentlig Sagførelse og for endelig at gjøre noget, saa gjorde jeg det Forslag at der skulde undersøges hos Lorentzen, og for ikke at krænke ham dersom der intet fandtes saa foreslog jeg ogsaa Undersøgelse hos mig og dette skede paa det allernøieste. –
Derpaa gik vi til Lorentzens BopælX og da vi kom der spurgte han om Prof. ThorlobXI var hjemme, med hvem han boede tilsammen; da man svarede ham Ja, bad Lorentzen Thorwaldsen om han ikke saa lenge vilde gaae med ham paa Gaden indtil Thorlob var gaaet ud, vi gik altsaa og kom igjen tilbage efter 3/4 Times Forløb.
Lorentzen sagde i det han traadte ind i Værelset “dette Værelse er Prof. Thorlobs, dog har jeg ogsaa Sager deri”, og udpakkede alt paa en Skuffe nær som tilhørte Prof. Thorlob, som denne ogsaa selv senere bevidnede. – Derpaa gik han med os igjennem det andet Værelse til det Tredie, tog en Nøgle af en Kjolelomme og aabnede med denne en Skuffe og sagde “her er Penge” idet han kastede dem paa Comoden, det kunde vel beløbe sig til 50 ScudiXII med nogle moderne Guldstykker. Nogle Dage derefter lod Thorwaldsen gjennem Thorlob, Lorentzen en anden Gang visitere men der blev intet fundet. – Da kom Lorentzen en Dag i min Bopæl og bad at jeg skulde anmode Thorwaldsen om at han ikke vilde gjøre noget ved Sagen i nogle Dage, saa vilde han sørge for at om ikke alle, dog de fleste Medalier skulde komme tilbage, det samme har han sagt til Thorwaldsen, den preusiske Minister Geheimeraad Bunsen og Prof. Thorlob. – Nogle Dage senere blev efter Thorwaldsen[s] Udsagn indkastet 1 Time i Natten gjennem et aabentstaaende Vindue den betydeligste Deel af de manglende Medailer da Thorwaldsen var beskjæftiget med sin Omklæden. De vare indviklede i sort Seglgarn. –
Af Thorwaldsen’s kom igjen 2 Guld og 7 Sølv af Brøndsteds 2 Lector, 35 Sølv og flere Kobbere. – Derpaa befalede Thorwaldsen mig at tie om den heele Sag da han ikke vilde gjøre noget Menneske ulykkelig.
Ved en nærmere Undersøgelse fandtes at der ogsaa manglede flere Bøger. – Jeg gik altsaa i Thorwaldsens[s] Navn til Thorlob for at erkyndige mig videre og fornam at han ved den første Undersøgelse havde sprunget sit eget Værelse over, og i et Brev fra Neapel til Thorlob har han tilstaaet at dennes PengeXIII havde han for Thorwaldsen og mig udgivet for sin Eiendom.
I Lorentzens Fraværelse overgav BunsenXIV 1 SvovlaftrykXV af Thorwaldsens og en Medalie af Brønsteds dog blev intet gjort ved Sagen før ved hans Tilbagekomst.
Da blev han paa min Klage taget for af Bundsen og Følgen var at Lorentzen egenhændig bragte 2de af de manglende Medalier og senere nogle Skuemynter som Thorwaldsen ikke vi[d]ste vare borte. –
Derpaa blev Sagen bilagt paa følgende Maade at Thorwaldsen ikke forlangte Erstatning for sine bortkomne Sager men at Lorentzen skulde erstatte de der manglede af Brøndsteds, og gav ham for ikke at være iveien [for] hans Fremtids Vel en EreserklæringXVI saavelsom en Ring, dog maatte Lorentzen skriftlig erklæreXVII at han vilde erstatte de manglende af Brøndsteds Medalier, hvilken skriftligen Erklæring blev lagt i Mynternes Plads for at blive forseglet. –
Detlev Martens
Rom d. 14de. April 1829.
Denne vidneforklaring er øverst til højre stemplet med et billede af en klassisk flodgud, antagelig Tiberen, og betegnelsen: BAI 15. Der er antagelig tale om et notarius publicus-stempel.
Sidst opdateret 07.10.2019
Dvs. Thorvaldsens lejlighed i pensionatet Casa Buti.
Det lader til, at Martens gjorde Thorvaldsen en tjeneste ved at åbne og lukke for nogle håndværkere, i forbindelse med at noget skulle udbedres i hans lejlighed i Casa Buti.
Dvs. værtsfamiliens egne værelser. Efter værten Camillo Butis død i 1808 blev pensionatet ledet af hans kone Anna Maria Buti. Se hertil artiklen Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.
Den danske forfatter og adjunkt C.H. Lorenzen.
“Bibliotheket” kan referere til Thorvaldsens bogsamling i sig selv, men muligvis også til et af de tre værelser i Thorvaldsens pensionatslejlighed. I givet fald har værelset “Bibliotheket” rummet Thorvaldsens maleri-, mønt- og bogsamling. Se hertil referenceartiklen Casa Buti.
19. februar 1829 var en torsdag.
Antagelig søndag d. 1.3.1829 eller mandag d. 2.3.1829.
Dvs. ifølge Thorvaldsens skøn omkring 24.2.1829.
Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted. Når Thorvaldsen opbevarede Brøndsteds mønter, var det, fordi denne skyldte Thorvaldsen 2000 romerske scudi. Da han ikke kunne betale pengene tilbage, gav han Thorvaldsen sin møntsamling, sin bog- og manuskriptsamling, en række bronzer og nogle marmorfragmenter som garanti.
Lorenzens bopæl i Rom er p.t. ikke identificeret.
Den omtalte professor Thorlob, der var Lorenzens sambo, er p.t. ikke identificeret.
At Lorenzen viste disse penge til Thorvaldsen og Martens tjente uden tvivl det formål at demonstrere, at han ikke var i pengebekneb og derfor ikke havde noget motiv til at stjæle de antikke mønter og medaljer fra Thorvaldsens samling.
50 scudi var et anseeligt beløb.
Men som det fremgår nedenfor, tilhørte de ca. 50 scudi ikke Lorenzen, men hans bofælle Thorlob. Så Lorenzen har – tilsyneladende i en blanding af desperation og snedighed – fremvist pengene for at dække over de økonomiske problemer, der højst sandsynlig var motivet til hans tyveri.
Dvs. de ovennævnte cirka 50 scudi, som Lorenzen viste til Thorvaldsen og Martens, da de gennemgik hans bopæl.
Den tyske diplomat og ægyptolog Christian Karl Josias von Bunsen.
Dvs. et negativt aftryk af de omtalte medaljer udført i afkølet svovl, der bliver til en plastisk masse, der kan bruges til aftryk.
Se Ordbog over det danske Sprog.
Den omtalte æreserklæring kendes p.t. ikke.
Se den omtalte erklæring af 4.4.1829.
Erklæringen er udfærdiget af Bunsen og underskrevet af Lorenzen.