Antagelig 26.6.1828

Afsender

H.W. Bissen

Afsendersted

Firenze

Afsenderinfo

Spor af afrevet laksegl. Brevet er poststemplet ”[F]IREN[ZE]” og “30 GIVGNO”. Brevet blev antagelig datostemplet ved afsendelsen fra Firenze.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: “S.T.I / / Til Herr A. Thorwaldsen / Etadsrat og Ridder / via Sistina / Roma

Dateringsbegrundelse

Se brevets generelle kommentar.

Resumé

Bissen beretter om sin fodrejse til Firenze og fortæller bl.a., at han på vejen har set Thorvaldsens Kristus, jf. A82, i Carrara. Bissen, der er blevet bedt om at rapportere til Thorvaldsen om arbejdets fremadskriden, fortæller, at udhugningen af statuen er kommet så langt, at den ifølge Pietro Antonio Bienaimé vil være klar til Thorvaldsens finpudsning om få måneder. Bissen beder Thorvaldsen om en anbefalelsesskrivelse, så han kan få lov til at se f.eks. møntsamlinger under sit ophold i Firenze.

Dokument

Kjære Herr Etadsraad!

Efter en meget intresant om ikke meget behagelig ReiseII er jeg da endelig kommen her til Florenz. Jeg gik over Siena, hvor jeg fand meget der intreserte mig, ogsaa til Volterra, vært at see for sin Ælde og Beliggenhed og for de tvende MuseerIII der findes af etruskiske Oldsager. Derfra gik jeg til Pisa, obhold mig nogen Dage i KamposantoIV og fortsatte saa min Reise til Carara, her saae jeg de MarmorbruteneV, der morede mig overordenlig, saa StudierneVI og Deres ChristusVII. Det var mig en sand Glæde at see dette Mesterværk allerede saa langt frem i Marmor, og derved paa en Maade sikret for Tilintegiørelsen, kun gjorte det mig ond at see ham staae eene og ikke omgivne af sine DiciplerVIII. Marmoret er fra en BlokkeIX og foruden mindste feil, og PrepareturneX, saa meget jeg forstaar mig derpaa, meget got. Alle huller og vanskelige Steder ere med megen Fliid underarbeidet saa at Udførelsen vil vere gjort med BilXI. herr BenjameXII, som viiste mig alt selv, og bad mig om at anbefale sig til Dem, mente at kunde om et Paar MaanederXIII være fertig til at modtage Deres CorecturXIV. – her er jeg for nogen Dage siden ankomen men har først idag faaet Logis og er da kommen lit i Roe, og istand til at see mig om her. – har De maaskee Lyst til at høre meer om min Reise saa beder jeg Dem om at have den Godhed, efter nogen Postdage at sige det til BravoXV, thi til ham skriver jeg saasnart jeg kan.
Disse Linier vil jeg ikke obholde længer, da De bad mig om at give Dem Efterretning om Deres Christus, men kun bede Dem om, for at jeg destobedere kunde komme til at see et og andet, f.E. Myntsamlingerne, ikke at glemme mig med det BrevXVI De havde den Godhed at love mig, som jeg da jeg ikke var saa lykkelig at treffe Dem, ikke fik førend jeg reiste. Jeg vilde takke Dem ret meget naar De maaskee vilde have den Godhed at give det til Greverne holkXVII og JuulXVIII naar de reiser, de ere nok saa god at tage det med, og har den Ere at underskrive mig uforanderlig

Deres

hengivne H.W. Bissen

Florenz den 6teXIX Juny. 28.

Oversættelse af dokument

Dear Sir,

After a very interesting though not very comfortable journey I have finally got to Florence. I went via Siena where I found much of interest, also Volterra worth seeing because of its age and location and because of the two museums with Etruscan antiquities. From there I went to Pisa, stayed for a couple of days in Camposanto and then continued my journey to Carrara, here I saw the marble quarries, which amused me extremely, saw the studios and your Christ. It was a great pleasure to see this masterpiece so far advanced in marble and thus in a way protected from destruction, but I felt sorry to see him standing alone and not surrounded by his disciples. The marble is from one block and without any blemish, and to my knowledge the preparatory work is rather good. All holes and difficult spots have been diligently worked at so that the execution will be done well. Mr Bienaimé, who showed me everything himself and asked me to recommend him to you, thought that he would be ready in a couple of months to receive your corrections. – Here I arrived a couple of days ago but have only today found lodgings and found some peace and can look around here. – If you would like to hear more about my journey I beg you to be so kind to tell it to Bravo after some mail days, as I shall write to him as soon as possible.
I will not delay these lines longer as you asked me to give you information about your Christ, but I only ask you not to forget the letter you were so kind to promise me so that I easier could see various exhibitions for example the coin collections but which I did not get as I did not manage to see you before I left. I should be very grateful if you would be so kind as to give it to the counts Holk and Juul when they leave, they will kindly take it, and I have the honour to remain

Your

devoted H.W. Bissen

Florence, June 6th 28


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Brevet er dateret den 6.6.1828 med klar og læselig hånd, men dateringen er sandsynligvis fejlagtig. Antagelig er det en fejldatering for den 26.6. eller muligvis for den 16.6. Det kan belægges med adskillige kilder, at Bissen forlod Rom den 3.6.1828, blandt andet et egenhændigt afskedsbrev til J.M. Thiele (Rostrup, op. cit., p. 90). Herefter påbegynder Bissen en rejse, som såvel ud fra den ovenbeskrevne rute, som ud fra en mere omfangsrig beskrivelse i et brev til vennen og kollegaen H.E. Freund (Rostrup, op. cit., p. 90-93) strækker sig over mindst 564 kilometer. Da rejsen antagelig foregik til fods det meste af vejen, muligvis suppleret med postvogn, og da den ydermere inkluderede tre dages ophold på Camposanto i Pisa, har det været fysisk umulig at gennemføre den mellem den 3. og den 6. juni, det vil sige på tre dage.

En rimelig datering vil således være den 26.6., da datoen ligger få dage, før brevet blev poststemplet. Da Bissen i brevet bl.a. udbeder sig en anbefalelsesskrivelse fra Thorvaldsen til anvendelse under opholdet i Firenze, er det næppe sandsynligt, at han ventede 14 dage efter færdiggørelsen med at afsende brevet.

I sin beskrivelse af rejsen til Freund fortæller Bissen ydermere, at han efter syv ugers ophold forlod Firenze i midten af august (Rostrup, op. cit., p. 91). Også af denne grund kan ankomsten til Firenze fastsættes til slutningen af juni.

Arkivplacering

m13 1828, nr. 63

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele III, p. 344.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A82 Kristus, Antagelig november 1821 - Senest januar 1822, inv.nr. A82
A98 Jakob den Ældre, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A98
A86 Peter, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A86
A87 Matthæus, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A87
A89 Johannes, Primo 1824 - Senest 1827, inv.nr. A89
A91 Jakob den Yngre, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A91
A93 Philip, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A93
A94 Judas Thaddæus, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A94
A95 Andreas, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A95
A101 Simon Zelotes, 1823 - Senest 1827, inv.nr. A101
A103 Paulus, Antagelig 19. marts 1821 - juni 1821, inv.nr. A103
A96 Thomas, Tidligst 19. marts 1821 - Ultimo 1821, inv.nr. A96
A99 Bartholomæus, 2. august 1823 - 21. december 1823, inv.nr. A99

Kommentarer

  1. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  2. Efter fuldendelsen af sin skulptur Blomsterpige (Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 3) til prins Frederik (7.) begav Bissen sig på en længere fodrejse gennem Toscana og Umbrien for at se på bl.a. etruskiske antikker og kunstværker af de italienske mestre. Rejsen påbegyndtes den 3.6.1828 ifølge samtidige kilder, blandt andet en afskedshilsen fra Bissen til Thiele, og Bissen ankom til Rom igen i midten af september, jf. Rostrup, op. cit., p. 90-93.

  3. Det ene museum har antagelig været Museo Etrusco Guarnacci, som blev grundlagt i 1761. Det andet museum kan ikke umiddelbart identificeres. I Handbook for Travellers in Central Italy fra 1843 omtales alene Guarnacci museet i egenskab af samling af etruskisk kunst; muligvis kan Bissen hentyde til en privat samling eller de mange etruskiske ruiner i Volterra.

  4. Camposanto i Pisa er et monumentalt kirkegårdsanlæg med adskillige kirker og klostre. Mest berømt er området i dag for domkirken St. Maria Assuntas fritstående campanile, også kaldet det skæve tårn.

  5. Carrara er berømt for sine store forekomster af næsten hvid marmor, som brydes ud af De Apuanske Alper. Marmoret fra Carrara er blevet anvendt siden oldtiden.

  6. “Studierne” hentyder antagelig til de lokaler, som hertuginden af Massa-Carrara Maria Beatrice Riccarda d’Este havde stillet til rådighed for udhugningen af Kristus, jf. A82, og apostelstatuerne (se hertil brev fra Ge. Petrozzani til Thorvaldsen af 2.5.1827).

  7. Kristus, jf. afstøbning A82.

  8. Kristus, jf. A82, var fra begyndelsen bestemt til at blive udført i marmor (se hertil brev fra Slotsbygningskommissionen til Thorvaldsen af 24.11.1829). Først i antagelig 1831-1832 besluttede Thorvaldsen sig til for egen regning at lade apostelstatuerne (A86-A104) udføre i marmor, da han var utilfreds ved tanken om, at de alene skulle forefindes i gips (jf. Thiele III, p. 463-464, se ligeledes hertil brevet fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen af 21.2.1832). Marmorudgaverne blev dog den 16.10.1838 – kort efter Thorvaldsens hjemkomst – afkøbt Thorvaldsen af Universitetets Konsistorium til Vor Frue Kirke (se hertil referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke). Det er muligvis disse overvejelser, som Bissen hentyder til i sin bemærkning om Kristus’ ensomhed.

  9. Det første bogstav i ordet er ganske svært at tyde. Ud fra sammenhængen giver det bedst mening, hvis det transskriberes som “Blokke”, således forstået, at marmoren til Kristus, jf. A82, er hugget ud af et stykke, mens Thiele – mere poetisk – har fortolket det således, at marmoret er “som en Klokke” (jf. Thiele III, p. 344). Da ordet “fra” tydeligt kan læses, må Thieles fortolkning afvises.

  10. Bissens neologisme er antagelig dannet over ordet “præparatorier” (se hertil Ordbog over det Danske Sprog), muligvis under indflydelse af den italienske marmorhugningsterminologi. Formentlig henviser Bissen til en form for forudgående behandling af marmoret før selve udhugningen af statuen (om marmorhugning i almindelighed, se gerne under emneordet).

  11. At udføre noget “med Bil”, jf. Ordbog over det Danske Sprog, betydning 2, er at gøre noget dygtigt.

  12. Pietro Antonio Bienaimé var ansvarlig for tilhugningen af Kristus, jf. A82, i Carrara. Sammen med Pius 7., jf. A142, blev Kristus udført i Carrara pga. deres størrelse, som vanskeliggjorde transporten af marmorblokkene til Rom, jf. Thiele III, p. 318.

  13. Omtrent to måneder efter Bissens besøg i Carrara, den 21.8.1828, kunne Pietro Antonio Bienaimé meddele i et brev til Thorvaldsen, at Kristus, jf. A82, var klar til at blive hugget færdig af Thorvaldsen selv.

  14. Thorvaldsen overlod ofte den grove udhugning af værkerne til sine assistenter og lagde selv den sidste hånd på værkerne, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.

  15. Bissens og Thorvaldsens ven, den danske maler Johan Bravo.

  16. Bissen refererer her antagelig til en anbefalelsesskrivelse fra Thorvaldsens hånd, som kunne skaffe ham adgang til de mere eksklusive seværdigheder i Firenze. Thorvaldsens anbefaling virkede i Italien tilsyneladende som en garant for en ung udlænding som Bissen.

  17. Muligvis kan der være tale om den senere herredsfoged Peter Carl Christian Holck (1802-1865), som var jævnaldrende med godsejeren og politikeren Christian Sehestedt Juul (se hertil følgende kommentar).

  18. Den omtalte Juul er antagelig identisk med godsejeren og politikeren Christian Sehestedt Juul (1806-1861), som også omtales i P.O. Brøndsteds brev til Thorvaldsen af 10.3.1828.

  19. Brevet er efter al sandsynlighed at dømme fejldateret, for en uddybende redegørelse se hertil gerne den generelle kommentar.

Sidst opdateret 30.10.2017