2.11.1804

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Montenero

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Schubart meddeler, at Thorvaldsens portrætbuster af ham selv og Jacqueline Schubart, A718 og A719, er klar til at blive sendt til Rom. Musernes dans på Helikon, jf. A705, vil også blive pakket og sendt snart. Schubart gengiver et brev fra Charlotte Schimmelmann, hvor hun bestiller Døbefont, jf. A555,1.
Schubart fortæller om den gule feber, der plager området omkring Livorno.

Dokument

MonteneroI d 2 November 1804

Jeg imodtog Deres kiære BrevII i Gaar; men maatte imod min Villie lade Dags Posten gaae forbi uden at besvare det. Tilgiv min eyegodeIII Ven, denne Opsættelse, som blot var foranlediget ved mine uhyre Foretninger. Imidlertiid for at forebyge slig Opsættelse paa Mandag tager jeg Pennen i Aften, for at bevidne Dem hvor kiærkommen Deres Brev af 27 OctoberIV var mig. MatthæiV har allerede skildret mig Deres Bedrifter paa den møysommelige men interessante ReiseVI som De har tilbagelagt, og jeg er vis paa at Erindringen af alt hvad De har seet, følger Dem endog i det interessante Rom, hvor De er omringet af Kunstens Underværker. Der tales meget om en Amor som en tydsk KonstlerVII skal have forfærdiget. Gid De vilde sige mig noget om denne! Deres to BysterVIII ere allerede reisefærdige men det skiønne BasreliefIX staaer endnu paa Montenero da jeg vil oppebie en skiøn Dag til Musernes Graziernes og Apollos ReiseX. I Livorno skal de meget godt blive indkistede saa de uden Fare kand seile over Middelhavets Bølger, og jeg forsikrer Dem om at jeg skal iile med deres Afsendelse. Et Skib som var fragtet til CivitavecchiaXI skulde have medbragt det heele; men i Gaar erfarer jeg at Contrakten var brudt, og at Skibet tager en anden Cours.
I Morges fik jeg Brev fra Kiøbenhavn i hvilket min SøsterXII taler om Dem min gode Ven, og jeg vil her afskrive Dem den heele Artikel, da jeg veed at De forstaaer meget vel det franske Sprog.
“Quel charmant voyageXIII Vous avés fait, ce bon Thorwaldsen a Vos Cotes! – Vous pouvés bien de ma part lui inspirer courage. Il n’est pas oublié dans sa patrie. On est decidé a l’occuperXIV. On l’apprecie chez nous plus que je ne puis Vous le dire, et quant-à moi, comme Danoise, j’en suis toute fière. Vous faites bien cher frere de l’accueiller chez Vous, car il meritte qu’on l’estime. Je voudrois voir, et posseder de ses bas reliefs, ne fut ce qu’en platre ou en composition. Cela ne seroit il pas possible? /: ja jeg vil skikke hende et Aftryk af Deres Bas ReliefXV, naar det er forfærdiget i Marmor :/ Je voudrois de la main de Thorwaldsen une Coupe ou un Vase pour le baptemeXVI pour l’eglise à Trolleborg de notre Soeur ReventlowXVII. C’est un don que je voudrois lui faire, une surprise qui auroit tant de charmes pour son coeur. Vous scavéz si Trolleburg, et notre Soeur Sybille n’est pas digne de posseder quelque chose de l’ouvrage de Thorwaldsen. Je voudrois l’avoir sur un simple piéd de StalXVIII un vase rond tel qu’on s’en sert pour le bapteme, entouré d’un coté d’un bas relief; car de l’autre il seroit contre le murXIX du temple. Je voudrois que ce bas relief fut analogue au sujet; mais priés Thorwaldsen de me dire a peu près ce que cela pourroit couter, et il n’y auroit rien qui presse. Le vase même devroit etre de marbre blanc de Carare. Quant au pied de Stal il pourroit etre de granit où autrement comme Thorwaldsen le trouveroit bon; mais que ce pied de Stal ne fut pas cher. Reponse la dessus mon bon frere! –
Dette Arbeide kunde blive ret skiøndt, og om Muserne just ikke kunde anbringes, kunde dog smaae Genier, Religionen, CaritasXX eller andet sligt være passendeXXI. De kunde sende mig en Tegning noget nær som De troede det bedst. – At MarchettiXXII har skikket Dem fem smukke Stykker Marmor, er mig særdeles kiært. Det beviiser dog at man nogenlunde kand forlade sig paa Manden; og at De kunde betroe ham Deres Comissioner. Hernæst vil De forefinde en Vexel prima og SecundaXXIII som De begge kand undertegne der hvor det lille Kors staaer, og da skal jeg paa det fordeelagtigste forhandle Dem Vexelen, og medbringe Pengene; men de maae med første Post sende mig disse VexlerXXIV at jeg kand udrette denne Comission medens jeg endnu er her i Livorno.
Vi ere endnu her paa det yndige Montenero, og saa at sige aldeles overladt til os selv. Den gode MarcoriXXV blev anfaldet af den urimelige Frygt som giør det halve af Livornos Indvaanere afsindige. Jeg forsikrer Dem kiære Ven at denne Frygt for den formeente Guule FeberXXVI, har dræbt adskillige Mennesker, og jeg har ved denne Leylighed lært at kiende Italienernes FeighedXXVII. Sagen bestaaer deri, at en hastig Forandring af Veyerligt har foraarsaget Galdefebere, og slige Sygdome som vel ere farlige for dem der behandles af ukyndige Læger; men smitsom var disse Feberer ikke naar man ey havde idelig Samqvem med de Syge. Den Italienske Ureenlighed har befordret Sygdomens Fremskridt; men den sande Epidemi har været den overdrevne Rædsel som har bemestret sig alle Livornesiske Hoveder. De Handlende har forladt deres Contorer. Haandværkerne arbeide ikke. Boderne ere tildeels lukkede. Man flyer til alle Sider, skiøndt det er beviisliggiort at Sygdommen mærkelig aftager.
Siden forige Tirsdag er Folket temmelig beroliget; thi Magistraten anordnede en Pilgrims Reise til MonteneroXXVIII hvor den hellige Jomfrue for første Gang efter et Mellemrum af 40 Aar blev taget ud af hendes Skab, og foreviist Mængden. Meer end 40,000 Mennesker vare vandrede til Fods, da ald Kiørsel var forbuden, henad vore Bierge, som vare strøede med en Skare af Folk. Da det hellige Billede blev bragt ud af Kirken knælede paa engang disse 40,000 Mennesker, og jeg kand forsikre Dem paa at dette Optrin var særdeles Mærkværdigt og giorde et dybt Indtryk paa Tilskuerne. Efter dette Underværk ere kuns faae Syge og mindre Døde. Aarsagen hertil: at denne Mængde efter lang Stillsidden i den Taagede Luft som hersker i Livorno, aandede nu en heel Dag, frisk, og sund Luft; at den gavnlige Bevægelse ogsaa havde sin gode Virkning; og at den Tiltroe som den hellige Jomfrue indskyder virkede paa den fyrige Indbildningskraft som er det Italienske Folkeslag egen. Hvad Under da at dette Mirakel faldt saa hældig ud!XXIX
Jeg haaber at om føye Tiid ikke meere vil tales om Sygdomen; men Handelen har imidlertiid lidt en væsentlig Skade, da Livornesernes Adfærd har været Skyld i at man har forordnet overalt lange Quarantainer. I Neapel maae Skibene som komme fra Livorno ligge 28 Dage ved Øen NisidaXXX. I Genua maae de ogsaa bie længe inden de kand komme ind i Republiquen LuccaXXXI, og den LiguriskeXXXII har trukket en CordonXXXIII og s.v. og nu har Florenz ogsaa giordt det. Mange af vore Venner have taget Flugten iblandt hvilke den lille MozartXXXIV, som blot har skrevet hans PrincipalXXXV til at han reiste bort. Hos os har han ikke været. Vi leve roelig. Den elskværdige SophieXXXVI er vendt tilbage i Moderens Skiød som har et Landhuus her i Nærheden. Faderen og Moderen ere og af de frygtsomme, og den første af Contoret Hr Pierre SennXXXVII er reist med Kone og Børn til Pistoja, og de har sluttet deres Bøger, og tabt derved deres Credit. Sophie drak hver Dag Deres Sundhed, og bad at De vilde giøre hende et lidet BasreliefXXXVIII. Min KoneXXXIX hilser Dem paa det venskabeligste. Hun befinder sig ret vel. Jeg omfavner Dem hiertelig

H B Schubart


[tilføjet i margen:] P.S. Vær saa god at hilse den gode StanleyXL paa det venskabeligste. Begge hans BreveXLI ere afgaaede til Kiøbenhavn med min varmeste Anbefaling.
Vi tænke at reise fra Toscana den 17de eller 18de NovemberXLII

Generel kommentar

Brevet er, efter at det er blevet foldet, blevet gennemskåret af små snit to steder. De fremkomne små (ca. 4 cm) lange revner har formentlig tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af den gule feber, der nævnes i brevet.
Desinfektion af breve var almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde bemærkedes desinfektion af et brev med stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni). Se hertil evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.

Arkivplacering

m1 1804, nr. 21

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 251-55 bortset fra postscriptum’et.

Emneord

Personer

Værker

A718 Herman Schubart, Tidligst 9. juli 1804 - Senest 6. august 1804, inv.nr. A718
A719 Jacqueline Schubart, 6. august 1804, inv.nr. A719
A705 Musernes dans på Helikon, juni 1806 - 1807, inv.nr. A705
A555_1 Kristi dåb, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,1
A555_2 Maria med Jesus og Johannes, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,2
A555_3 Tre svævende engle, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,3
A555_4 Kristus velsigner børnene, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,4

Kommentarer

  1. Montenero var familien Schubarts landsted lige uden for Livorno.

  2. Brevet kendes kun i to udkast, det ene lidt mere udførligt end det andet.
    Breve fra Rom til Montenero var altså undervejs ca. 4-5 dage, skønt postgangen under den gældende pestafspærring nok har været en del langsommere end normalt, se i øvrigt postekspeditionstider.

  3. Dvs. meget god, udpræget god, se det forstærkende led eje- i Ordbog over det danske Sprog.

  4. Det er denne bemærkning, der daterer Thorvaldsens to ovennævnte brevudkast.

  5. Dvs. den tyske maler Friedrich Matthäi.

  6. Dvs. rejsen fra Montenero til Rom, som Thorvaldsen havde foretaget i følge med Friedrich Matthäi. Matthäi må have beskrevet rejsen i et brev til Schubart.
    Thorvaldsens rejste sandsynligvis 24.9.1804 fra Montenero.

  7. Der er tale om den tyske billedhugger Konrad Heinrich Schweickle, som netop efteråret 1804 færdiggjorde statuen Amor als Sieger (Eros Nikator). Statuen vakte opsigt i Rom, og blev bestilt udført i marmor af kongen af Württemberg Friedrich 1. (1754-1816). I dag befinder statuen sig på Residenzschloss Ludwigsburg i Stuttgart.

    Se også Thiele I, p. 179, der fejlagtigt hævder, at Thorvaldsen ved synet af Schweickles værk fik mod til at genoptage arbejdet på sin Jason i eftersommeren 1802. Det kan ikke stemme, da skulpturen først blev til to år senere, hvor nærværende brev stammer fra.
    Thorvaldsen nævner Schweickles skulptur i brev af 30.11.1804 til Schubart og kalder den smuk.
    Værket er omtalt kort af August Wilhelm Schlegel i en note til en rapport om kunstlivet i Rom, som han i sommeren 1805 sendte til Goethe.

  8. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero fra juli 1804 modelleret to kolossalbuster af Jacqueline og Herman Schubart.
    Som det fremgår, var busterne nu nedpakkede for at blive sendt til Rom med henblik på udførelse i marmor i Thorvaldsens værksted.
    Såvel originalmodeller som de senere marmoreksemplarer af de to buster er på Thorvaldsens Museum A718, A719, A219 og A220.

  9. Dvs. Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, som blev modelleret på Montenero i september 1804 i anledning af baronesse Schubarts fødselsdag 10. september.
    Et ufuldført marmoreksemplar af dette relief findes på Thorvaldsens Museum, A705.
    Thorvaldsen omarbejdede 1816 relieffet, A341.
    I et fragment af et brev af 24.9.1804 til C.F.F. Stanley giver Schubart en begejstret skildring af relieffet: “…Dette prægtige Basrelief har han forfærdiget siden vor Tilbagekomst fra Genua, følgelig i mindre end fiorten Dage… Det er et sandt Vidunder…”

  10. Dvs. transporten af originalmodellen til Musernes dans på Helikon fra Montenero til Rom.

  11. Civitavecchia fungerede som Roms havneby.

  12. Dvs. den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.

  13. Der hentydes til den rejse, som Schubart foretog med Thorvaldsen i august 1804 til Carrara og Genova. Formålet med besøget i Carrara var at finde velegnet marmor.

  14. I 1804 var det allerede på tale, at Thorvaldsen skulle udføre opgaver til Christiansborg Slot, se referenceartiklen herom. Det er sandsynligvis denne bestilling, Charlotte Schimmelmann hentyder til her.

  15. Schubart hentyder her til ovennævnte relief Musernes dans på Helikon, jf. A705, som Charlotte Schimmelmann gerne ville have en gipsafstøbning af.

  16. Dette er første bestilling på Thorvaldsens Døbefont til Brahetrolleborg Kirke, modelleret i 1805-07, jf. A555,1 A555,2 A555,3 A555,4.
    Se mere herom i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  17. Dvs. grevinden på Brahetrolleborg Sybille Reventlow, der var Charlotte Schimmelmann og Herman Schubarts søster.

  18. Som det ses, blev Thorvaldsens nytolkning af en døbefont ganske enkel: En simpel piedestal med en døbeskål på, jf. A555,1 A555,2 A555,3 A555,4.

  19. Døbefonten kom til at stå frit på gulvet foran alteret i kirken, se mere herom i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  20. Caritas er en allegorisk figur for den kristelige kærlighed, som fremstilles af en kvinde med et eller flere børn. Dette motiv endte ikke på døbefonten
    Motivet genfindes dog på tegningen C530r, der rummer to brevudkast sandsynligvis før 27.10.1804 fra Thorvaldsen til C.F.F. Stanley, så Thorvaldsen har muligvis forsøgt sig med skitser af motivet på Schubarts foranledning.
    Motivet tog Thorvaldsen også op nogle få år senere 1810 i relieffet A598.

  21. Døbefonten prydes af reliefferne Kristi dåb, Maria med Jesus og Johannes, Kristus velsigner børnene, og Svævende engle, der forestiller Tro, håb og kærlighed.
    Det sidste motiv kan Thorvaldsen have fået ideen til fra de genier, som Schubart her foreslår.

  22. Den italienske billedhugger og marmorhandler Pietro Marchetti, der arbejdede i Carrara.

  23. Af den senere korrespondance fremgår det, at denne veksel vedrørte den såkaldte gratifikation på 300 rigsdaler, som Thorvaldsen modtog 6.3.1804 fra Fonden ad usus publicos i København.
    Thorvaldsen og Schubart må have aftalt, at billedhuggeren udstedte en veksel til fordel for Schubart, som så kunne hæve pengene til fordelagtig kurs i Toscana.
    Thorvaldsen modtog imidlertid ikke pengene før i januar 1807, se mere om sagen i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.
    Om veksler, se også artiklen herom.

  24. Thorvaldsen sendte vekslerne tilbage til Schubart i underskrevet stand via Georg Zoëga, se brev af 26.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen.

  25. Den italienske komponist og kapelmester Adamo Marcuori.

  26. Der var et udbrud af gul feber eller pest i området omkring Livorno i efteråret 1804, men som det fremgår af var alvoren af den ifølge Schubarts beskrivelse tydeligvis ikke så stor.

  27. Se evt. emneordet Fordomme om italienere.

  28. Dvs. til klosterkirken Santuario della Madonna delle Grazie på Montenero. Stedet er kendt for maleriet af Madonna di Montenero, Toscanas skytshelgeninde.

  29. Schubart synes at have vidst, at hans jordbundne-ironiske forklaring på den hellige jomfrus virkning på de troende, appellerede til Thorvaldsen. I hvor høj grad der var tale om en religionskritisk skepticisme, som de to venner delte, vides ikke.

  30. Nisida er en lille klippeø ud for Napoli med havn og indtil det 20. århundrede en karantænestation.

  31. Ved Frankrigs invasion af Italien i 1790’erne blev provinsen Lucca i 1799 gjort til republik efter fransk model.
    I 1805 omdannede Napoleon Lucca og Massa-Carrara til et fyrstendømme og gjorde sin søster Elisa Baciocchi til regent.

  32. Dvs. den liguriske republik, der eksisterede 1797-1805, hvorefter området blev annekteret af Frankrig.

  33. Dvs. fransk for bånd / snor, her i betydningen militær afspærring mellem de daværende italienske stater for at forhindre den gule feber i at sprede sig.
    Se også det danske ord kordon i Ordbog over det danske Sprog.

  34. Karl/Charles Mozart (1783-1858), ældste søn af komponisten W.A. Mozart (1756-1791).
    Hans mor Constance Mozart havde allerede i 1790’erne lært den danske chargé d’affaire i Wien, Georg Nicolaus Nissen at kende og ægtede ham 26.6.1808 i Pressburg/Bratislava.
    Den unge Mozart blev omtalt i breve fra Nissen blandt Schubarts papirer i Rigsarkivet og i breve fra Nissen til hans fætter Georg Zoëga i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2754, 4°.

  35. Dvs. hans chef, se Ordbog over det danske Sprog.
    Karl Mozart var ansat i handelshuset Senn, Guèbhard & Co. i Livorno.

  36. Sophie er p.t. uidentificeret, men pga. brugen af fornavn synes hun at have været en ung pige. Hun havde tydeligvis en familiemæssig forbindelse med ansatte i handelshuset Senn, Guèbhard & Co. i Livorno.

  37. Pierre Senn (1767-1838) var fransk købmand og handelsmand, der grundlagde handelshuset Senn, Guèbhard & Co. i Livorno.
    I september 1813 fornyede Schubart lejemålet af villaen på Montenero hos fætrene Pierre og François Senn, se Schubarts papirer, Rigsarkivet, pakke 21.

  38. Der kendes ikke mere til dette relief, og om det blev til noget.

  39. Dvs. Jacqueline Schubart.

  40. Dvs. den danske arkitekt og Thorvaldsens gode ven C.F.F. Stanley.
    Når Schubart beder Thorvaldsen hilse, skyldes det, at han troede, at Stanley var ankommet til Rom fra Napoli. Det skete imidlertid ikke før 9.1.1805.

  41. De to breve var stilede til Kunstakademiet og Fonden ad usus publicos. Brevene og det forhold, at Schubart skulle videresende dem til Danmark med sin anbefaling, nævnes i Stanleys brev af 9.10.1804.

  42. Familien Schubart kom ikke afsted som planlagt pga. pestafspærringerne. Senere i november måned 1804 befandt de sig stadig på Montenero, se brev af 26.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen.

Sidst opdateret 12.04.2015